Læsetid: 4 min.

Den anden golfkrig: Udsat men ikke aflyst

Et angreb i december kunne bringe detailhandlens julesalg i fare
2. november 2002

International
Til trods for Bush-regeringens forhippelse på at få ram på Saddam Hussein er der fornyet håb om, at USA ikke angriber
Irak med risiko for at slippe kaos løs i Mellemøsten. Bomben på Bali og også snigskytten i Washington har for amerikanerne været en påmindelse om den oprindelige målsætning nemlig at forhindre terrorangreb og ikke at gennemtvinge et ’regimeskift’ i Irak. FN’s Sikkerhedsråd vedtager efter al sandsynlighed en resolution, som giver den amerikanske regering, hvad den ønsker. Samtidig har afsløringen af Nordkoreas atomvåben givet den amerikanske frygt et alternativt fokus.
Desværre er der ikke meget at have håbet i. Det er tvivlsomt, at den folkelige modstand mod krigen kan nå at vokse sig stærk nok, inden angrebet på Irak starter. Det, som sker i FN, er ikke, som det ser ud til.
Hvad man kan lære af forviklingen omkring Nordkorea er, at enhver regering, som forudser en konfrontation med USA, bør sikre sig at have atomvåben. Det ændrer tonen i forbløffende grad.
Da Nordkoreas repræsentanter i FN tidligere på måneden afslørede overfor deres amerikanske kollegaer (hvad en amerikansk embedsmand betegnede som et ’krigerisk’ modefænomen), at Nordkorea stadig arbejder på deres atomvåbenprogram til trods for en aftale indgået med USA i 1994 om skrinlæggelse af kernevåbenprogrammet, fremsatte den amerikanske regering ikke krav om et regimeskift eller truede med invasion. Tværtimod forvandlede den sig til et skoleeksempel på kultiveret optræden.
Det er en gammel aksiom, at samfund som tillader tvekampe er yderst kultiverede. Men at fornærme eller intimidere kan til gengæld hurtigt og helt legalt resultere i en kugle for panden. Etiketten for optræden kommer i højsæde. Det samme fænomen gør sig gældende internationalt.
Irak, som hævder ikke at være i besiddelse af atomvåben, er blevet skydeskive for præsident George W. Bushs ugentlige trusler om angreb. Nordkorea bliver derimod behandlet med fløjlshandsker.
»Præsidenten finder det foruroligende og maner til besindelse,« fremførte en talsmand for det hvide hus, Scott McClellan, da nyheden om Nordkoreas atomvåben slap ud.
»Vi tager hånd om sagen via diplomatiske forbindelser.«
Ingen trussel om regimeskift, intet krav om et øjeblikkeligt besøg af våbeninspektører, ingen af de skældsord som dagligt regner ned over Saddam Hussein (hvilket han i høj grad har fortjent). Hvorfor? Fordi den amerikanske regering ikke tror på, at Saddam Hussein er i besiddelse af massedestruktionsvåben (til forskel fra hvad man fortæller børnene), men det frygter man, at Kim Jong-Il er.
Den amerikanske udenrigsminister Donald Rumsfeld tror, at Nordkorea har »en mindre beholdning af
atomvåben«, hvilket i realiteten betyder, at sandsynligheden for at USA angriber Nordkorea er lig nul. Der er til gengæld stor sandsynlighed for et amerikansk angreb mod Irak, netop fordi regeringen i Washington ikke for alvor tror på, at Irak udgør nogen alvorlig trussel mod USA’s væbnede styrker.

Skadeskontrol
FN kan sikkert heller ikke afværge angrebet. Sikkerhedsrådet imødekommer måske nok USA’s krav om, at våbeninspektørerne sendes tilbage til Irak med et endnu stærkere mandat. Men det vil ikke åbenlyst tillade den amerikanske regering at starte et angreb uden at have forsøgt at nå frem til en vidtgående resolution, hvis sikkerhedsrådet vurderer, at Saddam Hussein forsøger at hindre våbeninspektørerne i at udføre deres arbejde. På den anden side er sikkerhedsrådet sikkert villig til at knibe sig uden om resolutionens ordlyd, så den amerikanske regering kan hævde at handle med FN’s bemyndigelse, og det gør den lige netop.
Det, som finder sted i FN, er ren og skær skadeskontrol. ’League of Nations’, FN’s forgænger, slog fejl først og fremmest fordi USA ikke var medlem. Det er der ingen, som ønsker at gentage, så det permanente medlem af FN’s sikkerhedsråd er ved at stykke en resolution sammen, som vil tillade sikkerhedsrådet at godkende (eller i hvert fald ikke kæmpe stærkt imod) den amerikanske regerings påstand om at handle lovmæssigt, når den angriber Irak om nogen få måneder.
Storbritannien stemmer gladeligt for en hvilken som helst resolution USA ønsker, og Kina vil som sædvanlig afholde sig fra at stemme. For at vinde det vanskelige hold, Frankrig og Rusland, over på sin side, har præsident Bush nu lovet at vende tilbage til rådslagning i sikkerhedsrådet, før han erklærer, at våbeninspektionerne har slået fejl og starter sit angreb på Irak. Bush har dog ikke givet noget løfte om at afvente grønt lys fra FN, før han drager i krig.
De nye våbeninspektioner i Irak betyder uden tvivl en udsættelse af USA’s angreb indtil starten af næste år, men under alle omstændigheder har det aldrig stået klart, om USA havde til hensigt at angribe på et tidligere tidspunkt. Et angreb i november vil have en uforudsigelig indvirkning på kongresvalget og et angreb i december kunne bringe detailhandlens julesalg i fare. I en periode med lavkonjunktur ønsker man at se forbrugerne i indkøbscentrene og ikke klistret til CNN-nyhederne på tv-skærmen.
Men den amerikanske invasion i Irak er kun blevet udsat, den er ikke afblæst. Den arabiske verden er imod, NATO finder det unødvendigt, Pentagon og CIA er helt klart ikke tilfredse med situationen, og den amerikanske offentlighed er blevet mere og mere usikker på spørgsmålet. Men præsident Bush har stadig nok slagkraft til at gennemføre det. Det er en gåde, hvorfor han vil ødsle bort det meste af sin politiske kapital på denne affære, men det er så godt som sikkert, at vi vil opleve et amerikansk angreb, sandsynligvis i januar eller februar.

*Oversat af Runa Trosborg

*Gwynne Dyer er freelance-journalist. Han skriver artikler til aviser og blade i 45 lande

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu