Skat
Informations sædvanligvis kloge chefredaktør, David Trads, anklagede i en leder Det Radikale Venstre for at tilgodese partiets veluddannede og velbjergede vælgere på bekostning af de svage.
Men kritikken er forfejlet. Under forhandlingerne om en arbejdsmarkedsreform stillede Det Radikale Venstre som ultimativt krav, at de penge, vi sparer ved reformen, skal gå til skattelettelser på arbejde. Besparelserne kommer hovedsagelig fra to kilder: effektivisering af AF-systemet og indførelse af et loft over kontanthjælpen. Effektiviseringerne sker ved at satse direkte på målrettet jobformidling. Loftet over kontanthjælpen indebærer, at det som grundprincip altid kan betale sig at arbejde.
Trads finder det asocialt at sætte skatten ned på arbejde i stedet for at give pengene til gode formål. Her tager han fejl. Han mangler nemlig en afgørende mellemregning og et udsyn, der går længere end til det næste valg.
Når vi i Det Radikale Venstre fokuserer så meget på at få skatten ned på arbejde, er det ikke af hensyn til den enkelte danskers pengepung. Vores mål er derimod at sikre, at der også i fremtiden er arbejdskraft nok til at opretholde et velfærdssamfund. I de kommende år vil der være flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Der skal flere i arbejde, og de der allerede er i arbejde skal mærke en kontant gevinst, hvis de gør en ekstra indsats eller bliver lidt længere på arbejdsmarkedet. Det er kravet, hvis vi om 10 år skal kunne være vores daginstitutioner, folkeskoler, hospitaler og hjemmepleje bekendt.
R fedter ikke
Herudover savner Trads analyse sans for den politiske virkelighed. Hvis vi under forhandlingerne om reformen ikke fra radikal side øremærkede besparelserne til lavere skat på arbejde, ja så var pengene gået til at finansiere regeringens ufrugtbare skattestop. Det ville have været en elendig samfundsmæssig prioritering. Lavere energi- og miljøafgifter er ikke svaret på den store udfordring med at skaffe mere arbejdskraft.
Finansministeriet har selv regnet sig frem til, at vi får fire gange så stor en beskæftigelseseffekt for de samme penge ved at sænke skatten på arbejde, som vi får ved at sænke afgifter.
Trads går også i rette med det radikale skatteudspil, som han anklager for at være skræddersyet til at fedte for radikale vælgere. Men Trads tager fejl, Det Radikale Venstres skatteudspil fjerner bundskatten, halverer mellemskatten og hæver grænserne for betaling af mellem- og topskatten. Det giver Trads den mistanke, at særligt den højere grænse for betaling af topskat er designet til at tilgodese radikale kernevælgere.
Men den mistanke holder ikke. Blandt de skatteydere, der oplever en gevinst ved de højere grænser for topskat, er 60 procent faglærte eller ufaglærte arbejdere. En gruppe af borgere, der desværre sjældent stemmer radikalt. Hvis vi med skatteudspillet havde ønsket at favorisere akademikere med høje lønninger, skulle det radikale skatteudspil i stedet have sænket procentsatserne for betaling af topskatten.
Derudover glemmer Trads, at vores udspil er finansieret ved at omlægge fra skat på arbejde til anden form for skat. Vi fjerner eksempelvis en række fradragsmuligheder og særordninger for både private, industrien og landbruget. Netto letter vi skatten med 10 mia. kr. for borgerne
David Trads kritik er derfor udtryk for rygmarvstankegang. Kan Informations læsere være tjente med det?
