Læsetid: 4 min.

Lula og markedet

Får brasilianerne lov til at vælge en socialistisk arbejderklassehelt som præsident?
15. oktober 2002

International
George Soros, verdens førende valutaspekulant, sagde i august til en brasiliansk avis, at de 170 millioner brasilianere simpelt hen ikke får lov til at have arbejderpartilederen, Luiz Inacio ’Lula’ da Silva, som præsident. Jo højere tilslutning meningsmålingerne spår ham, desto voldsommere ville spekulanter angribe den brasilianske valuta, realen, forudsagde Soros. Skulle det alligevel lykkes ham at vinde præsidentvalget, ville markedet reagere så negativt, at Brasilien inden længe ville være nødsaget til at
bede om henstand for af-
viklingen af sin enorme udenlandsgæld på 260 mia. dollar.
»I det romerske imperium, havde kun romere stemmeret,« forklarede Soros pædagogisk. »I den moderne globale kapitalisme tæller kun amerikanernes stemmer – ikke brasilianernes.«
Soros udtalelse vakte så stor forargelse i Brasilien, at endog den afgående præsident, Fernando Henrique Cardoso, følte sig tvunget til offentligt at forsvare Lulas ret til at kandidere. Men Soros har fået ret indtil videre: Lige siden den tidligere stålarbejder og fagforeningsleder begyndte at øge sine opinionstal, er realen faldet i værdi – omtrent et procentpoint for hvert procentpoint, Lulas opinionstal er steget. Siden april har den mistet over en tredjedel af sin værdi.
Dette er sket, ganske uanset at Lula nu er meget tættere på moderate ’socialister’ som Storbritanniens Tony Blair og Tysklands Gerhard Schröder, end han er på Fidel Castro og Salvador Allende. Lula har lovet at overholde Brasiliens gældsforpligtelser og at fortsætte Cardosos succesrige kamp mod inflationen. Spørger man om, hvorfor han har opgivet sin tidligere radikalisme, svarer han blot: »Jeg har forandret mig. Brasilien har forandret sig. Fagforeningerne har forandret sig. Alle er vi blevet bedre organiserede, mere modne.« Hans forsikringer nytter ikke, for de internationale pengemarkeder tror
ham ganske enkelt ikke.

Kom aldrig i skole
Lulas løbebane er den klassiske fortælling om proletardrengen, der blev politisk vakt. Han kom aldrig i skole og lærte først at læse, da han var ti. Han fandt arbejde på stålværkerne i de industribyer, der omkranser São Paulo, hvor han var med til at organisere fagbevægelsen. I 1980 grundlagde han Arbejderpartiet (PT) og blev en ledende skikkelse i den bølge af strejker, der bragte militærdiktaturet til fald i 1985.
For 23 år siden, da jeg var i Brasilien for at lave en serie radioreportager om landet, interviewede jeg på to dage i São Paulo to af de mest prominente skikkelser i den brasilianske opposition mod militærstyret: Fernando Enrique Cardoso, der netop har fuldført otte år i præsidentembedet, og Lula, som står til at efterfølge ham i de kommende fire år. De fik ikke så meget presseopmærksomhed dengang, så jeg fik mulighed for at være sammen med begge en hel eftermiddag. Deres mål var påfaldende ens, men der var enorme forskelle i deres stil.
Cardoso, som havde tilbragt de hårde tidlige år under militærstyret i eksil i Cambridge og Paris, var prototypen på en marxistisk intellektuel. Som sociolog af middelklasseoprindelse boede han i en fashionabel lejlighed i São Paulos centrum fyldt med bøger. Han talte ikke om politik, men om ’afhængighedsteori’ og andre marxistiske begreber, der dengang var moderne. Han var en mand med et vindende væsen, men det forekom mig, at han boede et eller andet sted langs den akse, der har Lenin i den ene ende og Jean-Paul Sartre i den anden.
Næste dag drog jeg helt ud til São Bernado do Campo for at mødes med Lula – dengang en fremadstormende fagforeningsleder. Han var den klassiske selfmade man, en kæmpende proletar med barkede næver og en fysik som en bryders. Det blev hurtigt klart, at selv om han havde samlet enkelte fraser op fra marxismens vokabular, så ville han føle sig mere hjemme blandt britiske fagforeningsaktivister. Det var kun den ekstreme undertrykkelse og ulighed, der kendetegnede Brasilien dengang, der havde drevet ham ud i mere ekstreme positioner.

Uvidende spekulanter
Dengang ville jeg nok have sagt, at Cardoso ville være langt den største trussel for den internationale kapitals interesser i Brasilien. Nu er ingen af de to længere radikalister, men det er påfaldende, at markederne ikke gik i panik, da Cardoso blev præsident, mens den paniske stemning er ved at brede sig nu, hvor Lula står til at afløse ham (såfremt han, som alt tyder på, også vinder præsidentvalgets anden runde 27. oktober).
Svaret er, at Cardoso aldrig så truende ud. Lula derimod var en svedig og karakterfast arbejderklassehelt, der lignede en trussel imod status quo – helt klart en type, der let ville kunne skræmme de letbevægelige og uvidende unge mænd og kvinder, som tegner spekulantmarkedet. Når alt kommer til alt, har kun to G8-lande (Tyskland og Canada) ledere, der er rundet af arbejderklassen, og flere lande – Frankrig, Japan og USA – har aldrig haft det.
Cardoso gjorde et fint arbejde som præsident, selv om Brasiliens vækst har været træg: Inflationen blev bragt under kontrol, børnedødelighed og bolignød er på vej ned og uddannelsesniveauet på vej op – men han har opbrugt sin popularitet. Lula vil også kunne gøre et godt stykke arbejde, hvis han får lov, men hans fysiognomi kan stadig skræmme de uvidende, fordi han ligner en rigtig arbejder.
Det giver ikke mening, at denne verdens valutaspekulanter skulle have interesse i at bringe verdens syvende største økonomi i knæ og udløse en international finanskrise, men de fleste af dem er totalt uvidende om verden uden for børshallerne, og selv de mere velinformerede af dem vil hellere foregribe den bissende folks instinkter end at have ret alene. At straffe brasilianerne for at have valgt Lula ved at smadre realen er i ingens interesse, men det kan meget vel ske. De eneste personer, der i dag endnu tror, at kapitalister er rationelle, er marxisterne.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu