Læsetid: 3 min.

Dansk kultur og respekt

Uenigheder bør bygge på faktuelle forestillinger og ikke fordomme
22. november 2002

Kommentar
Muslimske kvinder er undertrykte, danske piger er ludere, muslimsk kultur er tilbagestående, europæisk kultur er morderisk og barbarisk, og man kunne blive ved...
Fordomme er der nok af, respekt derimod er en seriøs mangelvare i mødet mellem Danmarks forskellige kulturer.
Danmark er blevet et multikulturelt land, med mange nye subkulturer, omend den overvejende majoritetskultur er den, vi kan kalde den danske. I takt med at andre livanskuelser end den ’traditionelle’ har fundet fodfæste opstår nye diskussioner, og desværre også sammenstød i dagligdagen.
Mange danskere forarges over, hvad de opfatter som indvandreres manglende respekt for dansk kultur og civilisation, mens mange indvandrere og specielt muslimer forarges over, hvad de anser som europæisk arrogance og manglende accept af den den islamiske civilisationers rolle i verden. På nogle danskere kan det endvidere virke som en slags utaknemlighed at mennesker, der har valgt at bosætte sig i Danmark lader til at være negativt indstillet over for alt, hvad der er dansk.
En stor del af disse fordomme må siges at bunde i uvidenhed, som igen bunder i manglende kontakt. Fordomme er desværre en selvforstærkende tendens der let kan eskalere, hvis cirklen ikke brydes. Man siger, at krage søger mage, og hvis man som dansker eller indvandrer oplever den anden part som afvisende og forhånende over for ens kultur, falder entusiasmen for interaktion selvsagt, hvilket igen kan føre til isolation og parallel eksistens, hvor man ikke relaterer til hinanden og hvor tolerance erstattes af mistro, og saglig viden erstattes af myter.
Ligesom der findes danskere, der vil opfatte en 14-årig muslimsk pige i hijab som undertrykt, findes der muslimer, der vil opfatte en 14-årig beruset oversminket pige med miniskørt ude i byen om natten som en luder. Og ligesom der er danskere, der vil opfatte den muslimske piges fader som undertrykkende fordi han ’tvinger’ sin datter til at gå med tørklæde, findes der muslimer, der vil opfatte den danske fader som en alfons fordi han ’sender sin datter i byen’ med den påklædning.
At tolerancen udvist over for religiøse mindretal i det islamiske kalifat er uden sidestykke i historien er en stor kamel at sluge for mange europæere. Samtidig er det også svært for nogle muslimer at acceptere, at de rettigheder og den retssikkerhed de har her i Vesten (eller havde indtil 11. september!) langt overstiger, hvad de har i Mellemøstens sekulære vestligt støttede pesudodemokratier (f.eks. Egypten, Marokko, Tyrkiet).

Det er let for muslimer at blive reaktionære, når de af danske ’eksperter’ og forfattere stilles over for pseudo-videnskabelige myter om, at al civilisation og oplysthed stammer fra Europa, og at islam skulle være tilbagestående. Alligevel bør man som muslim forholde sig til sandheden og ikke gengælde generaliseringer med generaliseringer. Uanset den foragt og det snæversyn, mange danskere udviser over for islam, mener jeg at etniske minoriteter skal kunne relatere til det omkringliggende samfund, og jeg her personligt ikke noget imod prøver i dansk kultur ved tildeling af statsborgerskab, så længe de har en oplysende rolle og folk ikke påtvinges holdninger.
Jeg er personligt ikke imponeret over Europas koloniale historie. Ejheller er jeg imponeret over dens fortsættelse i dagens vestlige udenrigspolitik, men det forhindrer mig da ikke i at beundre de teknologiske fremskridt og den administrative effektivitet inden for f.eks. undervisnings-, social- og sundhedsvæsen. Fordi der er danskere der ikke kan accepterer at det islamiske Cordoba havde hundredevis af offentlige biblioteker, da folk i Danmark knap vidste hvad en bog var, behøver jeg ikke at afvise, at Danmark i dag har et bedre biblioteksvæsen end noget ’muslimsk’ land.
Der er forskelle mellem det ’danske’ livssyn og det muslimske livssyn, men i sidste ende vil der i ethvert samfund eksistere sub-kulturer, og forestillinger om, at vi alle skal være enige om alt og mødes på midten, er desværre naive. Selv hvis der ikke fandtes muslimer i Danmark, ville autonome, indremissionske og Jehovas Vidner stadig på nogle punkter have meninger, der afveg fra ’normen’. Mennesker er forskellige og vil have forskellige syn på tingene, uenigheder bør dog bygge på faktuelle forestillinger og ikke fordomme, og vi bør være forsigtige med se at verden gennem briller hvis glas er farvet af uvidenhed, forudfattede holdninger og stereotyper.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu