Læsetid: 2 min.

Sanders dødsstød

Dansk Universitets-politisk Forum advarer mod en snævertsynethed, hvor traditionsrig åndelig frihed ofres til fordel for kort-sigtet erhvervs-mæssig gevinst
Debat
14. oktober 2002

Universiteter
Det er ingen overdrivelse, når videnskabsministeren udtaler, at den nye universitetslov bliver den største reform, siden Danmark fik sit første universitet i 1479. Helge Sander er nemlig i færd med at nedlægge alle landets universiteter og i stedet oprette erhvervsskoler med de samme navne. Det er falsk varebetegnelse.
Universiteter har i århundreder været åndelige fristeder, hvor nye ideer fostres og afprøves med det ene (men meget vigtige) formål at udvide vores erkendelse af os selv og verden omkring os. Det er sket uden kontrol fra politiske, økonomiske eller andre eksterne interesser. Universiteterne har således jævnligt været kritiske over for siddende magthavere og har påpeget urimeligheder eller skjulte dagsordener i den førte politik. Denne frihed og uafhængighed har været respekteret i menneskealdre. Rent faktisk er der kun to institutioner, som har overlevet regimer, revolutioner og økonomiske katastrofer: kirken og universitetet.
Til at supplere universiteternes forskning har staten løbende oprettet erhvervsrettede højskoler og sektorforskningsinstitutter som f.eks. Polyteknisk Læreanstalt, Handelshøjskolerne, Farmaceutisk Højskole og Risø for blot at nævne nogle få. Disse institutioner har til formål at videreudvikle fagligt fokuseret viden og bringe den til praktisk anvendelse inden for en kortere tidshorisont. Dette er et helt andet formål end universiteternes, og selvfølgelig lige så nødvendigt.

Væk med demokratiet
Helge Sanders forslag til ny universitetslov ændrer radikalt ved denne formålstjen-lige arbejdsdeling. Væk er tidligere tiders demokrati, autonomi og faglig indsigt, og ind kommer i stedet kortsigtede erhvervsmæssige og politiske interesser. Forskningsfriheden til uhindret at søge ny erkendelse, hvor den synes mest interessant, skal indskrænkes til kun at gælde inden for de områder, som de vise folk i bestyrelserne har udstukket som indsatsområder. Universiteterne bliver i realiteten nedlagt og erstattet af missionsfokuserede erhvervsskoler.
De frie uafhængige universiteter er samfundets livsforsikring mod politisk enøjethed og sikring af, at der også i fremtiden vil være en underskov af nye »vilde« ideer, som måske på et tidspunkt vil vise sig at være af stor praktisk værdi. Adskillige både indenlandske og udenlandske prominente forskere har forklaret, hvorledes de aldrig indenfor et styret system som det foreslåede kunne have forfulgt de ideer, som på længere sigt viste sig epokegørende.
500 års frihed for fald

Her hvor de politiske
forhandlinger om en ny universitetslov går ind i den
afgørende fase, må tænketanken Dansk Universitetspolitisk Forum advare mod denne snævertsynethed, hvor traditionsrig åndelig frihed ofres til fordel for udsigt til kortsigtet erhvervsmæssig gevinst.
Det kan selvfølgelig altid diskuteres, om Danmark har flere universiteter, end vi har råd til, eller om nogle af dem eventuelt skulle ændres til erhvervsrettede højskoler. En anden mulighed er at etablere kraftigere styring af institutionerne op til bache-lorniveau mod til gengæld at beholde den akademiske frihed på kandidat- og ph.d. niveauet. Men at nedlægge samtlige landets universiteter som foreslået vil koste Danmark dyrt i international anseelse og fremtidig nødvendig genopretning. En over 500 år frihed står for fald.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her