Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
13. november 2002


’Skammen’ skåret af
Invaliderende – ja. Men hvis vi også skal feje for egen dør, må jeg sige, at jeg finder det dybt pinligt for enhver at bruge betegnelsen ’skamlæber’. Jeg kalder dem ’kønslæber’. Alternativer: ’lystlæber’ eller ’svulmelæber’. Et ligestillingsalternativ vil være at betegne det mandlige lem – også i lærebøgerne – som ’skamstøtten’. God ide? – eller skal kvinderne og pigerne i det her samfund have et klart signal om, at de ikke burde skamme sig.

Kate Bryrup, Nibe

Om teaterlukning
Jeg er målløs over at læse Informations leder den 4. november, hvor I foreslår at lukke fire teatre i København. Af alle blade var det mindst ventet af Information. Skulle de tilbageblivende teatre så komme til at leve under mere favorable forhold? Tro dog endelig ikke det.
Det vil i så fald kun være en stakket frist, de får! Skulle de så bedre frembringe de forestillinger, vi vil se?
Sådanne tanker risikerer at ensrette og strømline dansk teater – for hvad er det netop teatrene kan, når de er tro mod sig selv? Det er ensemble-spil med hver sin holdning til mål og midler. Det er det, der i langt højere grad bør bringes til udfoldelse. Tidligere i forrige århundrede var der ansatser til dette med Det Kongelige Teater, Casino, Dagmarteatret, Betty Nansen-teatret, Folketeatret, Det ny Teater, Riddersalen, Røde Kro og sidst Doktor Dante. Men alle havde deres ’ups and downs’. De havde dog hver sin sjæl og hver sit stampublikum.
Men i dag, hvor det kunstneriske personale mere ligner Tordenskjolds soldater på vore scener er teatrenes sjæl ved at forsvinde.
Vi er en hel del skuespillere, der udover Tordenskjolds vil være i stand til at yde et godt bidrag på scenen, navnlig hvis vi er parate til at underkaste os videregående, disciplineret træning med konsekvens.
Alt konsekvent gennemført teater såvel som kirke har samfundsmæssig betydning, også selv om der ikke altid er fulde huse.

Erwin Anton Svendsen
Bredgade, 1260 Kbh K

Mening i galskaben
Hans Hauge begår i sin vulgærkonstruktivistiske kronik ’Alt er fortolkning’ (Information 9. november) en omvendt positivisme: Så absurd som det er at forklare en roman ud fra naturlove og atomers bevægelse eller at skrive al åndsvirksomhed tilbage til selektionspresset, lige så meningsløst er det også at læse den fysiske verden som et andet stykke litteratur. Lad naturvidenskaben beskrive den fysiske, essentielle virkelighed og huma-niora den italesatte, konstruerede verden.
Evolutionsteorien, Hauges umiddelbare anledning, er nok en konstruktion, men da den forudsætter en bagvedliggende fysisk virkelighed, kan den udmærket være en ’sand’ konstruktion, uanset ad hvilke veje, naturvidenskaben er nået til denne erkendelse. Teorien er i hvert fald en fuldt ud adækvat model for den biologiske mangfoldighed.
Alle synspunkter er angiveligt tilladte i postmodernismens navn, men at erstatte meningstyranni med meningsløsheds-
tyranni er en ideologisk blind-
gyde. Vi må som humanistiske forskere i stedet turde tage et standpunkt og bidrage til en meningsfuld verdensforståelse, der giver mod til handling, et bidrag, der ikke er ubetydeligere end naturvidenskabens medicin og teknik.
Vi er forpligtet til at modvirke den kræft, der nu breder sig i den offentlige diskurs, hvor alle argumenter er lige gyldige og alt derfor ligegyldigt.

George Hinge
Silkeborgvej 210, Åbyhøj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her