Kronik

Kapitler i livets bog

Er Darwin bare en victoriansk forfatter, som Hans Hauge påstår? Nej, mener forskere. Hiv og aids forstås f.eks. ved hjælp af evolutionslæren
19. november 2002

Kronikken
Noget af det mærkeligste ved evolutionsteorien er at så mange tror at de kan forstå den uden at gøre sig nogen særlig anstrengelse. Men det kan man desværre ikke.
Dette konstaterede den berømte molekylærbiolog Jacques Monod i 1975, og det gælder stadig i dag. Mange tror f.eks. løsagtigt at evolutionsdebatten drejer sig om et for og imod Darwin. Det bliver provokerende afvist af litteraturforskeren Hans Hauge i Informa-tions kronik den 11. november med et forslag om at Darwin placeres under engelskfaget – sammen med andre victorianske forfattere som Dickens.
Dette løsningsforslag er dog noget forhastet. Faktisk er der mange debatdeltagere der ikke engang har forstået Darwins førsteudgave af evolutionsteorien. Desuden kan enhver, der læser moderne biologisk litteratur konstatere, at Darwin stadig har en forbløffende vigtig rolle som referencepunkt, når der skal skabes overblik og når nye emner tages op. Men ellers har Hauge selvfølgelig ret: den moderne evolutionsteori er kommet meget længere end Darwin.
Hauges næste skridt er imidlertid at annektere hele den moderne evolutionsteori under litteratur-videnskaben med det postmoderne postulat at naturen ikke er
objektiv.
Med Hauges relativisme bliver videnskab og religion sidestillede, og dermed kan postmoderne forskere studere evolutionsteorien på linje med deres studier af f.eks. kreationismen.
Hvad der kommer ud af sådanne studier kan vi se af Hauges
ironiske eksempel med at evolu-tionsteorien peger på at mennesket vil blive efterfulgt af maskinen. Dette eksempel hører faktisk hjemme i litteraturhistorien, for det blev brugt af den victorianske forfatter Samuel Butler i hans
Darwin-parodi. Men det vidner ikke om viden om hverken Darwin eller moderne evolutionsteori.
Som en øvelse i evolutionsteori vil vi foreslå litteraturforskere, bogstavtro bibellæsere og alle andre at analysere ’livets bog’. Den er summen af det arvemateriale, der findes i enhver levende organisme på jorden. Dette materiale (DNA og i enkelte tilfælde RNA) er allerede i betydeligt omfang kortlagt og beskrivelserne findes i offentligt tilgængelige databaser med information om snart sagt alt fra hiv og bagegær til chimpanser og mennesker.

Hvis vi forestiller os denne kortlægning færdiggjort, så har vi grundlaget for verdens største bog. Hvert kapitel i bogen vil være en biologisk art og hvert afsnit vil beskrive et enkelt individ. Et studie af denne livsbog vil være dræbende kedsommeligt, men heldigvis har molekylærbiologerne software der ved hjælp af søgning og sammenligning gør det muligt at studere de mønstre der findes i bogen.
Når vi således sammenligner de enkelte individafsnit indenfor hvert artskapitel i livets bog, opdager vi at de er næsten ens. Ydermere finder vi at flere af artskapitlerne er tilnærmelsesvist ens. For eksempel ser vi at menneskekapitlet ligner en sjusket afskrift af chimpansekapitlet. Vi kan altså begynde at gruppere kapitlerne i livets bog efter om de ser ud som mere eller mindre elendige afskrifter af hinanden. Herved opnår vi en nogenlunde hierarkisk struktur (livets træ) i livsbogen.
Men livsbogen er blot den nyeste udgave af en lang række livsbøger. Forskellen mellem den nyeste udgave fra i år og udgaven fra sidste år er minimal. Men der kan nå at ske meget i de næsten fire milliarder udgaver som vi må forestille os, hvis vi skal dække livet fra dets start. Eftersom DNA-strukturer højst bevares i 100.000 år, så har vi dog ikke mange fragmenter af de tidligere udgaver af livsbogen.
Vi kan imidlertid komme langt i rekonstruktionen af meget tidlige udgaver af livsbogen med metoder der også er velkendte fra litteraturvidenskaben. Afskrifterne af f.eks. Platons Staten foregik i gamle dage fra generation til generation, og ved hver afskrift indsneg der sig skrivefejl som den næste kopist arvede fra sin forgænger. Værket er med stort besvær blevet rekonstrueret på samme måde som vi kan rekonstruere elementer af tidligere udgaver af livets bog – helt til vi kommer i nærheden af livets begyndelse.

Spørgsmålet er nu hvorfor livsbogen udvikler sig som den gør. Svaret er, at der sker en selektion mellem forskellige individversioner af en art, lige som en kopist kan vælge mellem forskellige versioner af Platons bog. For livsbogens vedkommende er det især den naturlige selektion, der er på spil. De enkelte afsnit i bogen repræsenterer individer der er i konkurrence og samarbejde med hinanden om udnyttelsen af jordens knappe ressourcer. Nogle individer rummer et arvemateriale, der giver fordele, og det arvemateriale vil sandsynligvis efterlade sig flere kopier end så meget andet arvemateriale. Herved får det øget vægt i næste udgave af livsbogen.
Metaforen om livsbogen giver et indtryk af hvordan vi i dag kan studere og forstå de objektive mønstre i det eksisterende arvemateriale. Men øvelsen viser selvfølgelig ikke alt.
Hvis vi vil forstå detaljerne må vi f.eks. inddrage den seksuelle isolation af nye arter, økosystemernes funktion, langsomme klimaforandringer og kontinentforskydninger, og hurtige katastrofer. Men selv i disse tilfælde er den naturlige selektion central.
Litteraturforskere og kreationister er velkomne til at prøve med andre forklaringstyper, men 150 års forgæves søgning understreger, at der ikke er meget håb. I stedet bør vi begynde af opfatte evolution som en lov på niveau med tyngdeloven. De er begge svære at forstå, men de har skabt den verden der omgiver os.
Forsøgene på at undergrave offentlighedens forståelse af evolutionsteorien er heldigvis ret sporadiske her i landet. Men de kommer på et tidspunkt hvor der er behov for en kraftig oprustning af denne forståelse. Behovet for øget viden grunder sig ikke mindst tre forhold:
*De menneskeskabte forandringer er nu så globale, at de giver nye selektionsvilkår for alt liv. Evolu-tionsteorien fortæller os at det for store organismers vedkommende vil indebære meget betydelige ændringer i livsbogen i løbet af de næste årtusinder. Vi bør opruste vores viden om disse forandringer, som evolutionsteoretikeren Niles Eldredge på et stort arrangement i Århus i begyndelsen af november kaldte den sjette store udryddelse.
*De samfundsskabte ændringer påvirker også mikroorganismerne, som udgør den del af livsbogen der ofte viser store forandringer fra år til år. Således er hver hiv-patient hjemstedet for en evolutionær kamp mellem immunforsvaret og stadig nye versioner af viruset.
Også overførslen og bekæmpelsen af hiv-smitten påvirker den evolutionære proces. Denne proces har allerede medført mange forskellige hiv-subtyper, der er tilpassede til den seksuelle adfærd i forskellige lande og som undviger de nuværende medikamenter. Eksempler på mikroorganismernes hurtige udvikling findes i landbruget, hospitalerne og feriestederne.
De underliggende evolutionære mekanismer bør alle kende til – for det globale samfund har sat gang i en udvikling der aldrig før er set.
*Vi har nu molekylærbiologiske midler til selv direkte at manipulere med livsbogen. Evolutionsteorien giver en grundlæggende forståelse af de langsigtede konsekvenser af denne genmanipulation, som vi kun har set begyndelsen på.

Eksempler på helt nye manipulationsmetoder blev beskrevet af nobelpristageren David Baltimore ved det samme Århus-arrangement som Eldredge deltog i. Det drejer sig f.eks. om at indsætte gunstige gener i en modificeret udgave af hiv. De nye gener kan så indsættes i et individs almindelige cellers DNA via en virusinfektion.
Det gavner individet, men hvis infektionen inficerer kønsceller, vil den også påvirke afkommet. Det er uheldigt, fordi infektionen har skabt kludder i genstrukturen. Selv bedre metoder vil påvirke evolutionens videre forløb.
Disse eksempler viser at der er behov for en kraftig oprustning af vores viden om den moderne evolutionsteori. Den er ikke bare grundlaget for molekylærbiologisk og anden biologisk forskning. Den er også basis for at forstå en stor del af den verden vi lever i – og måske giver den et bidrag til at det tænkende menneske, Homo sapiens, kan overleve på en tålelig måde. Det klares ikke ved Hauges velmente, men problematiske sammenblanding af viden og tro.
Hvis der skal vælges mellem livets bog og Bibelen, så er artiklens forfattere ikke i tvivl. Kreationisterne bør være opmærksomme på at de gør sig selv en bjørnetjeneste ved at fremtvinge dette valg for stadig flere mennesker. De peger ufrivilligt på at religionerne reelt set giver en masse forældede og løsagtige naturfortolkninger – samtidig med at de også rummer moralske tolkninger af os selv og af samfundet. Den religiøse moral er måske til at leve med, men det gælder ikke naturfortolkningen. Her kan vi ikke undvære viden om evolution.

Ebbe Sloth Andersen er forskningsassistent ved Molekylærbiologisk Institut, Århus Universitet

Esben Sloth Andersen er lektor ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu