Læsetid: 3 min.

Magtens tredeling

Vores grundlov bryder princippet om magtens tredeling i flere paragraffer. Det kan sikre kritik – men det kan også muliggøre magtmisbrug. Væsentligst har det samlet magten hos regeringen
15. oktober 2002

Jura
Vores nuværende grundlov bygger tilsyneladende på princippet om magtens tredeling. Hvis man holder sig til grundlovens paragraf 3, så har domstolene den dømmende magt. Men den lovgivende magt deles mellem kongen og Folketinget. Og kongen har også den udøvende magt.
Grundloven sikrer altså kongen, dvs. regeringen, både lovgivende og udøvende magt. Faktisk har regeringen erobret mere af lovgivningsmagten, for den har sit voksende bureaukrati som redskab i lovgivningsprocessen. Skulle et folketingsmedlem betragte sig som lovgiver og fremsætte et lovforslag, så vil det næsten altid ende i syltekrukke eller skraldespand. Det er den triste sandhed om vores form for folkestyre.
Men elendigheden skyldes ikke kun regeringen. ’Folketinget har imidlertid alt for ofte bemyndiget regeringen til selv at fastsætte generelle regler af indgribende betydning for borgerne,’ skriver cand. jur., vicepolitimester og Venstre MF’er, Birthe Rønn Hornbech, i sin bog Så gik der politik i det (1997).

Den fjerde magt
Vores nuværende grundlov bryder også princippet om magtens tredeling i andre paragraffer. Det kan sikre kritik – men det kan også muliggøre magtmisbrug. Væsentligst har det samlet magten hos regeringen.
Danmarks nye grundlov skal styrke magtens tredeling. Det skal ikke ske for at dele magten i tre dele, for det er umuligt, da al magt udgår fra menneskene.
Magtens tredeling skal tilstræbe at magtinstitutionerne afbalancerer hinanden. Den skal hindre magtmisbrug og sikre at ingen af magtinstitutionerne kan hæve sig over kritik.
Danmarks nye grundlov omtaler kun tre slags magt, men der findes andre. Pressen har for længst udråbt sig selv som den fjerde magt, der tilsyneladende ligger på et højere niveau, for den vil kontrollere de tre statsmagter. Imidlertid kæmper massemedierne først og fremmest om seertal og overskud, så trods de pæne ord om public service og ytringsfrihed, så er massemediernes interesser så egne, så det ville være meningsløst at beskrive denne ’fjerde magt’ i Danmarks nye grundlov.
I følge magtanalytikere findes i Danmark også: kapitalens, bureaukratiets, militærets, organisationernes, de intellektuelles og vanens magt. Selv om disse utvivlsomt er stærke, hører de ikke umiddelbart hjemme i en grundlov. En samtale i old boys-netværk kan ikke skrives i paragraffer, uanset at den kan være yderst magtfuld, hvilket er dokumenteret på skarpeste og vittigste måde i Magtens Bog, redigeret af Valeur, Schjødt, Dahlin og Gaardmand (2002).

Opgradér Folketinget
Danmarks nye grundlov skal sikre Folketingets eneret til at vedtage love; det vil kræve en juridisk opgradering af Folketinget. Til gengæld skal Folketinget ikke bemyndige regeringen til at fastsætte generelle regler, der får lovskraft. Og ikke en eneste EU-regel kan få lovskraft før Folketinget har vedtaget den. Men parlamentarismen skal fortsat betyde at et folketingsflertal kan vælte en minister eller hele regeringen.
Regeringens ret til at udøve magten skal beskyttes ved at Folketinget ikke kan gennemtvinge løsninger af konkrete problemer. Folketingsmedlemmerne har ret til at stille spørgsmål til ministeren, men hensigten skal være at kontrollere den udøvende magt, og ikke at udøve magt. Men statsministeren kan fortsat udskrive folketingsvalg.
Domstolenes ret til at dømme skal sikres. Men dommernes ret til at afgøre om en lov er i strid med grundloven sikres. Højesteret har længe påberåbt sig denne ret, men har alligevel bevidst undladt at benytte den. (Positive undtagelser forekom da Højesteret i 1996 tillod nogle borgere at føre sag mod Statsministeren for at have krænket Grundloven ved at underskrive Maastrichttraktaten. Og da den i 1999 dømte, at Tvindloven stred mod Grundloven.)
Det er vigtigt at sikre statsinstitutionernes gensidige uafhængighed; Danmarks nye grundlov skal øge borgernes mulighed for at kontrollere magtudøvelsen og undgå magtmisbrug. For at undgå magtmisbrug må ingen på samme tid være del af flere af magtens institutioner. Men det er også vigtigt at statsinstitutionerne gensidigt kan kontrollere hinanden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu