Læsetid: 2 min.

Sådan kan man også gøre

I Canada startes integrationen med en fest
24. september 2002

Integration
Vi befinder os i Montreal, hvor der er velkomstceremoni for nyankomne borgere. Først ser vi en video – den hylder den store indvandring til Canada. Herefter taler en af byens ledende politikere. Sprudlende og smilende strør han om sig med superlativer for at forklare sin store glæde ved, at så mange har valgt at gøre netop hans by til deres nye hjem. Samtidig gør han opmærksom på de pligter, man har som borger i Montreal. Man skal bidrage til fællesskabet!
Derefter bliver hver en-kelt nye bysbarn kaldt frem på scenen. Alle forlader podiet med et flot velkomstdokument, hvori der bl.a. står: Som borger i Quebec er De med til at berige vores samfund med Deres talenter og erfaringer fra en anden kultur... Sammen bidrager vi til ... udviklingen af et stærkt, solidarisk og åbent Quebec i verden«.
Sådan! Tænk sig at få sådan en velkomst som flygtning eller indvandrer i et nyt land. På en dansker virker den type ceremonier selvfølgelig noget patetiske, men det slående i ceremonien er den hjertelighed og reelle glæde ved indvandring, som i øvrigt præger alle dele af det canadiske samfundsliv. Selvfølgelig har man også her problemer med diskrimination og andre former for kulturkonflikter. Men det ser næsten alle som problemer, der er til for at blive løst. Multikulturalisering er et plusord i verdens andet største land.

Statsborger efter tre år
Canadierne ønsker at øge indvandringen. Man er således bekymret over ikke at have nået det ønskede antal nytilkomne på 230.000, som regeringen finder nødvendig for at imødegå den demografiske udfordring.
Canada har mange ældre og en alt for lav fødselsrate. Indvandring er en forudsætning for at holde gang i den canadiske økonomi, og derfor gør man sig også umage med at få indvandrerne til at føle sig hjemme hurtigst muligt. Alle er forpligtet til at lære fransk eller engelsk, men derudover tilbydes der undervisning i modersmål, og indvandrerne opfordres til at holde fast i deres egen kultur. Den er nemlig med til at berige Canada, og det er en gave for canadisk økonomi, at arbejdskraften taler handelspartnerens sprog. Samtidig føler de nytilkomne sig trygge, hvilket ifølge embedsmændene fremmer integrationen. Ligeledes kan man få canadisk statsborgerskab efter tre år (I Danmark er det nu efter otte år) – også det mener man øger indvandrernes interesse i at tilpasse sig. Den samme filosofi ligger til grund for de yderst lempelige regler for familiesammenføring. Kun sammen med sin familie kan man yde det yderste, og det er også nødvendigt. Man kan nemlig kun opnå familiesammenføring, hvis man selv kan forsørge sin familie.

Hvem klarer sig bedst?
I Danmark forsøger man derimod at få danskerne til at gifte sig med danskere. Det er på ingen måde givet, at man kan få lov til at leve sammen med den, man holder af, her i landet, hvis vedkommende ikke er dansk.
I Canada løser man de demografiske og økonomiske problemer ved hjælp af indvandring. I Danmark lukker vi grænserne af de samme årsager.
Det bliver interessant at se, hvem der på lang sigt klarer sig bedst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu