Læsetid: 3 min.

En racisme-dom bør ikke være nok

Jeg har svært ved at se forbindelsen mellem en racismedom til Fadi Abdullatif og en opløsning af foreningen. Eller rettere: Jeg håber bestemt ikke, at der kan skabes en sådan forbindelse
Debat
30. oktober 2002

Ord
I dag afgør dommer Dorthe Wiisbye og hendes to domsmænd i Københavns Byret, om talsmanden for Hizb ut-Tahrir i Danmark har overtrådt den såkaldte racisme-paragraf, straffelovens § 266 b.
De skal vurdere om en løbeseddel med teksten »Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer,« kan siges at true eller forhåne jøderne i Danmark.
Dansk Folkeparti har sat næsen op efter, at en dom over Fadi Abdullatif vil føre til opløsning af foreningen. Rigsadvokat Henning Fode har da også meddelt, at hvis Abdullatif dømmes, vil han gå videre med en grundlovssag mod foreningen for at afgøre, om den kan opløses efter Grundlovens § 78 stk.2 om »Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende.«
Jeg har imidlertid svært ved at se forbindelsen mellem en racismedom til Fadi Abdullatif og en opløsning af foreningen. Eller rettere: Jeg håber bestemt ikke, at der kan skabes en sådan forbindelse. At løbesedlen er oprørende og usympatisk er der ikke tvivl om, men hvis en enkelt usympatisk eller racistisk udtalelse fra et førende medlem af en forening kan føre til, at hele foreningen opløses ved dom, så vil jeg skynde mig at melde mig ud af samtlige foreninger, jeg er medlem af.

Naturlig følge
Jeg har nemlig ikke noget indgående kendskab til samtlige disse foreningers medlemmer, og jeg kan bestemt ikke udelukke, at en af dem i foreningens navn gør noget tåbeligt.
Nogle af Dansk Folkepartis medlemmer er jo også dømt efter racisme-paragraffen, men det fører forhåbentlig ikke til en opløsning af partiet.
Nu kan man jo indvende, at løbesedlen med opfordring til drab på jøder ikke var nogen tilfældighed, men at den tværtimod er en naturlig følge af Hizb ut-Tahrirs ideologi. Det er på ét niveau rigtigt, men på et andet niveau helt forkert.
Hvis man læser dokumenterne på foreningens hjemmeside – heriblandt alle løbesedlerne – vil man umiddelbart hæfte sig ved den voldsomme og aggressive retorik.

Ingen tegn på vold
Men ved nøjere læsning er det vanskeligt at finde tegn på, at foreningen generelt har til formål at bruge vold for at nå deres mål – oprettelsen af en verdensomspændende islamisk stat.
Flere steder på hjemmesiden lægges der tværtimod vægt på, at studiegrupper og ivrig læsning i Koranen samt omvendelse af den enkelte til et liv i dyd er foreningens grundpiller. Desuden er foreningens retorik ikke et særligt fænomen, der er kommet til Danmark sammen med den islamiske fundamentalisme.
Jeg er helt enig med lektor ved Center for Mellemøststudier Torben Rugberg Rasmussen, når han i en artikel i tidsskriftet Information om Indvandrere skriver: »Når Khilafah (Hizb ut-Tahrirs månedsblad) højlydt og vellystigt vrænger af jøder, kemalister, ateister, de vantro, Vesten osv. kunne den lige så godt have sagt ’Motherfuckers’, ’Fuck the World’, ’Shave the Queen’, ’Skyd pampersvinene’, ’Slå en betjent ihjel’, ’Død over undertrykkerne’ osv.
Det er den samme rituelle grænsedragning vendt mod selvopfundne eler konstruerede fjender, teksten praktiserer, når den agerer krig.«

Ikke grund til panik
Der er ingen grund til at gå i panik over en forening, fordi dens medlemmer prædiker kønsadskillelse og i øvrigt kan virke fremmedartet. Der er derimod god grund til at lade retten afgøre, om Fadi Abdullatif kan dømmes efter § 266 b i straffeloven, og så i øvrigt imødegå Hizb ut-Tahrir med det våben, de selv ynder at bruge: ord! Det håber jeg, at Dansk Folkeparti vil være med til – ligesom jeg vil imødegå deres holdninger med ord, men ikke ved at forsøge at få deres parti opløst ved dom.
God kamp!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her