Læsetid: 3 min.

LÆSERDEBAT

6. november 2002


Ubemandet overvågningsfly med missil
Civilisationens frontkæmper nummer 1, USA, der i forvejen praktiserer dødsstraf i stor stil, har – efter israelsk forbillede kanske – genoptaget en probat og populær gammel skik: henrettelse af mistænkte uden lov og dom og uden smålig skelen til, om sagesløse eventuelt måtte gå med i købet.
Kommentarer vistnok overflødige.

Søren Blaabjerg, Rosenvænget 135, Hørning

Tiden går, Metz
Med stor fornøjelse læser jeg tit, hvad Metz skriver. Derfor er det mig en stor sorg, at han på et punkt ikke har opdaget, at verden har forandret sig siden Anden Verdenskrig. Han anmeldte 30. oktober en bog af Nicklas S....: Stalins hævn – Den røde hærs indtog i Tyskland. Han slutter med at få så mange som muligt ind i den union.
Metz har ikke opdaget, at der nu er demokrati i Europa, og at demokratiske lande ikke går i krig med hinanden. Så derfor er der ingen brug for EU. Og kom så ikke med Første Verdenskrig som et eksempel på at demokratiske godt kan gå i krig. Man må nemlig huske på, at godt nok havde Tyskland en demokratisk forfatning. Men det var kun på papiret. Demokrati er
ikke noget, man får sådan lige med et snuptag. Det tager tid at få et demokrati til at fæstne sig i folkesjælen.
EU er ikke nødvendig for fred i Europa. Det er en fejltagelse at tro. Tværtimod. Ved at integrere så mange forskellige etniske folk i en union, risikerer man en masse ballade og uro. Historien viser, at EU bliver en stor misforståelse, som blinde, naive politikere pådutter os. Men mere om det en anden gang.

Kai Vagner Jensen
Skolebakken 5, Aalborg

Demokrati
Kære Bjarke Møller.
Ville det have gjort nogen forskel, om Irans præsident, Mohammed Khatami, var vegetar?

Verner Budde Jensen
Gl. Kirkevej 76, Hjortshøj

Klar til ny koldkrig
Hitler gjorde det, ignorerede Folkeforbundet og vedtog sine egne doktriner for forholdet til omverden og det internationale samfund. Efter Anden Verdenskrig enedes man, trods para-
noide McArthur og despotiske Stalin, eller var det omvendt?
Man enedes om UN (FN) og hermed blev den tros den vanvittige vetoret til ’Stormagterne’ nye verdensorden med forhandlingspligt i konflikter vedtaget. Siden er denne smuldret og degenereret, godt hjulpet af de to supermagter. Israel (især Shamir og Sharon) har kopieret de værste umenneskeligheder fra totalitære nationer. Efter 11. september har Bush (USA) fået vedtaget sin doktrin om USA’s ret til at gå udenom UN og angribe andre lande endda med kernevåben.
Ja, så kom Putsin også med sin doktrin med samme indhold, og herefter kan vi jo bare vente på at Kina også står påÇ så er den gamle koldkrig indenfor rækkevidde.
Når USA ’får’ kontrol med Iraks olie, og dets interessesfære nærmer sig Kaukasus
(bl. a. Tjetjenien)? Mon så Bush og Putin klapper ryg længere? Jeg er bange for, at hvis ikke EU-landene ser at komme på banen, mister de europæiske værdier – og mulighed for en menneskeværdig fremtid – sin eneste bastion.

Bent Brogaard
Provstevænget 5, Galten

Utøj eller værktøj?
Med spillet Magic Cards bliver regneregler en leg. Det ses i Elsted skoles SFO.
Og netop derfor skar det slemt i ørerne, da jeg hørte, at kortene er forbudt på en anden skole. Der mener pædagogerne, at der er for meget prestige og magt i kortene.
Mærkeligt at de slipper af sted med at behandle spillekortene som utøj. Forbyder de også sværd, pistoler og maskingeværer?
Forbuds-Danmark er i spil, selv når det gælder vores børns legetøj! Selvsamme kort er højt skattet hjemme hos mig og i ovennævnte SFO.
Kortenes positive effekter er mange – det at lære regneregler – er én af gevinsterne. Vi ved i dag, at vi ikke kan hælde viden og kundskaber ind i hovedet på folk.
Vi tager alle den viden og de kundskaber, vi hver især udvælger via en kompleks selektionsproces. Det, der kommer ind på hjernens hylder, er svært at styre. Vi kan servere viden og kundskaber lækkert. Men hvad en lækker servering er, afgør den enkelte.

Greta Jo Kristensen
Bjørnholt 146, Lystrup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu