Sakajev
Der sidder en mand isoleret i en celle under politigården i København. Hans liv er blevet en brik i et storpolitisk spil mellem Danmark og Rusland. Hans sag er blevet mørkelagt, »af hensyn til en fremmed magts interesser«.
Rusland ønsker at få Sakajev udleveret. Samtidig har den europæiske menneskerettighedsdomstol bedt Georgien om at stoppe udleveringen af tilfangetagne tjetjenere, der mistænkes for at deltage i væbnet kamp, til Rusland. Sagen verserer.
Den russisk menneskerettighedsorganisation Memorial, har skrevet om Sakajevs sag til de danske myndigheder. Anklagerne mod Sakajev er ikke offentliggjort, så de refererer til hvad anklagemyndigheden har sagt på et pressemøde. De danske myndigheder synes det er nok, at Akhmed Sakajev har en advokat. Begrundelsen for dette er også hemmelig.
Russisk sorg og vrede
Rusland er nu begyndt at købe mindre dansk svinekød, for at få udleveret Sakajev. Rusland er vred over de døde gidsler i Moskva. Den russiske sorg og vrede er berettiget overfor den frygtelige terrordåd på teatret i Moskva. Mange uskyldige led og døde der.
Men var Akhmed Sakajev planlægger af denne aktion?
Var han vidende om at den ville finde sted? Det har Rusland foreløbigt ikke fremlagt nogen type af dokumentation for.
I »Kommentarer til anklagerne som er fremsat mod Akhmed Sakajev af den Russiske Føderations offentlige anklager« skriver Memorial at syv af de otte fremsatte konkrete anklager mod Sakajev er foregået i den såkaldte »Første Tjetjenske Krig« i 1994-96, hvor han var militær kommandør i de væbnede tjetjenske enheder. For deltagelse i disse væbnede enheder har Den Russiske Føderation givet amnesti efter at første krig var slut og derfor blev Akhmed Sakajev da heller ikke arresteret i 1996-99, hvor han var Kulturminister i Makhadovs regering, og rejste til Rusland i officielle forhandlinger og bl.a. mødtes med Ruslands første præsident Boris Jeltsin. Det er ifølge Memorial lidet sandsynligt at Akhmed Sakajev havde noget medansvar for kidnapningen af to præster i foråret 1996. De to præster - en fra Moskva og en fra Grozny - var i Urus-Martan i Tjetjenien for at forhandle frigivelse af en russisk krigsfange.
Memorial skriver videre i kommentarerne til Sakajev sagen, at Ousman Fersaouli, repræsentant for Makhadovs regering, bosat i København - var leder af et varetægtsfængsel i Tjetjenien i 1995-96 og at en russisk præst i dette fængsel blev tortureret og dræbt.
Det er naturligvis belastende for den tjetjenske side og dens repræsentant, selv om det ikke er dokumenteret at han havde ansvaret for disse skændige handlinger. Men behandlingen af russiske fanger taget af den tjetjenske regering, må sammenholdes med hvordan Rusland behandlede og behandler tjetjenske fanger.
Hvis Sakajev ikke bliver udleveret, kan den danske stat være sikker på Ruslands vrede, og en bitterhed som vil blive husket i årtier. Hvis Sakajev derimod udleveres vil det være et brud på en lang række retsprincipper. Hvis han derefter forsvinder eller dør, som det er sket med mange af hans kampfæller, vil det gøre den danske stat til medskyldig.
Det mest sandsynlige er derfor at afgørelsen af dette spørgsmål vil blive trukket ud i lang tid, og i disse måneder vil Sakajev sagen vedvarende være på dagsordenen i medierne og som en sten i skoen for den danske regering og retsbevidsthed. Man må i hvert fald gå ud fra, at Danmark ikke udleverer Sakajev til Rusland så længe der verserer en sag om netop dette spørgsmål, ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg hvor domstolen har anmodet den georgiske regering om at stoppe udleveringen.
Georgien er jo ikke »et af de lande som vi normalt sammenligner os med« i Danmark. Men Georgien er som Danmark et lille naboland til Rusland. På Georgiens territorium befinder der sig som på Danmarks tilbageholdte tjetjenere, som Rusland ønsker udleveret. Fem tjetjenere er allerede blevet udleveret til Rusland. Hvordan har de det i dag?
