Kommentar
Det er blevet moderne at mene, at danskerne og især danske mænd arbejder meget, fordi det er sjovere at arbejde end at være derhjemme med familien. Mens arbejdet giver os personlig udvikling, afveksling, selvrealisering, er hverdagen i familien fyldt med gentagelser og selvfornægtelse. Sådan lyder argumentet.
Men i virkeligheden er tidshorisonten i familien blot længere end på jobbet. Resultaterne af et godt udført familiearbejde er indlysende for os alle: Glade og harmoniske børn og et godt parforhold. Og der er næppe heller noget i livet, som giver mere selvindsigt, mere selvrealisering end det at blive forældre. Det går blot ikke helt så hurtigt.
Problemet er altså manglende tålmodighed. Men det problem ser vi overalt i samfundet også på jobbet. I det begrænsede omfang vi overhovedet bryder os om forandringer, skal de finde sted hurtigt og være lette at gennemføre. Det er derfor de fleste forandringsprocesser i erhvervslivet ender i fiasko. For nogle ting tager tid. Nogle forandringer kan kun - eller bør endog kun ske langsomt. Vejret kan og skal forandre sig hurtigt ellers får vi oversvømmelser eller tørke. Men klimaet skal helst forandre sig langsomt.
Udfordringen er altså både at være hurtige og langsomme, rastløse og tålmodige og at vide hvornår vi skal være hvad. Så vi har brug for begge dele både det hurtige på jobbet og det langsomme i familien. Og for at det ikke skal være løgn, kan vi lære af den lange tidshorisont fra familielivet, når vi er på jobbet og omvendt!
Vi skal blive bedre til at acceptere, at selv om det nogle gange kan gå meget hurtigt i dag, så er der fortsat nogle ting, som tager tid, og som kræver tålmodighed. Familieliv og børneopdragelse, for eksempel.
Eller opfyldelsen af karriereplanerne! For sandheden er jo, at det kun er nogle af aspekterne ved arbejdslivet, som er hurtige, spændende, afvekslende, udfordrende. Einstein arbejdede på relativitetsteorien i 10 år. Charles Darwin lagde grundlaget for sin udviklingslære på sin rejse med skibet Beagle i 1835. Men hans teori blev først lanceret med livsværket Arternes Oprindelse fra 1859 24 år senere.
Hvem ville i dag gide at vente 24 år på at høste frugterne af sit arbejde?
I virkeligheden keder de fleste mennesker sig på arbejdet, fordi de fleste arbejdsopgaver netop ikke er særligt spændende og udfordrende. Søren Ventegodt lavede i 1996 en undersøgelse, som viste, at kun en tredjedel
af danskerne var rigtig glade for deres arbejde. Jeg tror ikke, at
den andel har ændret sig væsentligt.
Vi ser slet ikke en udvikling mod et samfund, hvor vi lader os forføre at spændende arbejdsopgaver og lader familien og vennerne gå for lud og koldt vand. Nærmest tværtimod. Klagen over for meget arbejde vokser i takt med, at arbejdstiden er faldet. For 50 år siden var arbejdstiden 48 timer om ugen med to ugers ferie om året. I dag er arbejdstiden 37 timer om ugen, fem ugers ferie om året plus et antal fridage.
Derudover har vi fået flere muligheder for barsel, fravær ved barns sygdom osv. Der er aldrig blevet arbejdet mindre i Danmark, selv hvis vi medregner
den voksende erhvervsfrekvens for kvinder.
Der er selvfølgelig undtagelser reklamefolk, ledere og it-nørder med arbejdsuger på 60-80 timer. Disse personer er meget synlige, fordi de farer rundt, udretter en masse og tjener og forbruger en hulens bunke penge.
Men det er en forsvindende minoritet. Forskningen i danskernes arbejdstid viser, at de fleste danskere med fuldtidsbeskæftigelse arbejder 37-40 timer om ugen inklusive overarbejde. Og det er tankevækkende, at 40 timer om ugen svarer til godt en tredjedel af vores vågne tid i løbet af et år.
*Martin Ågerup fremtidsforsker, foredragsholder og forfatter til Dommedag er aflyst (1998) og Enerne (2001). Han er vicepræsident for Akademiet for Fremtidsforsk-ning og bestyrelsesformand i it-virksomheden Addition. Martin interesserer sig for mennesker, ideer og teknologier, som skaber forandring
