Læsetid: 2 min.

Ophavsret til far

Det er ikke alle informationer, der er lige gavnlige at have let adgang til
Debat
23. oktober 2002

Anonymt
Min partifælle i SF, Margrete Auken, argumenterer i Information den 21. oktober med mange rigtige betragtninger omkring statens forhold til lesbiskes og bøssers ret til og mulighed for at få børn.
Der er dog et væsentligt punkt, hvor jeg mangler et perspektiv.
Jeg er grundlæggende uenig med Auken vedrørende ophævelse af anonymiteten for en sæddonor, efter svensk model. På den måde vil barnet få kendskab til sit biologiske ophav, modsat den nuværende anonymitet gældende ved adoption. Og kendskabet til en perifer far, er der ikke mange fordele ved. Barnet får en ’far’, der ikke har noget forhold, rettigheder, muligheder, eller ønsker for det barn, han er donor til. Og hvad fordel har barnet af det? Det bliver en falsk tryghed, eller mulighed, der ikke nødvendigvis er det bedste for barnet.
Det udtrykte behov, for at adopterede børn altid søger deres biologiske ophav, er en forsimplet medieskrøne, der desværre sjældent bliver modsagt. Og derfor består den.
Men da jeg selv er adoptivbarn, vil jeg gerne imødegå denne ensidige opfattelse, bl.a. fordi jeg aldrig har haft behovet, for at finde frem til mine biologiske forældre.

Jagten på forældre
Jeg tror opfattelsen i offentligheden, af jagten på de biologiske forældre hovedsageligt skyldes to ting: For det første, at det er den eneste vinkel på historien, der er interessant at fortælle om i medierne, for her er konflikten en afgørende faktor. For det andet, fordi der ikke er nogen af os adopterede, der har været gode nok til at stå frem, og modsige den ensidige fremstilling af tingenes tilstand. Hvorfor skulle vi? Vi har det jo godt med både vores fortid, og nutid. Men det er en vigtig pointe i denne diskussion.
I starten af tresserne, hvor adoptionen rigtigt tog fat, var det forbundet med mange fordomme og tabuer. Derfor fik mange børn ikke noget at vide om deres oprindelse, før de blev voksne. Der kan være mange andre årsager til at begynde, at søge sin oprindelse, men netop dét svigt kan være ét af dem. Det danner så grundlaget for disse historier, og for offentlighedens opfattelse.
Det må bare ikke danne erfaringsgrundlag for en lovgivning, der skal forholde sig til den tid, vi lever i nu.
Heldigvis undgik jeg selv den erfaring, da jeg fik klar besked første gang jeg spurgte om hvor jeg kom fra, som fire-femårig. Og det får fleste sandsynligvis i dag. Derfor har jeg det fortrinligt med min historiske baggrund. Det er nemlig den, du har været tæt på i opvæksten, der er af altafgørende betydning for dit liv, og ikke kun den biologiske faktor.
Det er altså ikke alle informationer, der er lige gavnlige at have let adgang til. Og i det her tilfælde er jeg overbevist om, at barnet beskyttes bedre af den nuværende lovgivning. Det er vigtigere end at have en registreret far på et stykke papir, der alligevel ikke vil være der.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her