Læsetid: 3 min.

Dømt på forhånd

Hvordan kunne Kirsten Chesnut på mindre end 15 måneder blive berøvet sit barn, sin forældremyndighed, sit hus, sine penge og sin frihed som borger i såvel det amerikanske som det danske samfund? Hvordan?
8. november 2002

Kommentar
Det er just spørgsmålet efter endt læsning af advokat Jytte Thorbeks hårrejsende beskrivelse af sagsforløbet i bogen Strejftog på juraens slagmark.
Selv om det i lang tid var småt med offentlig bevågenhed, er det nok efterhånden kommet til de flestes kendskab at KC siden april og indtil for nylig (i 165 dage!) sultestrejkede foran Christiansborg. Hun har med livet som indsats kæmpet for at få genoptaget sin sag på grund af aldeles himmelråbende fejl og fejlslutninger fra det danske retsvæsens side.
Dét meddelte justitsminister Lene Espersen så KC ansigt til ansigt den 27. september at man ikke ville...
Sagen er, at det lykkedes KC’s amerikanske eksmand Ronald Chesnut (RC) at få de danske myndigheder til at dømme KC for barnebortførelse, da hun i sommeren 1998 er på ferie i Danmark med deres da 8-årige dreng Christian, som hun boede sammen med i USA. KC bliver end ikke hørt. Herfra ruller en lavine. KC går under jorden med drengen. Men i februar 1999 bliver drengen kidnappet på åben gade og bragt til Prag, hvor faderen venter. Siden har KC ikke set sin søn.
Under indtryk af den danske dom har en amerikansk domstol i mellemtiden tilkendt RC forældremyndigheden over Christian, ligesom de amerikanske myndigheder har beslaglagt KC’s hus, pensionsopsparing og øvrige midler og ladet alt overgå til RC. KC er desuden blevet idømt en fængselsstraf, der vil blive effektueret i samme øjeblik, hun sætter foden på amerikansk jord.
Altsammen på grund af en dansk fejldom, der stemplede KC som børnekidnapper.
Hvordan kunne det her ske?

Der er naturligvis tale om en af disse bitre skilsmisser. Men hvordan i alverden kunne de danske myndigheder godtage påstanden om, at der var tale om en bortførelse og ikke blot en almindelig ferierejse? KC begår intet ulovligt ved at
tage sønnen med på en måneds ferie til Danmark og rejsen har været længe planlagt. RC har
tidligere i Mississippi lagt sag an mod KC for at få kendelse om, at hun ikke måtte rejse nogen vegne med Christian uden RC’s skriftlige samtykke, men har netop ikke opnået en sådan kendelse.
Straks KC ankommer til Danmark, henvender RC sig via sin advokat til de danske myndigheder med påstanden om kidnapning. De danske myndigheder fejllæser papirerne fra RC’s tidligere sagsanlæg mod KC og opfatter dem som om de var rettens dom. Og dette er fatalt. Man beslutter at KC skal arresteres og sønnen tages fra hende med magt og overgives til faderen.
Derfor tør KC ikke vise sig under det berammede retsmøde og hun bliver under hele sagen aldrig hørt.
Gennemgangen af akterne var med andre ord forhastet og overfladisk. Ifølge Jytte Thorbæk sker der en atypisk og forhastet sagsgang. Man går simpelthen ud fra at KC er skyldig. Jytte Thorbek mener, der er tale om et justitsmord, men hun kan ikke forklare motivet.
Jeg vil gerne forsøge mig med at pege på én af flere grunde:
For tiden trækkes den danske offentlighed med en sag vedrørende skilsmissebørns ret til og mulighed for at kunne sige fra over for samvær med forældre (læs fædre), som de ikke vil være sammen med.
Problemet er toppen af et isbjerg, som så at sige blev grundlagt i Frank Jensens tid som justitsminister – dengang KC også fik fingrene i klemme.
Frank Jensen ønskede at styrke skilsmissefædres retsstilling i en grad, så han forlangte alle sager vedrørende fædres samværsret personligt lagt på sit skrivebord. Justitsministeren gik – sikkert i bedste mening – i krig imod kvinder, der ville forhindre deres eksmænd i at få samvær med børnene. På Frank Jensens foranledning skete en stramning i Civilretsdirektoratets praksis om samvær. Det blev et dogme, at et barn har ret til en far – eller rettere intet skal hindre en far, der ønsker at se sit barn, i det.
Psykopater, misbrugere, mordere. Det er lige meget.
Skadevirkningerne kæmper vi med i dag. Allerede i 2000 afholdt Børns Vilkår en konference om eksplosionen i sager, hvor børn imod deres tarv blev tvunget til samvær.
Alt tyder på, at Frank Jensens dogme også ramte KC. Hun blev simpelthen offer for det kønspolitiske og ideologiske klima, som var herskende: Det her ligner en mor, der prøver at stikke af med barnet fra faderen. Efter hende!
Det er forfærdeligt, uanstændigt og uudholdeligt at den fejl, som blevbegået, ikke bliver rettet.
I anstændighedens navn må Lene Espersen revidere sit afslag til KC og lade sagen blive genoptaget!

www.chesnutsagen.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu