Læsetid: 2 min.

Er sociale problembørn handicappede?

Bag Finansministeriets tal gemmer sig udgifter til handicappede børn
Debat
11. november 2002

Socialt
Dårligt stillede børn er genstand for stor opmærksomhed – en af årsagerne til den megen debat er, at udgifterne på området er vokset med 35 procent de sidste fem år. Finansministeriet forklarer, at der er flere børn, som der sættes foranstaltninger i gang overfor, og priserne er steget.
Ministeriet analyserer imidlertid ikke, hvilke børn, der gemmer sig bag tallene. Man har alene ud fra foranstaltninger i hjemmet og på institutioner sammenfattet udviklingen. Men bag tallene gemmer sig udgifter til handicappede børn. Ministeriet forleder os til at tro, at udsatte børn og unge kun handler om sociale problemer og social arv. Debatten har derfor kun handlet om det sociale med løsninger, hvor der skal tvangsanbringes hurtigere (Rødovre kommune), laves børnehuse (satspuljeforliget), satses på familieråd-slagning (Socialministeren), laves bedre opfølgning på kriminelle unge (Socialpædagogernes Landsforbund), osv.

Forkert grundlag?
Spørgsmålet er imidlertid om man handler på et forkert grundlag? Handicappede eller børn med sociale problemer? Amtsrådsforeningen har beskrevet, at antallet af daginstitutioner for handicappede på ni år er steget med 40 procent. Ligeledes er antallet af elever, som får vidtgående specialundervisning, steget markant. Antallet af familier, som modta-
ger tilskud til handicappede børn er fra 1992 til 1997 ste-get med 55 procent. Der er altså en stor stigning i antallet af handicappede børn, som bor hjemme. En stigning, som sandsynligvis kan forklare noget af stigningen i udgifterne til de dårligt stillede børn.
De handicappede børn er ikke en ensartet gruppe. På døgninstitutionsområdet er der 48 procent af børnene, som har omfattende handicap og svære sociale og adfærdsmæssige forstyrrelser f.eks. diagnoserne Asperger og Damp. Det er diagnoser, som man ikke brugte for 15 år siden. Antallet af børn med de to nævnte diagnoser er alene det sidste år i specialundervisningen steget med 107 (12 procent).
Der findes ingen opgørelser af, hvor mange normalt begavede fysisk handicappede børn, som gemmer sig bag tallene udover de 31, som er placeret på døgninstitutioner.
Lige nu laves der foranstaltninger, som fører til nye udgifter i håb om, at det bliver billigere i længden. Det sker gennem en ensidig fokusering på sociale problemer og social arv. Hvis de stigende udgifter også skyldes en stigning i antallet af handicappede børn, risikerer man en fortsat stor stigning i udgifter til udsatte børn. Hvis der bag foranstaltninger i hjemmet og anvendelsen af aflastningspladser gemmer sig mange handicapbørn, er det så ikke dem, man også skal ændre indsatsen overfor?
Man har i de seneste 10 år fået flere børn, som er født for tidligt. Fører det til flere handicappede børn, og hvis det er tilfældet, hvordan slår det igennem på de sociale udgifter?
Man har i de seneste 10 år i stigende omfang brugt diagnoser som autisme, Damp og Asperger. Er det udtryk for en diagnosekultur, som tilfredsstiller ulykkelige forældre, trætte lærere og ivrige behandlere og fører til en uhellig alliance med flere, dyrere og mere omfattende foranstaltninger?
I de seneste 10 år har stadig flere fysisk handicappede normalt begavede børn kunne være i hjemmet. Men hvad har det kostet, ikke mindst som merudgifter til børn i eget hjem?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her