Det er viljen der tæller
*Hvis man kan afskaffe arbejdsløsheden ved at nedsætte støtten, må metoden også kunne bruges mod regnvejr prøv at forbyde paraplyer.
Jan Pedersen
Vindebæk, Møn
Jesus, Bush og Trads
Jesus sagde: »Den, der ikke er med mig, er imod mig«. Når man siger noget så arrogant, kan man lige så godt tage skridtet fuldt ud og påstå, at man er Guds søn. Hvad Jesus som bekendt også gjorde. Så passer pengene.
Det er mindre klædeligt, når et ufuldkomment menneske som USAs præsident tager samme retorik i sin mund. Men han gør det jo på sit lands vegne, og det land er som bekendt Guds eget. Så passer pengene måske igen.
11. oktober skriver David Trads: »De, der ikke støtter demokratiet og flertallets ret til at bestemme, støtter det modsatte nemlig mindretallets ret til at bestemme over flertallet«. Hvis pengene skal passe, må det være Guds eget Demokrati, han taler om. Under enhver anden synsvinkel er det vås.
Logisk: Ikke at støtte A er ikke ensbetydende med at støtte det modsatte af A i logikkens verden, kun i religionens eller demagogiens. For resten er de to ting, som stilles op ikke logiske modsætninger. Hvilket for så vidt er uden betydning, eftersom udsagnet allerede er faldet, bortset fra at det illustrerer, at logik ikke er ærindet.
Indholdsmæssigt: »Flertallets ret til at bestemme« var hverken den første eller den tiende formulering, jeg ville vælge for at karakterisere det demokrati, jeg går ind for. Det får mig til at tvivle på, at Trads og jeg forstår det samme ved demokrati.
Trads Jesus/Bush-parafrase er fundamentalistisk retorik af desværre alt for velkendt skuffe. At den også er skrevet af Informations chefredaktør er skuffende.
Poul Erik Hornstrup
Holger Danskesvej 108, Frb.
Antisemitisme
Göran Rosenberg fremstiller i sit indlæg (9. oktober) jøders frygt for den nu igen opblomstrende antisemitisme, som værende en kunstig fremmanen af et trusselsbillede, der "sker for at retfærdiggøre 'jødiske' politiske og militære aktioner". Han hævder at antisemitisme i sig selv ikke er synderlig farlig, men at den egentlige fare består i Israels udnyttelse af denne til at gennemføre og fortsætte sin "besættelses- og erobringspolitik".
Israelerne har imidlertid ikke brug for et antisemitisk trusselsbillede for at føle sig truet. Landet har til alle tider måttet kæmpe for sin eksistens, og er netop i øjeblikket udsat for den værste terrorkampagne i statens historie. Israel tog i 1993 et modigt skridt i retning af at afslutte en besættelse, der er en direkte konsekvens af gentagne arabiske forsøg på at tilintetgøre den jødiske stat. Dette er et historisk faktum, som araberne med deres vedvarende propaganda, og nu også med Göran Rosenbergs hjælp, forsøger at komme uden om.
Oslo-processen er et levende bevis på at den såkaldte "erobringspolitik" ikke eksisterer, men myten herom må nødvendigvis holdes i live, for at retfærdiggøre den fortsatte kamp mod den jødiske stat. Nu venter vi bare på at palæstinenserne og folk som Rosenberg indstiller skydningen, så vi kan komme videre.
Dan Harder
Grundtvigsvej 3A, 3, Frb.
