Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

9. november 2002


Terminalt set
Ligstilling er den
ultimative ligestilling.

Bo Richardt,
Dagmarvej 5, Espergærde

Sakramente
En honningnød kan være mange ting. En klitoris for eksempel. Den er hellig.

Peter Huss

Kuk – kuk, hvor er I?
Midt i den lumre hedes agurketid kunne man læse feministers harmdirrende breve imod pornoficeringen af det offentlige rum. En reklame for Arlas mejeriprodukter prydet af tre unge piger set lidt nedefra, så bagdele i
korte skørter og bryster bag T-shirter blev tydelige til glæde for mænd og Arlas budget, udløste galdesafterne.
Agurketiden fortsætter i år ind i november. For kan man stole på referaterne af franskkvinden Catherine Millets offentliggjorte bog, er safterne i årevis sprunget ud og ind af Catherines underliv til fornøjelse for hende selv og hendes partnere. Bogen er en omgang pornoficering og objektgørelse af kvinden som sexdyr i højeste potens.
Men hvor bliver de ophidsede røster fra Lone’rne Skov Al-Awassi og Nørgård, det kedelige Kvindeligt Selskab og Feministisk Netværk af? Sammenlignet med Millets udbredelser er Arlareklamen med piger i stramme shorts langt mindre pornografisk. Hvorfor protesterer I piger ikke over Millets bog? Kuk-kuk, hvor er I?

Jørgen Grimstrup
Fasanvej 30. 2. th., Viborg

Hvor mange døde?
Den 27. oktober skriver Kristian Sand om »kommunismens 100 millioner ofre«. Et yderst interessant tal – hvor har KS det tal fra, og hvor meget er der tilskrevet i rente og rentes rente? Jeg mener endnu ikke at have læst om så store tab af menneskeliv med forsæt nogensinde. Men jeg vil da gerne have en historisk korrekt oplysning om, hvad jeg er gået glip af?

Bent Brogaard
Provstevænget 5, Galten

Godt brølt, hr. chefredaktør
Jeg har flere som flere andre været lidt loren ved den nye chefredaktør, og jeg har syntes at nogle af lederne var for enøjede og ’Ekstra- bladagtige’. Men lad nu det ligge, for der er langt vigtigere ting på spil. David Trads’ leder om Sakajev og hans efterfølgende blændende svar på vores statsministers angreb, er det der har fået mig op af stolen.
Tænk, at Anders Fogh gør det gang på gang. Som en robot gentager han de samme ting på den samme udebatterende, men krænkede måde, så man for alvor kan frygte, at der i virkeligheden ikke er særlig mange brikker at flytte rundt med. Eller er der for meget der skal forties.
Som Marianne Jelved flere gange har nævnt, er det værste ikke at vi har fået en ny regering, men at al ordenlig argumentation er ophørt, og man i stedet blot får nogle standardsætninger, hvor der aldrig er taget stilling til substansen i debatten. Gad vidst om det er hævn fra dengang marxisterne råbte ’borgerdyr’ til enhver der ikke var enige med dem?

Marianne Wiltrup
Hollændervej 19, Frb. C

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu