Læsetid: 3 min.

Økologisk råd og mine skattekroner

Det Økologiske Råd vælger side i en verserende videnskabelig debat og fortier, at debatten finder sted
13. november 2002

Kommentar
På denne plads forsvarede jeg den 17. oktober nedlæggelsen af en række råd og nævn, som reelt arbejdede ensidige for bestemte politiske holdninger. Som eksempel nævnte jeg Økologisk Råd, hvilket fik rådets formand Henning Schroll til den 23. oktober i et læserbrev at efterlyse dokumentation.
Et skattefinansieret råd bør stå for formidling af faktuel viden og alsidig debat. Økologisk Råds formål er ifølge vedtægternes § 1 »at belyse og fremme mulighederne for en økologisk bæredygtig udvikling«. Men rådet har forsømt at opfylde den del af formålsparagraffen, der handler om at belyse. Man har stirret sig blind på den del, som handler om at fremme. Og man har vel at mærke arbejdet for at fremme en bestemt opfattelse af begrebet bæredygtighed.
Således har rådet gentagne gange skrevet ekstremt negativt og ensidigt om genteknologiens muligheder for at øge fødevareproduktionen i den tredje verden samt at mindske miljøbelastningen fra landbruget. Økologisk Råd afviser blankt genteknologi, men mange forskere og debattører har en anden opfattelse. Rådet burde have påtaget sig den rolle at formidle en alsidig debat om genteknologi og bæredygtighed, hvor alle argumenter bliver vendt og vejet, men det har man ikke gjort.
Rådets bidrag til oplysning om klimaproblematikken sker blandt andet fra hjemmesiden www.
klimakampagne.dk. Som navnet »kampagne« mere end antyder, handler det her ikke om saglig oplysning. Man kan for eksempel læse: »Hvis vi ikke markant begrænser udledningerne af CO2 og andre drivhusgasser, vil det få katastrofale følger for mennesker og natur, især i den fattigste del af verden«. De fleste klimaforskere ville afvise, at der var videnskabeligt belæg for denne påstand. Mange af dem har sammen med 17.000 andre videnskabsfolk skrevet under på The Oregon Petition, som påstår, at der ikke er tegn på, at menneskets CO2-udledning vil få katastrofale konsekvenser for klimaet.

Rådet fremturer endvidere med følgende påstand: »Der er ikke meget tvivl om at ændringerne [i den globale middeltemperatur] overstiger de naturlige variationer, og at de først og fremmest skyldes menneskeskabte udledninger af CO2 og andre drivhusgasser«. Der er ellers masser af forskere, som er i tvivl om netop dette, for eksempel Richard S. Lindzen, som er professor i meteorology ved MIT og medlem af the National Academy of Science. Han skrev 11. juni 2001 i Wall Street Journal: »we are not in a position to confidently attribute past climate change to carbon dioxide or to forecast what the climate will be in the future«.
Igen vælger Det Økologiske Råd altså side i en verserende videnskabelig debat og fortier sågar, at debatten finder sted. Den slags adfærd forventer man af en miljøorganisation som Greenpeace. Men man forventer det ikke af et rent skattefinansieret Råd, som blandt andet har til formål at belyse problemstillinger vedrørende bæredygtighed.
Økologisk Råd breder sig over en enorm vifte af temaer og har en skråsikker holdning til de fleste af dem. For eksempel er man meget skeptisk overfor liberalisering af elmarkedet, frihandel og liberalisme i det hele taget. Rådet synes altid at være opsat på at have en holdning snarere end at belyse og formidle forskellige holdninger.
Som kontrast til Det Økologiske Råd kunne man fremhæve Etisk Råd, som altid har bestræbt sig på at komme hele vejen rundt om en problemstilling. Her er plads til debat mellem rådet forskellige medlemmer – både internt og i pressen. Der er plads til rapporter med mindretalsudtalelser fra medlemmer, som er uenige med flertallet. Og rådet er først og fremmest bredt sammensat af mennesker med forskellige grundsyn. Etisk Råd giver et værdifuldt bidrag til samfundsdebatten om etiske spørgsmål med formidling af eksakt viden og forskellige synspunkter.
Økologisk Råd derimod kæmper for en sag. Det skal de være velkomne til. Men ikke for mine skattekroner.

*Martin Ågerup er fremtidsforsker, foredragsholder og forfatter til Dommedag er aflyst (1998) og Enerne (2001). Han er vicepræsident for Akademiet for Fremtidsforskning og bestyrelsesformand i IT-virksomheden Addition. Han interesserer sig for mennesker, ideer og teknologier, som skaber forandring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu