Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
27. november 2002


Optimisme i et postmoderne helvede
Måske kunne man stadig forestille sig en stor historie. Måske er den bare så stor, at nogen kan nå at fortælle den. Og ingen, slet ingen orker at høre den. Men man kunne forestille sig...

Preben Hammer Jensen
Lille Egedevej 50, Korsør

’Allan’ opfandt ikke incesthistorie
Inden Informations Christian Monggaard (CM) fradømmer mig journalistisk troværdighed i forbindelse med det Koplevs Krydsfelt, der førte til filmen Festen, burde han have lavet en ordentlig research. Det har han ikke. Så lad mig hjælpe ham:
*Jeg havde selvfølgelig fået ’Allans’ historie bekræftet af mindst to af hinanden uafhængige kilder – og har siden fået den bekræftet fra anden side.
*Jeg kom i kontakt med ham gennem Center for incestofre i Gothersgade i København, der kendte hans historie.
’Allan’ opfandt ikke sin incesthistorie, mens han sad i studiet. Krydsfeltet er en direkte, knap to timer lang udsendelse, hvor alt er planlagt ned til mindst detalje af værten og den dengang ansatte researcher.
*Claus Christensen, som CM nu påkalder som sandhedsvidne via hans artikel for snart mange år siden i Weekendavisen, fremførte den helt vilde påstand, at ’Allan’ aldrig havde eksisteret, men at han var en skuespiller som Thomas Vinterberg, uvist af hvilken grund, skulle have sendt i studiet.
Når det er sagt vil jeg gerne som en absolut afsluttende bemærkning føje til, at det bekymrer mig at så mange mennesker i denne tid har så travlt med at miskreditere alt omkring incestofrenes beretninger. Man mærker hensigten og bliver forstemt.

Kjeld Koplev
Koplevs Krydsfelt, P1

Klimakampagne
og økologiske råd
Martin Ågerup harcelerer (13. november) over, at Det Økologiske Råd er med i en kampagne, for at Danmark og danskerne skal tage drivhuseffekten alvorligt. Han mener bl.a., at flertallet af verdens klimaforskere vil afvise, at der er belæg for, at udslip af CO2 og andre drivhusgasser vil få katastrofale følger især for de fattigste.
Nu bliver der ikke lavet afstemninger blandt klimaforskere. I stedet har verdens lande sammensat et klimapanel, der i 2001 bl.a. konkluderede, at den globale opvarmning, der er sket de sidste 50 år, ikke kan forklares med naturlige variationer (som f.eks. solpletter).
Samtidig konkluderes, at kommende menneskeskabte klimaændringer bl.a. kan føre til betydelig og uoprettelig skade på en række økosystemer, samt at fremskrivninger peger på nedsat høstudbytte i troperne, vandmangel, oversvømmelser m.m. Det vil uden tvivl føles som katastrofale følger for dem, det vil gå ud over. Martin Ågerup overser i sit indlæg totalt sammenhængen mellem den danske klimakampagne og det interna-tionale klimapanel. Selvfølgelig er der da både forskere, olieselskaber o.a., der er uenige i dele af klimapanelets rapporter. Ikke desto mindre giver de en basis for en seriøs debat om klimaspørgsmål, langt bedre end Martin Ågerups blandede gruppe af forskere i ’The Origon Petition’.
Martin Ågerup overser også, at klimakampagnen fremlægger et scenarie for reduktion af det danske CO2-udslip med 70 procent over 30 år, uden ekstraomkostninger for samfundet.

Gunnar Boye Olesen
Hjortshøj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her