Læsetid: 3 min.

LÆSERDEBAT

30. oktober 2002


Mangel på mod og fantasi
Om hundrede år er det stadigvæk hot at gå med sin elskede i hånden langs strandene ved Kattegat.
Diskret erotik vinder altid over pornografien, uanset hvor velskrevet pornografien er.
Alderen er værdiløs i den nuvestlige verden. (Gamle er umoderne, dermed er de rigtig gode kvindehistorier i dvaletilstand).
Pornografiske selvbiografier er udtrykket for en penis til at bære livet, både af mangel på mod og fantasi.

Eva Kjeldsen
Hørdumsgade 53, København SV

Ankermand vrøvler
Steen Ankerdal er normalt en kyndig fodboldkommentator.
Men har han for travlt med sine mange gøremål? I artiklen 25.10 om Champions League (CL) sjuskerhan fælt.
Han skriver, at Manchester United hjemme på Old Trafford slog AEK Athen med 3-2, selvom det var på udebane. de med disse cifre vandt over et andet græsk mandskab, Olympiakos.
Og han svipser igen, når han mener, at næste gruppespil i CL består af 24 hold. Der er kun 16 i andet gruppespil, idet de to bedste hold i de otte grupper går videre, mens treerne må nøjes med UEFA Cuppen.
Ud over disse klokkeklare bommerter udnævner han det nuværende Bayern München-hold til klubbens stærkeste nogensinde. Halvfjerdserholdet med de seks verdensmestre Maier, Schwarzenbeck, Beckenbauer, Breitner, Hoeness og Gerd Müller var nok et par tænder bedre. Men det kan selvfølgelig altid diskuteres, ligesom Ankerdals flotte udsagn om, at Milan er et hold uden verdensklasse-spillere. Hvad kalder han så folk som
Nesta, Inzaghi og Rivaldo?

Jørgen Jensen
Ranunkelvej 247A, Sabro

Ligestilling?
Der mangler et aspekt i diskussionen om, hvorvidt børn af sæddonorer skal have ret til at kende deres biologiske far.
Alle undersøgelser siden begyndelsen af forrige århundrede har vist, at 6-8 procent af alle danske børn ikke har den biologiske far, de tror, de har. Det betyder, at der er 10 gange flere helt ’normale’ danskere, som ikke kender deres biologiske far, end der er børn af sæddonorer. Har de (vi?) ikke samme ret til at kende deres (vores?) biologiske far? – Det kunne faktisk læses meget nemt, f.eks. ved at tage en
blodprøve af far og mor i forbindelse med fødslen. Sjovt nok har jeg endnu ikke mødt en kvinde, som synes, det ville være en god ide...

Henrik Leffers
Skt. Hansgade 28St, 2200 N

Vent syv år med øst-arbejdere
Vi får nu ti nye medlemslande i EU, og derfor er det nødvendigt, at Danmark får 7 års henstand med arbejdskraftens frie bevægelighed.
Mit forslag til folketinget er: Opret en kvoteordning for arbejdskraften fra de ti nye lande. En ordning, der kan hæves og sænkes i forhold til, om der er mangel på arbejdskraft i Danmark. En sådan ordning vil også kunne stække de østeuropæiske mafiaorganisationer.
Der er mange, der arbejder som illegale arbejdere i Danmark. Illegalt arbejde er også sort arbejde, og det skønnes at koste skatteyderne over en milliard om året i manglende indkomstskat og moms alene inden for bygge- og anlægssektoren.
Folketinget glemmer, at der er arbejdsløshed i Danmark. Alle ved, at de helt unge og de 50-60 årige kæmper for at få plads på arbejdsmarkedet. Samtidig er det næsten er umuligt for nydanskere at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
På trods af denne kendsgerning vil folketinget give frit løb for arbejdskraft fra de kommende ti nye medlemslande.
Folketinget må nu lige som Tyskland og Østrig bede om syv års henstand for arbejdskraftens frie bevægelighed. Men for at opnå denne beslutning er det nødvendigt, at vælgerne lægger pres på de politiske partier.

John Bloch-Poulsen
Næstvedgade 19
2100 København Ø

Biologisk ophav
Tak til Morten Albeck Jensen (MAJ) for en nuancering af Margrete Aukens (MA) påstand den 21. oktober om ,at adoptionsbørn med iver prøver at finde deres biologiske ophav. Jeg kender også adopterede børn, som MAJ, der absolut intet behov har for at finde deres biologiske forældre, fordi de har haft en god og tryg opvækst hos deres nuværende forældre. MA må kunne dokumentere sin påstand, for det er således ikke alle adoptivbørn, der har det påståede behov.
Dette stiller spørgsmål ved argumentationen for ophævelsen af donoranonymiteten, da denne ret til at kunne opsøge det biologiske ophav ikke nødvendigvis er forudsætningen for et godt liv. Et barn kan således også have en god opvækst uden kendskab til biologisk ophav hos et ellers barnløst par behandlet med kunstig befrugtning eller f.eks. et lesbisk par insemineret med anonym donorsæd. En ophævelse af donoranonymiteten udelukkende for barnets skyld holder således ikke i alle tilfælde.

Dorte Saiz Marquina
Ærtevej 26, 1.tv
2700 Brønshøj

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu