Læsetid: 2 min.

Sældødens årsager

Den primære grund er forurening, overfiskning og øget infektionstryk
16. oktober 2002

Biologi
Tom Nielsen gør sig den 4. oktober nogle overvejelser over sældødens årsager og har også godt fat i en flig af regulationsmekanismen. TN’s spæghuggerteori er dog en kende for enkel, så lad os forsøge en forklaring, som ligger tættere på de økologiske realiteter.
Den klassiske model for populationsregulation ser sådan ud: Når miljømodstanden konfronterer artens biotiske potentiale, realiseres områdets bæreevne! Hæng på, vi demonterer: Det biotiske potentiale er artens formeringsevne under optimale vilkår. Hvis for eksempel en østersmors unge alle fik lov at vokse op og formere sig og ligeledes deres afkom og så videre, så ville vi i løbet af blot fire generationer stå med en østerspopulation af samme vægt som den klode, vi bor på. Men populationen bliver holdt på plads af miljømodstanden, som udgøres af blandt andet følgende parametre: Rovdyr, konkurrenter, parasitter og klimavariationer, desuden begrænsede mængder føde, ilt og bosteder samt ikke mindst diverse menneskeskabte indgreb, hvoraf de vigtigste her er fiskeri og forurening.
Så idet miljømodstanden permanent træder på bremsen, fremkommer netop det individantal – kaldet bære-evne – som området kan forsørge.

Et upåagtet indlæg
Nu er danske sælers levesteder f.eks. Limfjorden og Vadehavet næppe egnede som spækhuggerbiotoper, så det er altså en kombination af miljømodstandens øvrige komponenter, der normalt holder sælbestanden på plads. Men hvad er det der sker, når sældøden pludselig slår til eller: Blandt hvilke af miljømodstandens elementer skal vi lede for at finde en forklaring?
Sidst sældøden hærgede, og alle slog kors for sig og bedyrede deres uvidenhed om årsagerne (man skulle jo nødig lægge sig ud med mulige magtfulde miljøsvin), dukkede der mod debattens slutning et upåagtet, men væsentligt indlæg op i Information, så vidt jeg husker skrevet af en museumsbiolog fra København. Han gjorde opmærksom på, at man på grundlag af museets store daterede samlinger – her af sælknogler og andre organer – samt data fra observationer af sælbestanden, var i stand til at følge de temporære svingninger og sammenholde dem med havmiljøets kvalitet og fiskepopulationernes tilstand årtier bagud i kronologien. Og ikke overraskende indtraf nedgangsperioderne (i sælbestanden) parallelt med miljøforringelser i form af forurening og formindsket fødeudbud ganske som de store infektionssygdomme – f.eks. den sorte død – kun havde gennemslagskraft i de hungerperioder, Europa først fik befriet sig for ved nittenhundredetallets begyndelse.

Dødens årsag
Så mon ikke primærårsagen hedder forurening og overfiskning med forringet ernæring og øget infektionstryk, og sekundærårsagen øget modtagelighed for infektionssygdomme? Og netop nu har vi den mest omfattende havforurening – lidt mere neutralt kaldet iltsvind – i 20 år og netop med sældøden som ledsager. Altså igen: Laisses faire hos landmænd og fiskere, som nok en gang vil bedyre deres uskyld.
Og hvad var det nu lige vores bondefødte statsminister sagde om miljøet i sin åbningstale?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu