Læsetid: 3 min.

Lesbisk ansvar

De barnløse lesbiske, som vil på hospitalet for at blive gravide, argumenterer med,. at de ikke vil ud på ’det grå marked’. Det er det, vi andre kalder ’mænd’
Debat
21. oktober 2002

Homoseksuelle
Må homoseksuelle stifte familie og få børn? Ja da. Jeg har ikke hørt noget om, at lesbiske, der fik børn, er blevet chikaneriet af samfundet. Det er heller ikke sværere for dem end for andre. Heteroseksuelle kvinder skal jo osse finde en mand der vil have børn med dem. Det kan les-biske også, og selve inseminationen er så enkel at foretage at professionelle er unødvendige.
Værre stiller det sig for bøsserne, de kan jo ikke få en rugemor (og det har jeg heller ikke hørt nogen foreslå), så de er i givet fald afhængig af, om deres barns mor, oftest en lesbisk, er indstillet på at barnet skal have kontakt med sin far. Det er nogle, og personligt finder jeg den slags ordninger ansvarlige over for barnet. Selvfølgelig er det besværligt at få børn, når man ikke vil være mand og kvinde sammen – men det er der vel ikke noget diskriminerende i? Jeg betragter ikke homoseksualitet som en sygdom, samfundet skal behandle.
De lesbiske, som vil på hospitalet for at blive gravide – og deres entusiastiske støtter – argumenterer med, at de
ikke vil ud på »det grå marked«. Hvabehar? Det er det vi andre kalder »mænd«, og der er vel ikke noget uretfærdigt i, at også lesbiske skal se sig godt for: Det er deres barns far, det drejer sig om!
Men aids risikoen hos bøsserne? For det første behøver det ikke være en bøsse, for det andet er de færreste af bøsserne hiv-positive, for det tredje er ingen af de lesbiske mødre, så vidt jeg har kunne spørge mig for, blevet smittet, heller ikke dem, der i 70’erne og 80’erne var uvidende om risikoen.

En nødvendig far
Børn er ingen rettighed, heller ikke et tilbehør. De er i denne sammenhæng den svage part og har førsteretten til vores beskyttelse. De forældreskaber, jeg nævnte ovenfor, og som jeg ikke som lovgiver har nogen indflydelse på, kan jeg have meninger om.
Og personligt finder jeg dem altså ansvarlige, især da hvis barnet får lov osse at have sin far. Hvis moderen nægter barnet ethvert kendskab til faderen, finder jeg det beklemmende – det gør jeg også hvis hun er heteroseksuel, men ikke vil fortælle barnet hvem dets far er – men det er hendes ansvar, og hun kan slippe afsted med det.
Hvis samfundet skal påtage sig ansvaret for børnenes tilblivelse, har jeg det bedst med den lovgivning, vi har nu, hvor det er par, vi behandler for barnløshed – der skal jo stadig to til et barn, kvinde og mand. Men som minimum må barnet have en far, det kan finde frem til. Den mulighed må samfundet ikke på forhånd berøve barnet, fordi det ikke passer moderen, at sæden stammer fra en mand, en far! Og når man tænker på med hvilken iver, adoptivbørn prøver at opklare deres biologiske herkomst, eller den iver, hvormed barnløse forældre arbejder på at få deres »eget« barn, også lesbiske, er det unfair, hvis samfundet ikke anerkender et tilsvarende behov hos deres børn.

Gør som i Sverige
I konsekvens heraf må løsningen være at ophæve donoranonymitet, som man har gjort i flere lande, f.eks. Sverige. Jeg har tidligere hældt til, at det ikke var nødvendigt, hvor der var en social far, men flere har sagt til mig, at da barnet med stor sandsynlighed finder ud af, at det er blevet til med sæd fra en anden mand, har jeg flyttet mig og mener nu, at anonymiteten generelt må ophæves.
Det skal ske som i Sverige. Her kan ingen juridiske krav gøres gældende mod faderen, hvis han har været donor i det offentlige system, men han kan altså komme ud for, at hans barn opsøger ham, når det er blevet 18. Det giver færre donorer, men til gengæld nogen, der tænker lidt over hvad det er de giver fra sig. Og var jeg barn af en donor, tror jeg det ville glæde mig, at min far havde gjort sig klart, at han kunne blive min far. Under alle omstændigheder: I disse forhold er det børnene, der først og fremmest skal beskyttes af loven, ikke de voksne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her