Den første folketælling siden Sovjettiden afslører, at den russiske kapitalisme har
sin pris: Antallet af voldelige dødsfald stiger brat, mens fødselstallet falder
INTERNATIONAL
I går sluttede Ruslands første folketælling siden opløsningen af Sovjetunionen. Den vil sætte tal på en befolkningsmæssig krise, som den industrialiserede verden næppe har set magen til. Tallene kan få politiske følger.
Sidste gang interviewerne gik rundt i landet og stillede spørgsmål om bolig, familie, indtægt og etnisk tilhørsforhold var i 1989, to år før Sovjet-lederen Mikhail Gorbatjov blev arbejdsløs. Dengang havde Rusland 148 millioner indbyggere. Siden er folketallet faldet til under 144 millioner, til trods for en betydelig indvandring.
At russerne bliver færre skyldes en kombination af meget lave fødselstal og en exceptionelt høj dødelighed. Den forventede levealder for befolkningen som helhed er i dag 65,6 år. Dette tal skjuler en forskel mellem kvinder og mænd, som er den største i verden: Mens kvinder forventes at leve til de bliver 73, lever en gennemsnitlig russisk mand kun til han er 59,5 år og når dermed ikke engang pensionsalderen på 60. I 1986 kunne en mand derimod forvente at leve til han blev 65.
Leder vi efter en dybere årsag til befolkningsfaldet, er indførelsen af kapitalisme en selvsagt kandidat. Under Brezjnev var livet fremfor alt forudsigeligt. I dag er usikkerheden overvældende for mange. De økonomiske forskelle er blevet drama-
tisk større, og det statslige sikkerhedsnet endnu svagere.
Drikker sig ihjel
I 1990erne voksede antallet af voldelige dødsfald ved selvmord, drab, ulykker, forgiftninger osv til mere end det dobbelte. En stor del af denne vækst kan føres tilbage til ødelæggende drikkevaner. En russer nipper sjældnere til et glas vin end han drikker sig plakatfuld i vodka. Det anslås at mellem 50.000 og 90.000 dør hvert år af akut alkoholforgiftning.
I dag er Sydafrika det eneste land i verden, hvor der begås flere drab end i Rusland, i forhold til folketallet. Sidste år blev 33.500 mennesker dræbt i Rusland. Det er relativt set tre gange flere end i USA. Ekstra tankevækkende er det, at et flertal af drabene sker i hjemmet. Oftest er det kvinder, som bliver mishandlet til døde af deres ægtemænd.
Trange tider gør samtidig, at langt færre ønsker at få børn. I 1990 var den naturlige tilvækst i befolkningen på 2,2 pr. 1.000 indbyggere. Nu er den nede på minus 6,7. Og selve ægteskabet er i hård modvind. I januar-februar i år blev der indgået 115.700 ægteskaber, men hele 144.300 par blev skilt.
Den netop afsluttede folketælling skulle have været afholdt allerede i 1999. Ifølge kritikere er den blevet udsat, fordi Kreml ikke har ønsket at få dokumenteret, hvor galt det er gået under præsident Boris Jeltsin. Nu kan Vladimir Putin imidlertid ikke bebrejdes for alt, som er gået skævt tidligere. Men efterhånden, som statistikken tager form, er det absolut muligt, at den vil udløse krav om, at noget må gøres! Ordet genocid (folkedrab) sidder meget løst blandt russiske politikere, ikke mindst i den kommunistiske opposition.
Oppustede tal
Et brændfarligt spørgsmål i folketællingen drejer sig om befolkningens etniske sammensætning. I flere af Ruslands 89 regioner vil udfaldet af tællingen kunne skabe forstærket magtkamp mellem politikere og befolkningsgrupper. I republikken Basjkortostan, for eksempel, er titulærbefolkningen, basjkirene, kun den tredje største gruppe efter etniske russere og tatarer. Den etnisk basjkiriske præsident beskyldes for at ville oppuste antallet for at kunne retfærdiggøre en forfordeling af sine egne.
I mange republikker vil vi få dokumenteret en omfattende fraflytning af ikke-
titulære. Flere steder føler etniske russere sig mindre velkomne end før. Og i Nord-Kaukasus er hundredtusinder rejst på grund af udløberne af krigen i Tjetjenien. Samtidig har Rusland modtaget flere millioner etnisk russiske indvandrere, især fra Centralasien og Kaukasus.
Interviewerne har derimod ikke spurgt om folks religiøse tilhørsforhold. Mange ville have været interesseret i at få at vide, hvor stor tilslutning forskellige trossamfund har. I dag slynges der rundt med meget forskellige overslag nogle siger, at det hovedsageligt ortodokse Rusland har 7 millioner muslimer og 50.000 katolikker, andre, at tallene er 49 millioner og 1,3 millioner.
Sidst der blev spurgt om religion var i 1937. Dengang blev Stalin så rasende over, at folk stadig var troende og over at resultatet af hans udrensninger kunne læses ud fra tabellerne, at nye tal blev opdigtet og demograferne dræbt.
*Oversat af Dorrit Saietz
