Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
26. oktober 2002


Ung må verden endnu være
Som født i befrielseåret har jeg det helt fint med de civilisatoriske fremskidt, der har bevæget verden siden da.
Min følelse af samtidighed bringes kun i gyroskopisk ubalance når unge nypuritanere paraderer mopset bedagethed.
Signe Lindskov Hansens anmeldelse af Med krop og sjæl (Information 17. oktober) er direkte metro til gammelmandsadjunkers kedsomhed over den litteratur, der hænger dem ud af halsen.
Med Lindskov Hansens pegepind får vi en udtrættet belæring om at allerede Augustin skrev bekendelser og som om det ikke kunne være nok er genren siden rutsjet ned ad bakke og ud af litteraturen.
Kvalitetsvandmærket på erindringer er, om de gør samtiden klogere.
Maria Marcus har sådan som jeg læser hende, en ambition om at beskrive den seksuelle befrielses tumultuariske forvirring i sidste halvdel af sidste århundrede.
Jeg har ikke set den forvirring mere samtidigt, ærlig og tæt beskrevet hos andre samtidige forfattere – uanset genre.
De civilisatoriske fremskridt der også er kommet ud af al den fumlende baksen med seksualiteten er Maria Marcus den første, der sætter ord på.
Det er en litterær indsats at beskrive den kollektive erfaringsudvikling i sexspiralen – med sit eget liv som indsats.
Og Signe Lindskov Hansens længsel efter drømmeerotikken er allerede forløst i et ældgammelt litterært værk; 1001.

Jacob Rue
Præstelodsvej 47, Melby

Tak, Signe
Tak, Signe Lindskov Hansen, for al din medfølelse i din anmeldelse 17. oktober af min erindringsbog Med krop og sjæl. Tak fordi du kan se, at det ikke bare har været synd for »de stakkels ægtemænd, de stakkels børn og de stakkels elskere (...) Men sidst og ikke mindst: Stakkels Maria Marcus«.
Altså mig!
Fint med en anmelder, der kan se, at det er synd for én, fordi man har levet sit liv helt forkert. Så har der da været en mening med at skrive sine erindringer.
Også tak for din overskrift. Jeg er helt enig med dig i, at »livet bolles forfra og forstås bagfra«. Jeg foretrækker bare ordet elske. Men du efterlyser mere saftige elskovs-skildringer, og her kan jeg henvise til min roman Lili-og-Jimi om en kvinde på 60 og en mand på 35. Fik-
tionsformen forekommer nemlig mig personligt mere egnet til at slippe al blufærdighed, end erindrings-genren. Romanen blev anmeldt under overskriften »Blød porno for husarerne«. Den er min egen yndlingsbog.
Og så en lille korrektion: Du bruger ordet bunkepul. Det betyder gruppesex, og det står der ikke noget om i bogen, da det
ikke var noget, vi dyrkede dér i tresserne.
Men ellers tak for din medlidenhed og din trøst – fra stakkels

Maria Marcus
Blågårdsgade 15, Kbh. N.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her