Læsetid: 3 min.

Bush-nationen på lånt tid

Et fornyet demokratisk parti, der tør stå for social og økonomisk retfærdighed, kan forhåbentlig mobilisere det demokratiske flertal, der trods alt eksisterer i USA, og gøre en ende på Bush-nationen
Debat
14. november 2002

Et fornyet demokratisk parti, der tør stå for social og økonomisk retfærdighed, kan forhåbentlig mobilisere det demokratiske flertal, der trods alt eksisterer i USA,
og gøre en ende på Bush-nationen

Kommentar
Præsident Bushs pressesekretær, Ari Fleischer, havde ret, da han sagde, at republikanernes fremgang ved midtvejsvalget den 5. november var en historisk sejr. Kun én gang i det sidste århundrede har en siddende præsidents parti oplevet fremgang ved et midtvejsvalg to år efter et præsidentvalg – i 1934, da præsident Franklin Roosevelts demokrater fik et mandat til at fortsætte New Deal-politikken til at redde den amerikanske økonomi.
Det republikanske parti har for første gang i sin levetid (partiet blev dannet i 1856) formået at få fremgang i begge kamre af Kongressen.
Valget i staten Georgia er et symbol på det republikanske partis nuværende styrke. Den demokratiske senator, Max Cleland, stod over for sin republikanske udfordrer, Saxby Chambliss. Chambliss førte en mildest talt beskidt kampagne, der startede med et tv-spot, som satte spørgsmålstegn ved Clelands patriotisme, fordi han stemte imod visse dele af præsident Bushs forslag om at oprette et Ministerium for Hjemlandets Sikkerhed (Clelands betænkeligheder gjalt nogle arbejdsmæssige forhold for ansatte inden for ministeriet, ikke dets beføjelser).
For at understrege Clelands manglende støtte til præsidenten, viste reklamen billeder af Osama bin Laden og Saddam Hussein. Budskabet var ikke til at tage fejl af. Enten er du for republikanerne, ellers er du ikke en sand patriot. Det hører med til historien, at Cleland er krigsveteran og havde mistet en arm og to ben under Vietnamkrigen. Chambliss havde ikke tjent i militæret.

Klare budskaber
Bush besøgte Georgia for at yde støtte til republikanske kandidater. Ralph Reed, den forhenværende leder af den kristne koalition og nu lederen af det republikanske parti i Georgia, arbejdede ihærdigt på at mobilisere de republikanske kernevælgere i staten. Chambliss vandt over Cleland.
Den republikanske guvernørkandidat Sonny Perdue vandt over sin demokratiske modkandidat, guvernør Roy Barnes, og bliver den første republikanske guvernør i staten siden 1872. Barnes havde begået den fejl at foreslå, at sydstaternes kampflag fra borgerkrigen, som er en del af statens flag, skulle formindskes.
Republikanernes klare budskab i modsætning til demokraternes mangel på samme var en afgørende faktor. Den strategi, som Det Hvide Hus lagde ved at sende Bush til 15 stater i kampagnens sidste dage, var med til at gøre valget til et nationalt anliggende om landets sikkerhed.
Denne overordnede strategi blev styrket af republikanernes mobilisering af deres kernevælgere, ikke mindst de kristne fundamentalister.
Valgdeltagelsen var noget højere end ved sidste midtvejsvalg – ca. 39 procent stemte i modsætning til lidt under 37 procent i 1998.
Noget tyder på, at fremgangen kom republikanerne til gode. Valget i Georgia viste, at når republikanerne har held til at mobilisere deres kernevælgere – mens demokraterne tager f.eks. afro-amerikanske stemmer for givet – kan det republikanske mindretal komme til at udgøre flertallet af de afgivne stemmer.

Imod rigsmandsvælde
I Florida var Jeb Bushs overbevisende sejr over sin demokratiske modkandidat, Bill McBride, også formentlig udtryk for en forholdsvis høj valgdeltagelse hos de republikanske kernevælgere, mens den afro-amerikanske vrede over valget i 2000 ikke fik udslag i en forøget stemmeprocent hos denne gruppe.
Bushs toprådgiver Karl Roves vision for USA er, hvad han kalder en Bush-nation med republikansk dominans i de næste mange årtier.
Han henviser gerne til valget i 1896, der sikrede republikanerne magten – med undtagelse af Woodrow Wilson fra 1913-1921 – indtil Roosevelts valg i 1932.
Demokraterne er nødt til at arbejde på at udgøre et reelt alternativ til det rigmandsvælde, som sejrede ved midtvejsvalget. Der er nok at tage fat på. Arbejdsløsheden i USA er steget til 5,7 procent fra 4.2 procent i 2000. 33 millioner amerikanere lever under fattigdomsgrænsen, og 40 millioner har ingen sygesikring.

Lyspunkter
Der er imidlertid nogle lyspunkter i det demokratiske nederlag. Demokraterne bevarede guvernørposten i Californien og fik nye guvernører i tre andre store stater – Illinois, Pennsylvania og Michigan.
Den farveløse Richard Gephardt forlader sin post som demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, som baner vejen for den progressive demokrat Nancy Pelosi.
I 1932 gjorde Roosevelt op med en republikansk ideologi, der havde medført store sociale uligheder i USA. Et fornyet demokratisk parti, der tør stå for social og økonomisk retfærdighed, kan forhåbentlig mobilisere det demokratiske flertal, der trods alt eksisterer i USA, og gøre en ende på Bush-nationen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her