Læsetid: 2 min.

Meyers uvirkelige virkelighed

Europabevægelsen lodret uenige i JuniBevægelsens holdning om, at demokratiet kun kan styrkes via de nationale parlamenter
Debat
6. november 2002

EU
Endnu engang går Niels I. Meyer (18. oktober) i forsvar for de danske forbehold med en energi, der var en bedre sag værdig.
Partierne bag kompromiset var i sin tid enige om, at Danmark ikke skulle være med til at opbygge Europas Forenede Stater, med et aggressivt EU-militær; et unionsborgerskab, der erstattede statsborgerskabet; en retspolitisk udvikling, der ville betyde, at Danmark mistede indflydelse på egne forhold; og en fælles mønt, der kunne betyde, at Danmark ville opleve et velfærdstab.
Men det er heller ikke den udvikling, vi har oplevet igennem de sidste 10 år. Virkeligheden – i hvert fald den virkelighed der findes uden for Danmark – viste sig at gå i en langt mere positiv retning set fra et dansk synspunkt. Det er bare aldrig blevet reflekteret i den danske Europa-debat.
Her har nej-bevægelserne et kæmpe medansvar. Hver gang nogen har forsøgt at løbe debatten om forbeholdene i gang, har de druknet den i slesk tale om, at nu vil politikerne tage forbeholdene fra danskerne.
På den måde er det lykkedes for EU-modstanderne at fastholde den danske Europa-debat aldeles løsrevet fra den europæiske virkelighed.
Meyer hævder, at de danske forbehold tjener danske interesser. Men hver gang forsømmer han at fortælle, hvorledes de hjælper. Beskytter forbeholdene os mod Europas Forenede Stater? Næppe, fordi tanken om Europas Forenede Stater er en forestilling, der alene eksistere i de danske EU-modstanderes hoveder.
Vi er i disse år vidner til opbygningen af et Europa, hvor staterne arbejder tættere sammen om at løse en masse væsentlige spørgsmål for borgerne i Europa samtidig med, at EU også står for en konstruktiv linje i den internationale politik. Miljøet, arbejdspladser, udviklingsbistanden, handel, sikkerhed osv., listen er lang. Der er et stort behov for at synliggøre denne indsats. Dette vanskeliggøres imidlertid af, at danske politikere – uanset partitilhørsforhold – alt for ofte bruger EU som prügelknabe, hvilket er med til at lægge gift for EU-projektet i forhold til den offentlige opinion.
Meyer vil bare slet ikke se det.
Naturligvis er der fejl og mangler i EU. Tag bare det demokratiske underskud. Her er der behov for, at vi også i Danmark går konstruktivt ind i dialogen og kommer med forslag til hvorledes demokratiet kan styrkes.
Men vi er i EuropaBevægelsen lodret uenige i Junibevægelsens holdning om, at det kun kan ske igennem de nationale parlamenter. Vi mener, at såvel Europa-Parlamentet som Rådet er demokratiske og legitime institutioner.
Naturligvis kan de nationale parlamenter inddrages bedre og mere – men det bør ske på den nationale arena. Det lægger traktaterne allerede op til i dag. Men det kræver også, at partierne i alle landenes parlamenter tager kontrolopgaven med deres egne regeringer på sig – således som det f.eks er tilfældet i Danmark. Det er også en måde, hvorpå demokratiet i EU kan styrkes, særligt hvis det sker i åbenhed.
Det ville så også for Danmarks vedkommende afsløre, at EU-modstanderne stemmer ja til over 80 procent af regeringens forhandlingsoplæg, der går igennem Folketingets Europaudvalg. Åbner man dørene til de politiske forhandlinger i Folketinget vil det kaste lys på virkeligheden – og mon ikke det også kunne hjælpe Meyer og JuniBevægelsen ud af uvirkeligheden?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her