Sprogbrug
Med overskriften Den danske sang er en mulat fra Århus (31. oktober) falder Torben Bille i en uheldig sprogfælde. Vi, majoriteten, i Danmark bør tænke over hvilke udtryk vi anvender, hvis vi vil den stigende racisme til livs.
Udgangspunktet er respekt for individet og dets værdighed, uanset baggrund. Vores kulturkreds har gennem det sidste århundrede bidraget til, at vi alle har vores fordomme og forudfattede meninger om andre kulturer, og dermed mennesker fra disse kulturer. Litteraturen og medierne har bidraget til denne udvikling.
Samfund med mange kulturer repræsenteret indså for årtier tilbage, at den eneste måde at bryde disse fordomme, der fører til diskrimination, var en aktiv indsats udover dialog typisk lovgivning samt politisk korrekthed. Politisk korrekthed er særligt herhjemme blevet et negativt ladet ord med tiden; den piller jo ved majoritetens magt, her over sproget. Ikke desto mindre er det politisk korrekte ofte kommet i stand for sikre individers værdighed og fjerne barrierer for ligebehandling.
Mulat og neger
Det følgende er derfor forslag til brug og undladelse af brug af udtryk, til at sikre alle respekt og værdighed.
Mulat: Ordet opstod oprindeligt fra muldyr. I sidste århundrede foretoges i USA eksperimenter ud fra tesen om at blanding af sorte og hvide mennesker ville føre til en ikke-fertil race mulat. Som bekendt er muldyr ikke i stand til at formere sig, og med eksperimenterne ønskede man at påvise at den laverestående race ikke kunne have indflydelse på den overlegne race. Ordet tager således udgangspunkt i eksperimenter, der bunder i den værste form for racediskrimination. Tænk i stedet at der kun findes en race; den menneskelige race.
Neger: Et udtryk, der af Dansk Sprognævn (hvis medlemmer alle er lyserøde) blev erklæret politisk korrekt for omtale af en person af afrikansk oprindelse. At flertallet ikke mener noget diskriminerende med brugen af neger er således forståeligt. Skal alles værdighed sikres bør ordet imidlertid ikke bruges. Målgruppen for udtrykket neger opfatter ordet som nedværdigende, idet udtrykket bærer konnotationer til slavehandel (nigger og negroe er blevet forbudt i USA). Personer af afrikansk oprindelse, også i Danmark, foretrækker at blive benævnt med henvisning til det land, de kommer fra (eks. somalier), idet udtrykket sort, dog også kan bruges.
Sprogbrug og -misbrug
Anden-generations indvandrer: Et udtryk, der hovedsagligt er blevet udviklet gennem mediernes brug. Det bruges typisk til at beskrive unge mennesker med en anden hudfarve eller navn end den/t typisk danske og blev som hovedregel sat i forbindelse med kriminalitet og utilpasset social adfærd. Udtrykket er blevet (mis)brugt om alle med andet navn eller farve, uanset om de just er immigreret eller deres forældre/forfædre immigrerede hertil. Det er uden reelt indhold, men indeholder hen-visning til en anden rang, end folk, der har forfædre
af dansk oprindelse. Endelig er udtrykket en selvmodsigelse i sig selv enten er man indvandrer, eller man er dansker, dvs. født og opvokset her.
Grupper af etniske minoriteter i Danmark (ikke anerkendte den eneste anerkendte minoritetsgruppe i Danmark er det tyske mindretal) har tilkendegivet at udtrykkene nydansker eller anden etnisk baggrund end dansk kan bruges om personer, der ikke er født i Danmark, men er immigreret hertil. Bemærk at majoriteten i Danmark er etnisk danske hvorfor udtrykket at være etnisk i sig selv er meningsløst.
De fremmede: Udtryk der bør undgås fuldstændig, idet det underbygger afstandtagen, med efterfølgende fremmedgørelse, og dermed manglende integrationsmuligheder. Integration forstås i denne sammenhæng som gensidig tilpasning og ikke som assimilation.
Herudover findes en lang række udtryk af slang-karakter (eks. perker, jallaer, fejlfarve osv.) samt vittigheder, der relaterer sig til en særlig etnisk eller religiøs gruppe. Sådanne kan man alene tillade sig at udbrede, hvis man er en del af gruppen, der latterliggøres eller hånes.
