Læsetid: 2 min.

Dæmonisk videnskab?

Opfattelse af kommunismen som ren ondskab skæmmer historieskrivningen
30. november 2002

Opgør om fortid
Man tager, fra alle lande og kontinenter og vidt forskellige perioder, alle de regimer og politiske bevægelser, som har kaldt sig selv – eller er blevet kaldt – ’kommunistiske’ og lægger dem sammen i én udifferentieret blok. Så adderer man samtlige ofre i disse lande og perioder, ofre ikke blot for borgerkrige, politisk forfølgelse, terror, men også naturkatastrofer og lignende, og til sidst forhøjer man den fremkomne sum til nærmeste 100 million. Det er recepten for Courtois med fleres Kommunismens sorte bog, der blev anmeldt så bemærkelsesværdigt positivt af Morten Thing her i Information d. 26/11 2002.
Man kunne mageligt lave tilsvarende regnskaber over ofrene for kapitalismens udvikling over kloden gennem det 20’ende århundrede og sikkert nå til endnu højere tal, men dagens politiske og ideologiske konjunktur trækker i retning af det første regnestykke.
Courtois’ Sortbog føjer sig ind i højrefløjens gængse historieskrivning på feltet. Man opererer med en konstruktion om ’kommunismen’ opfattet som et fritsvævende fluidum af ondskab, der slår ned i snart ét land, snart et andet. I stedet for en historieskrivning, der analyserer forskellige konkrete og komplekse forløb, herunder spillet mellem historisk-strukturelle forudsætninger og aktørernes valg og handlinger, forklares de forskellige landes historie kloden over ud fra en simpel formel om kampen mellem de ’gode’ og de ’onde’, specielt mellem de gode og de onde ideer.

Bestemt uhyrligt
Stalin-regimets moderniseringsproces var helt ubestrideligt ledsaget af en overdådig udfoldelse af vold og terror. Regimets karakter og funktionsmåde, herunder massemordene, terroren og forfølgelserne, må imidlertid forklares konkret ud fra den russiske historie og samtidige virkelighed. Man kommer ikke et skridt videre i retning af en forståelse ved i sin ’forklaring’ at indføre et abstrakt begreb om ’kommunismen’.
Ofrenes antal beløber sig til millioner, det præcise antal er omdiskuteret blandt forskere. Den beregnede, samlede ’overskuds-dødelighed’ for hele perioden 1927-38 er af de engelske forskere Wheatcroft & Davies beregnet til ca. 10 millioner. Alec Nove når til et lignende tal. Det er betragteligt under Robert Conquests tidligere opgørelser på helt op 20 millioner, men dog et forfærdende højt tal. I den offentlige debat opereres ofte med endnu højere tal, og Courtois’ bog kammer her helt over. Men forbrydelsernes omfang er under alle omstændigheder uhyrlige, de taler for sig selv og behøver ikke inflatoriske opskrivninger.

Konstrueret præmis
Courtois synes også at være påvirket af den tyske diskussion, hvor en række højrefløjspolitikere og historikere har anført, at medens Hitler ’kun’ udryddede 6 millioner jøder, så myrdede Stalin 20-40 millioner personer. Enhver kan så se, at kommunismen var ’meget værre’ end nazismen! Man glemmer her bekvemt, at Hitler vel stadig må tilskrives hovedskylden for Anden Verdenskrig med dens 50 millioner døde. Under alle omstændigheder er den slags ’regnskaber’ i menneskelig lidelse usmagelige.
Analysen af det 20’ende århundredes diktaturer er bestemt vigtig. Courtois’ bog bidrager imidlertid ikke til udviklingen af denne forskning og forståelse. Den er helt styret af den luftige konstruktion om ’kommunismen’ som en universel ondskab i nutidens verden, dens gennemgående forklaringskonstruktion er derved forvredet, og den er skæmmet af inflatoriske opskrivninger. Det er helt ubegribeligt, at netop Morten Thing, som historiker, ikke kan se disse alvorlige brist. Bogen har mere karakter af dæmonologi end af genuin historieskrivning. Det er naturligvis derfor, den kommer frem netop nu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu