Læsetid: 2 min.

Den letteste løsning

’Skole for alle’ truer med at udvikle sig til ’skole for ingen’
23. oktober 2002

Uddannelse
Børn- og ungechef fra Jægerspris Kommune, formand for skolepsykologernes forening, Bjarne Nielsen, retter 12. oktober i en afhandling et skarpt angreb mod folkeskolens lærere for at vælge ’den lette løsning’ at give børnene en diagnose, når deres skolegang ikke fungerer. »Det er for let hvis vi pr. automatik hiver problembarnet ud af klassen og så tror at problemet er væk«, siger Bjarne Nielsen, som mener, at lærerne »kun skal sige fra over for de reelt umulige opgaver«. Som om der ikke var halve og hele års ventetid på foranstaltninger uden for normalundervisningen. Og som om lærerne ikke forinden forsøger alt andet.

Giver lærerne skylden
Men selv vælger Bjarne Nielsen dog den letteste løsning af alle: At give lærerne skylden. Nu skal de se at komme i gang med at lave skolen om, så den virkelig kan blive den ’skole for alle’, man har dekreteret fra rådhuset.
Bjarne Nielsen forholder sig ikke med et ord til den kendsgerning, at 2 procent af eleverne i folkeskolens normalklasser tilhører gruppen af ’konstant forstyrrende’ elever. Det lyder måske ikke af meget, men det svarer faktisk til, at der i rummelighedens navn gennemsnitligt sidder én af slagsen i 40 procent af klasserne. Det kan oplyses, at vi her taler om elever, der kræver lærerens fulde opmærksomhed non stop og dermed reelt gør det umuligt for læreren at udføre sit arbejde: At bedrive undervisning for og med klassen som helhed. Følgen er, at alt for mange sagesløse elever, hvis læring beror på lærerens hjælp samt fred og ro, går fagligt i stå. Samtidig stilles der krav om, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov og forudsætninger. Et voldsomt øget behov for specialundervisning er snarere den logiske konsekvens end den uforståelige situation, Bjarne Nielsen beskriver. Noget tyder på, at den ’skole for alle’, vi forgæves kæmpet for at skabe siden 1969, i realiteten truer med at udvikle sig til en ’skole for ingen’.
Sådanne anfægtelser finder man ikke i Bjarne Nielsens fremstilling. Her repeteres bare hurrabudskabet om skolen for alle, og lærerne får besked på at tage sig sammen. Samtidig mener Bjarne Nielsen, at der skal tilføres yderligere resurser til skolepsykologerne – ’altså de psykologer, der sidder ude på skolerne (...) med de besværlige børn,’ som det hedder i Informations artikel. Men skolepsykologerne sidder aldeles ikke ’ude på skolerne med de besværlige børn’. De sidder på deres kontorer med børnenes journaler. Og nu mener deres formand altså, at der skal være flere på kontorerne.
Det skal nok hjælpe. Navnlig skolepsykologerne og deres forening.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu