Kronik

Forbruger eller forbryder?

Hvis mediebranchen får det, som de vil, begrænser det vores helt almindelige brug af medier. – Kommentar til EU’s nye ’Infosoc-direktiv’
Debat
16. november 2002

Kronikken
Du er på rejse uden for EU og køber en bog eller en cd. Når du kommer hjem, forærer du den til en bekendt. Du er nu en forbryder.
*Du har købt et dyrt stykke software. Du henter et program fra internettet så du kan tage en personlig backup på trods af krypteringen. Du er nu en forbryder.
*Du har købt en cd eller dvd og afspiller den på en afspiller der
ikke er godkendt af producenten. Du er nu en forbryder.
*Du er programmør og opdager at et kommercielt program til kryptering af elektronisk post har en fejl, der gør det meget nemt at omgå krypteringen. For at advare brugerne, publicerer du en artikel der dokumenterer svagheden. Du er nu en forbryder.
Det ovennævnte er ikke citater fra Orwells 1984 eller en anden
dystopisk fremtidsroman. Det er virkeligheden i Danmark, når Folketinget har ratificeret EU’s direktiv nr. 2001/29/EF, kaldet Infosoc-direktivet.
Den første af de nævnte forbrydelser skyldes, at EU går fra international til regional udtømning af ophavsret.
Udtømning er når ophavsrethaveren mister retten over et eksemplar af et værk, når den én gang er solgt med ophavsrethavers tilladelse. Det er det, der gør det muligt at videresælge en bog eller give den væk.
Af direktivet fremgår det at: »Retten bør ikke udtømmes i forbindelse med videresalg af et originalværk eller eksemplarer heraf foretaget af rettighedshaveren eller med dennes samtykke uden for Fællesskabet.« Det betyder blandt andet at importører af bøger og plader m.m. fra lande uden for EU skal have ret af hver enkelt ophavsrethaver for at kunne sælge produkterne i EU – i praksis en umulig opgave for andet end de største kæder.

Direktivets artikel 6 forpligter medlemslandene til at indføre »retlig beskyttelse mod omgåelse af enhver form for effektive tekniske foranstaltninger.« Med tekniske foranstaltninger menes teknologier m.m., der »har til formål at forhindre eller begrænse handlinger i forbindelse med værker eller andre frembringelser som indehaveren (…) ikke har givet tilladelse til.«
Dette dækker f.eks. kryptering, scrambling og kopikontrolanordninger. Der tages ikke hensyn til om pågældende omgåelse har et ellers lovligt formål, for eksempel at lave kopier til backup eller personligt brug (såkaldt fair use).
Det er rettighedshaveren, der bestemmer hvornår det er lovligt at omgå foranstaltningerne, jævnfør artikel 6, stk. 3. Hvis rettighedshaveren ikke godkender en afspiller af et beskyttet medium (f.eks. en kopibeskyttet cd), kan brug af afspilleren betragtes som ulovlig omgåelse af de tekniske foranstaltninger – selv om både
afspiller og medium i øvrigt er lovligt indkøbt.
En konsekvens er blandt andet, at blinde ikke må afspille elektroniske bøger med programmer, der kan læse højt, selvom de af producenten godkendte afspillere mangler denne funktion.
Artikel 6, stk. 2c gør det ulovligt at distribuere anordninger, produkter eller ydelse af tjenester der primært er udviklet, produceret eller ydet med henblik på at mu-
liggøre eller befordre omgåelse
af enhver form for effektive tekniske foranstaltninger.
Hvis man offentliggør en artikel, der dokumenterer en svaghed i et system til kryptering eller kopibeskyttelse, forbryder man sig mod denne lov. En kommentar (48) til direktivet nævner at denne beskyttelse ikke må være til hinder for forskningen inden for kryptering – men denne undtagelse er ikke medtaget i selve lovteksten.
I USA er en tilsvarende lov i flere tilfælde blevet brugt til at forhindre offentliggørelsen af svagheder ved kopisikring.
Direktivet risikerer at gøre langt mere skade end gavn. Reglerne er til ulempe for forbrugerne, men det er heller ikke til samfundets fordel – samfundet har fordel af en så fri udveksling af viden og kultur som muligt.
»De gældende regler om digital kopiering virker som en bremse på det bebudede boom i vidensudvekslingen,« lyder det i Teknologirådets rapport nr. 170 til Folketinget. »Hvis ophavsretten skal gavne samfundet, er det ikke tilstrækkeligt alene at sikre rettighedshavernes rettigheder.«
Meget tyder på at reglerne i Infosoc-direktivet ikke bliver enden på det hele. Der er nye tiltag på vej. Medievirksomhederne overvejer at forsyne digitale udsendelser af musik og tv-programmer med digitale markører der vil gøre det vanskeligt at afspille optagelser.

Musik, der er markeret som kun værende til udsendelse over digital radio (f.eks. via internet), vil ikke kunne optages af lovlig software. Tv-programmer, der gemmes på en digital videooptager eller brændbar dvd, skal kun kunne afspilles på samme enhed som har optaget dem – og tv-selskabet kan bestemme, at en udsendelse slet ikke skal kunne optages. For at dette kan
realiseres, skal afspillere, der ikke respekterer disse digitale markører gøres ulovlige – det vil bl.a. sige alle eksisterende videooptagere og cd- og dvd-brændere.
Det vil betyde en betragtelig begrænsning af forbrugerens rettigheder: Det vil ikke være muligt at optage en udsendelse derhjemme og se den i sommerhuset eller hos en kammerat. Når ens optager går i stykker og skal smides ud, kan man lige så godt smide alle sine optagelser samme vej – de vil ikke kunne afspilles på den nye optager.
Man kunne nemt få det indtryk at mediebranchen betragter sine kunder som fjender, men så enkelt er det selvfølgelig ikke. Det er ikke en fordel at blive uvenner med sine faktiske og potentielle kunder, og det ved branchen godt.
Men mediebranchen føler sig presset på sit eksistensgrundlag på grund af udviklingen inden for teknologi og samfund, og de ovennævnte tiltag er resultater af branchens lobbyvirksomhed for at fastholde sin nuværende position.
Spørgsmålet er bare om det er den rigtige vej at gå. Vil lovgivning og teknologiske indgreb overhovedet være effektive over for ulovlig kopiering? Og skyder branchen ikke sig selv i foden ved at gøre livet besværligt for almindelige, lovlydige forbrugere?
Der er talrige eksempler på at kopibeskyttelse bliver ’knækket’ inden for et ganske kort tidsrum. The Secure Digital Music Initiative Foundation, en organisation under den amerikanske musikindustri, udbød 10.000 dollars til dem, der kunne finde en metode til at omgå deres markør-teknologi, i forvisning om at det det ikke kunne gøres.
Det lykkedes dog på under tre uger for et forskerteam fra Princeton University.
Da Stephen King i 2000 solgte en elektronisk udgave af sin kortroman Riding the Bullet, blev krypteringen knækket, inden der var gået en uge.
Groft sagt, hvis det kan lade sig gøre at bruge et digitalt produkt, kan det også lade sig gøre at kopiere det. Det er muligt at slå ned på centraliserede piratfabrikker, men det er svært at gøre noget ved almindelige mennesker som ud-veksler kopier i ny og næ – og i netværkssamfundet er det den
vej, udviklingen går.
Det er derfor usikkert, om mediebranchens tiltag vil gøre noget effektivt for at bremse piratkopiering. Til gengæld får man grundigt generet forbrugerne, der dels har svært ved at udnytte deres lovlige ret til at lave kopier til eget brug, dels oplever at de bliver betragtet som forbrydere.
Når man bliver betragtet som en forbryder, er det en meget normal reaktion også at begynde at opføre sig en forbryder – for hvad forskel gør det? Derfor kan branchens holdning nemt vise sig at være et tveægget sværd. De problemer branchen sidder med, er i bund
og grund baseret på en samfundsudvikling, som ikke nemt lader sig holde tilbage.
I netværkssamfundet bliver mellemleddene mellem kunderne og de primære producenter (i dette tilfælde kunstnere og forfattere) stadigt oftere sprunget over. Mediebranchen sidder i dag netop i rollen som mellemled – grossist og distributør – og spørgsmålet er om den kan blive ved med det, selv med hjælp fra Infosoc-direktivet og andre tiltag.
Løsningen ligger snarere i at omdefinere branchens rolle med hensyn til de trends, der styrer udviklingen og derved finde frem til en løsning der er til gavn for alle – kunstnere, branchevirksomheder og forbrugere.

*Klaus Æ. Mogensen Forskningsassistent Instituttet for Fremtidsforskning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her