Kronik

EU for feminister

Vi har flere vuggestuer, men Portugal har flere kvindelige topledere. Og EU fremmer netop ligestillingen, forklarer to af kvinderne bag dagens konference
Debat
14. november 2002

Kronikken
Elsa Gress har sagt, at »kan man ikke sætte tingene på spidsen – er der ingen grund til at sætte dem nogle steder.«
Med konferencen »EU – lige nu« sætter feministisk forum tingene på spidsen. Vi ønsker at spidde debatten om Den Europæiske Union og debatten om ligestilling i Danmark og Europa. Vi er trætte af, at debatten om EU sjældent bliver reel, fordi modstandere og tilhængere har så travlt med at latterliggøre hinanden, at politikken bliver væk. Og vi er trætte af, at det samme ofte sker, når man vil diskutere ligestilling, hvad enten det er i Danmark eller EU.
Derfor holder vi en konference
i dag, der sætter fokus på EU og
ligestilling. En konference, som forhåbenligt sætter tingene på spidsen og provokerer de forestillinger, vi har om EU og Danmark, køn og ligestilling. Sætter man tingene på spidsen, bliver man måske i stand til at forandre, og som feminist i Europa er forandring et absolut must.

Feministisk forums overordnede vision for ligestilling er en demokratisk vision. Vores
drøm er et samfund, hvor køn, alder, seksualitet, religion, og etnisk baggrund ikke sætter snævre rammer for de forventninger, omverdenen har til os, og hvor der er langt større muligheder for selv at vælge det liv, man lever, end der er i dag. Køn er altså én blandt mange andre faktorer, som vi synes, det er vigtigt at beskæftige sig med. Og kampen for ligestilling er én kamp blandt flere, der udfordrer
tingenes tilstand.
Hvordan går det så med den vision i Danmark og EU? Overordnet er vi kommet langt i Europa. Men i forhold til ligestilling er kampen ikke afsluttet, sådan som nogle påstår! Vi har ikke frit valg på alle hylder til at skabe de liv, vi ønsker, uafhængigt af om vi er kvinder eller mænd.
Hvorfor tjener kvinder stadig mindre i gennemsnit end mænd? Hvorfor tager danske kvinder langt størstedelen af orloven i forbindelse med børnefødsler og størstedelen af slæbet i hjemmet generelt? Det gælder samtidig med, at de er de kvinder i Europa, der har den højeste erhvervsfrekvens. Hvorfor insisterer de danske mænd ikke på at få en større del af orloven? Hvorfor er kvinder og mænd stadig ikke ligeligt repræsenteret i dansk politik og i toppen af erhvervslivet? Meget tyder på, at de ’frie valg’ ikke er så frie endda, men tværtimod hænger sammen med økonomiske og identitetsmæssige strukturer i vores samfund.

Mange af de kønsskævheder, der findes i Danmark, findes også i de andre medlemslande i EU og i EU’s institutioner. Kvinder er stadig for dårligt repræsenteret, både i Europa-Parlamentet, i Kommis-
sionen og specielt i Konventet, der diskuterer Europas fremtid. Kvinder er også underrepræsenteret i medlemslandene generelt.
Men der er også store forskelle på ligestillingsproblemerne i EU’s medlemslande. For eksempel har de sydeuropæiske lande ikke lige så høj erhvervsfrekvens blandt kvinder som Danmark og Sverige, selvom de unge kvinder i Sydeuropa er på vej.
Til gengæld er arbejdsmarkedet ikke lige så kønsopdelt i Sydeuropa, og der er langt flere kvinder i topledelsen i Portugal og Spanien end i Danmark i forhold til deres andel på arbejdsmarkedet.
Danmark kan altså ikke ukritisk betegnes som et foregangsland på ligestillingsområdet. Vi kan lære meget af EU og af de andre medlemslande, for eksempel af Portugals arbejde med etablering af netværk blandt unge kvinder.
Vi kan også lære noget af de kommende medlemslande: F.eks. har Litauen et ligestillingsombud. Og i mange af de andre europæiske lande lever befolkningerne ikke med den illusion, at de allerede har opnået ligestilling, men kæmper fortsat for den.
Den selvtilfredse danske holdning om, at vi ikke kan lære noget af Sydeuropa på ligestillingsområder – for slet ikke at tale om Østeuropa – holder altså ikke! Desuden har EU i mange sammenhænge fremmet ligestillingen i Danmark. Vi har ikke opfundet det hele selv!

Nogle af de konkrete tiltag,
vi blandt andet synes skal gennemføres for at fremme ligestilling i Danmark og EU, findes lige nu på go-cards på landets cafeer, som vi håber, mange vil sende til ligestillingsministeren gennem feministisk forum. På kortet har vi nævnt, at vi ønsker:
*et debatskabende videnscenter
*mulighed for at tildele asyl på baggrund af kønsrelateret forfølgelse
*offentlige budgetter med et kønsperspektiv – dvs. at det vurderes, hvilke konsekvenser fordelingen af midler på de offentlige budgetter har for hhv. kvinder og mænd
*en skærpet indsats overfor køb og salg af kroppe
*en central barselsfond – altså at alle arbejdsgivere indbetaler et beløb pr. medarbejder mod at få dækket udgifterne til vikarer, når en medarbejder er på barsels-
eller forældreorlov
*og styrket fokus på køn og ligestilling i uddannelserne.
EU arbejder allerede med
flere af områderne. For eksempel ønsker både Europa-Parlamentet og Kommissionen et fælles europæisk videnscenter for ligestilling, kønsperspektiv på offentlige budgetter er en af Europa-Parlamentets højeste prioriteter til næste år, og Kommissionen har gentagne gange sat handel med kvinder på dagsordenen i EU.
Andre forhold, vi synes er vigtige, er:
* overordnet, at EU skal sikre og udbygge Europas velfærdsstater – men ikke udfra en konservativ
familieforståelse. EU skal altså
ikke fastholde kvinders rolle som primære forældre og mænds rolle som forsørgere. Både kvinder og mænd skal have mulighed for at vælge de liv, de ønsker. Især skal det være muligt at kombinere et godt arbejdsliv med et godt familieliv.
*EU skal sikre, at der fortsat sker en høj prioritering af ligestilling
i ansøgerlandene – dvs. også efter deres optagelse i EU. Vi skal fortsat støtte deres udvikling på ligestillingsområdet økonomisk og EU skal støtte, at der skabes
netværk på tværs af EU-landene. Dermed sikrer vidensdeling på tværs af landene, der går begge
veje – også, at vi i Vesteuropa får lov til at lære noget af de østeuropæiske lande.
*Helt overordnet skal vi huske på, at al politik handler om mennesker og dermed om kvinder og mænd, piger og drenge. Strategier og politikker, der ikke indtænker kvinder og mænds forskellige livsvilkår, vil automatisk komme til at indeholde kønsskævheder.
Derfor er vi glade for EU's
mainstreamingsstrategi, der kræver, at køn og ligestilling skal indarbejdes i al politik og planlægning. Det skal vi arbejde videre med. Og for vores skyld må EU gerne kræve, at medlemslandene arbejder mere seriøst med denne strategi end i dag.

I feministisk forum har vi ligesom resten af den danske befolkning forskellige holdninger til, hvad EU skal bestemme i forhold til medlemslandene. Men vi er helt enige om, at diskussionen er vigtig og nødvendig.
Skal en central barselsfond
for eksempel være fælles for alle EU-landene, eller må de enkelte lande selv bestemme, om de ønsker en barselsfond? Behøver vi fælles regler for at styrke fokus
på ligestilling i uddannelserne? Kan man lave en effektiv lovgivning om køb og salg af kroppe uden at samarbejde om det i EU? Har vi brug for en central koordinering i EU af aktiviteterne på de nationale videnscentre for ligestilling? Er der områder, hvor EU snarere hæmmer end fremmer
ligestilling?

Spørgsmålene viser, at vi ikke kommer udenom diskussioner af arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene, når vi diskuterer konkret ligestillingspolitik.
Men svarene afhænger meget af ideologisk ståsted. I feministisk forum er vi på trods af partipolitiske uenigheder enige om, at EU
ikke i sig selv fører til mere demokrati eller mere ligestilling. Demokrati og ligestilling er noget, vi må kæmpe for. Og så mange som muligt skal deltage, så forskellige synspunkter og holdninger bliver hørt. Dette gælder ikke mindst kvinderne, som er underrepræ-senterede i det politiske liv både i Danmark og EU.
Med »EU – lige nu« ønsker vi at give indblik i og debattere historien og vores nutid i forhold til EU og ligestilling. Det giver et godt
afsæt for at skabe visioner for ligestilling i EU og Danmark. Vi vil deltage i kampen om demokrati
og ligestilling, hvad enten vi på forhånd er for eller imod EU
som projekt!
Lad os begynde en reel debat, hvor vi ikke lukker diskussionerne af EU og ligestilling på forhånd. Vi er nødt til at have feministiske visioner om Europa.

*Se mere på www.feministiskfo rum.dk

FAKTA
Charlotte Gerhauge
(folketingskandidat for SF,
tilknyttet feministisk forum)

Sofie Carsten Nielsen
(medlem af Det Radikale
Venstre og Nyt Europa,
tilknyttet feministisk forum)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her