Læsetid: 4 min.

Storkapitalistisk stalinisme

De store selskabers ensretning af forbrugsmønsteret ekspanderer globalt og breder sig til alle grene af samfundet
Debat
7. september 2002

International
I slutningen af august skrev den spanske avis El País om den mexikanske kunstner Francisco Toledo, som leder en omfattende politiske kampagne i den smukke historiske by Oaxaca. Under slagordet ’Nej til junk food’ demonstrerer de mod McDonald’s-koncernens planer om at åbne en restaurant midt i byen. Aktionen handler både om arkitektur, om madkultur og om amerikanske kulturimperialisme.
Fast food er i løbet af kort tid blevet en af klodens fællesnævnere. For nylig bad en israelsk teenager om at få en ambassadørs autograf i den tro, at han havde mødt ambassadøren for McDonald’s, men mistede så interessen, da det gik op for ham, at manden kun var ambassadør for USA. Man læser om amerikansk ungdom, som altid opsøger en McDonald’s-restaurant, når de ankommer til et nyt sted, og om en japansk teenager, som blev dybt forbløffet over at finde en McDonald’s i Chicago - han havde hele sit liv troet, at kæden var japansk. Før NATO’s bombning af Jugoslavien, blev det påstået, at krig aldrig kunne forekomme mellem to lande med McDonald’s-restauranter. Tesen blev anset for at være mere holdbar end synspunktet om, at demokratier aldrig går i krig imod hinanden.
Det er intet tilfælde, at fast food-branchen og McDonald’s er blevet et nøglesymbol for vores tid. En meget citeret bog om identitetspolitik er således Benjamin Barbers ‘Jihad versus McWorld’, og ATTAC udsprang til dels af fransk modstand mod McDonald’s. Da kæden for få år siden åbnede sin første filial i New Delhi, blev den hærget af militante hinduer, selv om menuen var garanteret fri for oksekød. Både sande og usande historierer om fastfoodgiganterne verserer: Fra rygter om afhængighedsskabende tilsætningsstoffer i pommes fritter til burgerkædernes angivelige medansvar for den globale afskovning.

Mangesidigt symbol
I USA har fast food-kæderne sikret sig kontrol over motorvejene, indkøbscentrene og bykernerne. Nu er de på vej ind i skolerne. Snart vil de være overalt. Kommercialisering, usund livsstil, succes the American way, globalisering som synonym for kapitalisme og infantilisering, industrialisering af madproduktionen og afvikling af det langsomme, manuelt baserede landbrug: Hurtigmaden er et mangesidigt symbol.
Fremfor noget symboliserer hurtigmaden standardisering og ensretning. Hele produktionskæden bag et hamburgermåltid er baseret på nogle få enkle principper: kvantitativ vækst, forenkling af hvert led i produktionen, øget hastighed. Produktionsprocessen skal kunne kopieres uden problemer overalt i verden, og arbejderne skal ikke have behov for at lære noget håndværk. De skal nemlig være billige og udskiftelige. I USA er de fleste af dem illegale indvandrere eller skoleelever. Fagforeninger er selvfølgelig bandlyst.
Produkterne skal være identiske overalt. De skaber nemlig både overskud hos ejerne og tryghedsfølelse hos forbrugerne. Verden kan gå af lave, men en Big Mac vil altid være en Big Mac, enten man er i New York eller i Taipei. Derfor foregår der løbende overvågning af hver enkelt fast food-restaurant, og slået hårdt ned på den mindste afvigelse. Fast food repræsenterer en form for storkapitalistisk stalinisme eller corporate stalinism. Individuelle afvigelser er en trussel imod det fælles mål. Variation er ineffektiv og unyttig. Projektet vil først være afsluttet, når hele verden marcherer i takt.
Denne type økonomi er relativt ny, selv i USA. Selv om McDonald’s har eksisteret i hele efterkrigstiden, var det 1970’erne som blev kædens store tiår. Og det var først i 1980’erne, at stadig flere amerikanere begyndte at lægge mærke til, at butikscentre og hovedgader landet rundt nu alle indeholdt identiske forretninger: Gap, Starbucks, Banana Republic, Taco Bell osv.

Total standardisering
Også i Europa begyndte trenden mod standardisering for alvor i 1980’erne. Udviklingen er forløbet hurtigt. Hvis man i dag vandrer gennem et større butikscenter, vil man måske stoppe brat op, hvis man opdager en butik, som ikke er en del af en kæde. De begynder at blive stadigt mere sjældne. Selv de engelske pubber, som i århundreder har været familiedrevne, er i færd med at blive franchiseret.
De globale kæders dominans repræsenterer i en vis forstand ikke andet end en videreudvikling af det, som antropologer kalder for general purpose money - altså penge, som har et alment formål og en ubegrænset rækkevidde. Da shillings og pence erstattede naturalier som betalingsmiddel i de vestafrikanske samfund, var resultatet både disses indlemmelse i verdensøkonomien, grundlæggende ændringer i deres økonomiske produktionsmåde og berigelse for de få. Kæderne i varehandelen gør det samme for produkterne, som shillings og pence gjorde for betalingsmidlerne.
Standardisering og stordrift fortsætter og breder sig til nye områder. Programmerne til computere bliver fælles næsten overalt, amerikanske bedemænd bliver overtaget af bastante koncerner (et af dem kalder sig tilmed »verdens største udbyder af tjenester til afdøde«), gebrokkent angloamerikansk bliver verdens fælles modersmål, og selv vestlige institutioner for højere uddannelse begynder at ligne McDonald’s-restauranter.
Tilbudene bliver standardiserede, individuelle afvigelser bliver skyet, og ‘produktionen’ af eksaminer og publikationer skal foregå så friktionsfrit og effektivt som muligt.
Ingen af det 20. århundredes store dystopiske science fiction-forfattere beskrev et samfund som dette: Verdenssamfundet, hvis indbyggere i valgfrihedens navn begyndte at tale samme sprog, spise samme mad, klippe håret i samme frisure, handle i samme butikker, bruge samme operativsystem på deres computere og tage de samme universitetseksaminer overalt.
Nu er det for sent at skrive denne store dystre dystopi. Verden er allerede blevet sådan. Nå nej, forresten. Ikke hele verden, men det skyldes kun, at de fleste afrikanere og indere er for fattige.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her