Læsetid: 2 min.

Sharia er etik, ikke lov

Flertalsdiktatur truer
9. oktober 2002

Sharia-love
I et læserbrev den 7. oktober roser Erik Kordt Christensen chefredaktør David Trads for at udtrykke ’det demokratiske projekts principper’ klart i lederen den 26. september, mens undertegnede dadles for begrebsanalytisk forvirring i indlægget den 27. september. Lederen var et forsvar for De Radikales resolution ’Nej til sharia-lovgivning’, mens indlægget var en kritik af samme (eller rettere et forsvar for kritikeren Sherin Kankhan og for egen kronik den 24. september).
Om første halvdel af Kordts indlæg er der at sige, at demokratiske projekter har der været og er der mange af, men at jeg ikke kan gennemskue, hvilket projekt Trads gør sig til talsmand for. Trads’ konklusion: »intet er hævet over demokratiet og de love, som folkevalgte forsamlinger vedtager« er vel enten et klart udtryk for flertalsdiktatur uden plads til f.eks. ukrænkelige menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse, eller – hvis man i begrebet demokrati lægger netop umistelige rettigheder som beskyttelse mod vilkårlig magtudøvelse og overgreb fra en hvilken som helst myndighed, flertalsbaseret eller ej – ren uklarhed. Derfor udtrykker lederen for mig at se meget klart den forvirring, der hersker for tiden med hensyn til, hvad vores demokratiske eller samfundsmæssige projekt går ud på.

’Nej til De Ti Bud’
Om anden halvdel er der at sige, at jeg sammenligner resolutionens ’nej til sharialovgivning’ med såvel et ’nej til De Ti Bud’ som et ’nej til enhver lovgivning, der udtrykker kristne værdier’, og det er rigtig nok begrebsforvirring i den forstand, at sharialovgivning ikke er identisk med noget andet begreb, hvorfor en sammenligning mellem det og andre begreber må bero på visse overensstemmelser samtidig med visse forskelle. Det er bl.a. på den måde, man skaber ny erkendelse. Overensstemmelsen mellem ’sharia-lovgivning’ og ’De Ti Bud’ består i den afgørende betydning for en række troende mennesker tilhørende to forskellige religioner, ikke den samfundsmæssige status. ’Sharialovgivning’ og ’lovgivning baseret på kristen etik’ kan derimod regnes som parallelle begreber i forhold til den samfundsmæssige funktionalitet. Sammenligningen mellem de to er medtaget i mit indlæg som supplement for at illustrere den pointe, at sharia af mange muslimske lærde ikke regnes som en bestemt kodificeret lovgivning eller samling af dekreter udstedt af et præsteskab (som både Trads og Kordt gør), men som et langt bredere etisk begreb, der dækker den rette vej i alle livets forhold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu