Læsetid: 2 min.

Nobelpris til mediemyte

Nok erklærede Jimmy Carter i sin tid, at menneskerettighederne skulle være ’sjælen i vor udenrigspolitik’, men det var ikke alle, der nød godt af det
Debat
17. oktober 2002

Nobelprisen
I begejstringen over freelance-diplomaten Jimmy Carters Nobelpris glemmer de fleste hyldestskrivere hans blodige fortid. Nok erklærede han i sin tid, at menneskerettighederne skulle være ’sjælen i vor udenrigspolitik’, men det var ikke alle, der nød godt af det.
Carter holdt det morderiske Khmer Rouge-regime i Cambodja oppe fra 1979. Det varede i ti år og kostede millioner af landets indbyggere livet. Tidligere havde Carter vist sin respekt for menneskerettighederne ved at afvise, at USA skyldte Vietnam noget for de massive ødelæggelser under den langvarige krig, som også krævede millioner af liv. Afvisningen begrundede han med en uhyrlig bemærkning om, at ødelæggelserne jo var gensidige. I artiklen »Noble Carter?« (Znet, 11. oktober) citeres Noam Chomsky for at have sagt, at han nu hverken erindrer vietnamesiske napalmangreb på amerikanske byer eller amerikanske babyer født deforme i hans kvarter som følge af Agent Orange.

Støtte til despoter
Carter støttede sammen med en anden senere Nobel peacenik, Henry Kissinger, også det indonesiske styre. Det havde invaderet Østtimor et års tid før Carter tiltrådte præsidentembedet. Han øgede støtten til regimet kraftigt og da han forlod Det hvide Hus var 200.000 mennesker blevet slagtet.
Heller ikke despoter som Ferdinand Marcos og sha-
hen af Iran kom til at mang-
le menneskerettighedspræ-sidentens håndsrækninger.
Den 3. juli 1979, altså et halvt år før den sovjetiske indmarch, underskrev Carter på anbefaling af sikkerhedsrådgiveren, Zbigniew Brzezinski, et direktiv om hemmelig hjælp til oppositionen i Afghanistan. De fundamentalistiske, muslimske frihedskæmpere blev støttet med milliarder af dollars. En af følgerne af denne indsats var 11. september 2001.
Carters indsats for menneskerettighederne rettede sig ikke kun mod folk i fjerne egne. Hjemme i baggården støttede han for eksempel diktatoren Somoza i Nicaragua næsten til det sidste; senere bekæmpede han sandinisterne ved hjælp af hemmelige CIA-operationer.

Mediemyten
Det var da han forlod Det hvide Hus, han begyndte at dyrke sit ry som ekspræsident med en samvittighed, skrev Jeff Cohen og Norman Solomon i artiklen »Jimmy Carter and Human Rights: Behind the Media Myth« (FAIR, 1994). Han lagde sig i selen for boliger til de fattige og lod sig ofte fotografere rundt om i verden som dygtig forhandler i menneskerettighedsspørgsmål.
Men ikke desto mindre er han også efter sin præsidenttid blevet betegnet som en hårdhudet forsvarer af undertrykkende styrer og villig til at støtte valgsvindel. Han skal som valgobservatør have overset valgsvindel i den Dominikanske Republik i 1990. Senere har han udtrykt varme følelser for Haitis væbnede styrker, som han tvivler på har krænket menneskerettighederne.
Forskeren James Petras sagde til Cohen og Solomon, at hver gang Carter intervenerer som forhandler, er resultatet altid konservative løsninger, der er forenelige med elitens interesser. Da han forhandlede på Haiti før Clintons invasion betød det, at magtstrukturen forblev intakt. De amerikanske tropper så – som følge af Carters aftale – passivt på, at haitiansk politi angreb demonstranter i gaderne.
Disse sider af ’Idealisten Carter’ hører også med i en beskrivelse af det menneske, der nu får Nobelprisen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her