Danske helte i bælte
Det er først nu, hvor man læser om forholdene på de danske psykiatriske afdelinger, at man for alvor kan lodde dybden i Grundtvigs ord:
Bud os bringer
hanevinger,
hanegal om klaren dag,
vågner, vågner, danske helte,
springer op og spænder bælte!
Arne Helligsøe
Toggangen 31, 2C, Herlev
Terrorismens uransagelige veje
»Fortæller mere end hundrede numre af de royale ugeblade,« skriver Politiken om en bog, hvor »Kronprins Frederik fortæller til Ninka«.
Mon vi overlever disse kulturkrige?
Uffe Andersen
Rønne Allé 1, 8230 Aabyhøj
Erindring
Måske er det tid til at erindre om sidste gang, en præsident Bush førte krig i Irak under parolen »en million døde irakere er en rimelig omkostning for at nå vore mål«.
Da man havde smadret det meste og havde det totale luftherredømme, opfordrede man bl.a. kurderne til at afsætte Saddam. Det prøvede de så på, og Saddam begyndte straks at massakrere dem med sine resterende helt konventionelle våben. Imens så USA på; ikke ét fly lettede for at støtte de kurdiske venner før TV-billederne af det blev for groteske. Det kunne jo koste menneskeliv, var argumentet.
Det døde omkring 100.000 kurdere af. Og vi fik en definition af, hvad et menneske er.
Hvis jeg var kurder eller arabisk iraker, ville jeg være dybt betænkelig ved at hjælpe USA igen og derved risikere at ende som »rimelig omkostning«.
Måske husker de endda på, at Saddam fik lov til at undertrykke dem i den første tre fjerdedel af hans regeringstid med massiv amerikansk støtte; det var i den periode, hvor han bl.a. udryddede tusindvis af kurdiske landsbyer med blandt andet giftgas.
For dem har han ikke ændret sig fra den gang og til nu. Er der grund til at tro, at amerikanerne har?
Kim Vilstrup
Vejgård Bymidte 61, Ålborg
Kvalmende korrekthed
Information er blevet forudsigelig og uden den befriende tankefrihed, der en overgang var avisens kendetegn. I lederen den 11 oktober beskriver David Trads endnu engang DFs utilbørlige fejltrin. Den velkendte bredside fremføres som en vendetta under dække af Søren Krarup og kumpaners forsvar for den absolutte ytringsfrihed, hvilket for dem inkluderer en ophævelse af rascismeparagraffen. Men i stedet for en lødig debat af dette (tåbelige) forslag, bruges DFs ønske til at give redaktøren
carte blanche til endnu engang at beklatte DF med de rigtige meningers mågeklatter.
I samme udgave kan læses en anden af redaktionens rigtige meninger. Qlummen beskriver et fy-da- føj-tiltag i Frankrig, hvor børnerettighedsorganisationer har klaget over pædofil reklame kamoufleret i ytringsfrihedens navn som litteratur en pædofils indre monolog som forlaget er blevet bedt om at trække tilbage. I Qlummen skrives: »Der har altid været nogen, der ville censurere litteratur
..det nye er at de gør det i børnebeskyttelsens
og pædofiliforskrækkelsens navn.«
Her er ytringsfrihedens begrænsning den rigtige mening, omkring racisme ikke
.hvad med at løfte videt og tage debatten om ytringsfrihedens rimelighed, i stedet for at være de ureflekterede, men rigtige meningers forudsigelige stemme.
Stig Knudsen
Drogdensvej 8, Dragør