Læsetid: 3 min.

Paulus og hans kvinder

Hvad var det egentlig Paulus mente om kvinderne? Det ved vi faktisk ikke, men hvis man forsøger at redigere i Paulus, genåbner man en gammel konflikt
Debat
30. september 2002

Religion
Gritt Uldall-Jessen har i Inf. 21. september et indlæg om passager hos Paulus, hvor han sætter begrænsninger for kvinders råderum. Hun skriver at den danske fokekirke må tage stilling til hvorvidt den ønsker at bevare disse passagers ordlyd i Det nye Testamente.
Hermed en kommentar om Paulus: Bemærkningen om at tie i offentlige forsamlinger i 1. korintherbrev skal ses i sin sammenhæng – det handler om den forvirring der opstår når for mange taler i tunger eller profeterer samtidig, og andre kommenterer og spørger om betydningen. Gud er ikke forvirringens Gud, skriver han.
Straks derefter kommer bemærkningen om at kvinderne skal tie, indtil de kommer hjem. I samme brevs kapitel 11 omtaler Paulus det som en selvfølge, at kvinder såvel som mænd profeterer - hvilket sker i offentlige forsamlinger.
Dette viser at der ikke er tale om en generel regel, men om en helt praktisk foranstaltning for at undgå kaos. Når vi i dag har kvindelige præster, er det altså i overensstemmelse med Paulus, ikke i modstrid med ham.
Om dette kan i øvrigt anbefales en artikel af Margrete Auken: »Min ven Paulus« i tidsskriftet Synspunkt nr. 17 1973.

Post humt brevskriveri
Ordene i 1. brev til Timotheos, bl.a. om at kvinden frelses gennem børnefødsel, er ikke karakteristisk for hvad Paulus i øvrigt mente om den sag.
De lærde mener da også, at brevene til Timotheos og Titus sandsynligvis er skrevet af en anden forfatter 40-50 år efter Paulus’ død, en forfatter som låner Paulus’ navn for at lægge autoritet bag sine synspunkter.
Disse breve er således nok i en vis forstand falsknerier.
Paulus er i nogen grad skaberen af den kristendom, vi kender, og hans breve kan ikke sådan bare udelades af Bibelen. Men hvis de ovennævnte breve er falsknerier, kunne der være grunde til ved en revision af udelade netop dem.
Det nye Testamente er kun et udvalg af tekster om Jesus.
Der er masser af tekster, som ikke kom med – Peters evangelium, Thomas-evageliet, og mange andre såkaldte apokryfe tekster. Thomas-evangeliet, der er udgivet på Gyldendal af S. Giversen i 1990, synes at være lige så gammelt som de officielle evangelier, og lige så autentisk.
Heri har Jesus nogle udsagn om forholdet mellem de to køn – udsagn som ikke findes i de officielle evangelier, og som kan tages som argumenter for ligestilling. Måske det kunne være en grund til at dette evangelium ikke kom med i Bibelen?

Bibelen – et samlesæt
Bibelen blev samlet gradvis i århundrederne efter Kristus, og fandt især sin form i 300-tallet. Det skete ved en proces der er lige så præget af magthåndhævelse, uforsonlige stridigheder og kyniske manipulationer som alle senere konflikter mellem trosretninger.
F.eks. blev der redigeret i Markus-evangeliet, og lødige skrifter blev censureret bort, mens et så ejendommeligt skrift som Johannes’ Åbenbaring tværtimod kom med.
Man kunne i og for sig godt gå tilbage og prøve at rekonstruere en mere rimelig Bibel, men så tvinges man f.eks. til at tage stilling til apokryfe skrifter hvor det hævdes – lige som i Koranen – at Jesus faktisk ikke døde på korset, eller til en udeladt passage i Markus-evangeliget, ifølge hvilken Lazarus lå levende i graven, da Jesus kom derhen.
Så det vil nok ikke komme til at gå stille af.
Hvis først man rører ved det, vil to tusind år gamle konflikter blive aktiveret igen. Man kunne forsøge at gå på listesko og blot bortcensurere brevene til Timotheos og Titus.
Men mon det lader sig gøre uden at berøre de øvrige problemer?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her