Læsetid: 2 min.

Tro ikke på store tal

Talgigantismen breder sig uimodståeligt
Debat
5. september 2002

Beijing
Mit husnummer skulle være 3415; så inden jeg kom til USA for første gang, troede jeg at det måtte være en lang gade: Det viste sig dog at være en lille sidegade, og jeg blev senere klar over at denne ’talgigantisme’ råder i alle amerikanske byer: Husnumre som 1, 4 eller 14 osv. eksisterer ikke, idet numrets første ciffer i et 4-cifret tal henviser til afstanden fra byens centrum ’1’ tyder altså på, at man er tæt på; ’3’ derimod at man er længere borte.
I Kina kan man finde en anden talgigantisme: Når det gælder storbyer som Beijing eller Shanghai og alle de andre ’millionbyer’ (som f.eks. Wuhan), får man hver gang et nyt (højere) indbyggertal præsenteret: Shanghai skulle således nu være oppe på 18-20 millioner, mens Beijings tal er 12-15 millioner. Tal man må undre sig over, når man f.eks. tager Beijing, en by som ikke kan sprede sig ud meget, og som har en historisk betinget meget enkelt bebyggelsesmønster med højst to etager.

Storbyen København
Jeg mindes, at man i turistbrochurer, både danske og udenlandske, også gør København til en by med et indbyggertal på 1,5 mio. – mens der så vidt jeg husker indenfor kommunemurene kun er ca. 400.000 indbyggere; så lille må landets hovedstad naturligvis ikke være, hvorfor man også gør Greve og Solrød til københavnske forstæder.
Den samme manipulation, der begyndte i kølvandet af det ’Store Springs’ økonomiske regression og stagnation, udfører kinesere. Beijings bykerne (’chengqu’), der svarer til Københavns Kommune, danner sammen med omgivelsen (’jiaoqu’), svarende til Storkøbenhavn, det administrative ’shiqu’ (som måske kunne sammenlignes med HT-området). Til Beijing hører således otte byområder, der ligger langtfra chengqu, og ni landskredse. Til byens shiqu hører til og med store dele af de nordlige og vestlige bjergområder (på op til 2000 m). Shiqu’s indbyggertal bliver således opgivet som hovedstaden Beijings indbyggertal – samme regnestykke gælder for Shanghai og de andre storbyer.
Hvorfor har man skabt disse bygiganter? Til og med i dagens Kina er industri-
objekterne ikke samlet i et tæt net. Ovennævnte bypolitik skal måske føre til en hurtigere industrialisering, idet man indlemmer bebyggelser, miner og industriområder for at stimulere byens potens. Indtrykket af at kinesiske byer er ’store landsbyer’ kan man dog ikke komme udenom.
Ved hjælp af statistikken skulle de sande årsager til den lave industrielle udvikling efter 1957/58, hvor landbruget havde fortrinsret, fejes ind ’under bystørrelsen’. En anden metode er navneforandring, som f.eks. når Andong i 1965 blev ændret til Dandong; hertil hører måske også, at kinesere nu har fået flere og flere udlændinge til at bruge ordet Beijing i stedet for Peking (der er måske nogle som tror, det drejer sig om to forskellige byer).
Som allerede Goethe har sagt: ’Navnet er bare støj og røg.’ Det samme gælder for resten også titler – men altså også tal...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her