Fængsling
Informations chefredaktør David Trads har i den seneste tid rettet utallige angreb på min og regeringens rolle i sagen om politiets anholdelse af den tjetjenske politiker Akhmed Sakajev. Lad gå, at angrebene for en stor del bygger på grundlæggende faktuelle fejl det bliver man efterhånden immun overfor. Meget værre er derimod selve den demokratiske tankegang eller mangel på samme, der åbenbart har ramt Trads.
Regeringen har truffet den eneste anstændige beslutning, som er mulig i et retssamfund: Regeringen har simpelt hen taget til efterretning, at politiet fandt grundlag for at anholde Sakajev. Anholdelsen er sket ud fra en politimæssig vurdering uden politisk indblanding.
Anholdelsen blev forelagt en dommer, hvorefter Sakajev blev varetægtsfængslet i 13 dage. Nu er det så op til de russiske myndigheder at fremlægge et tilstrækkeligt vægtigt bevismateriale til brug for afgørelsen om eventuel udlevering af Sakajev.
Sådan arbejder et velordnet retssamfund. Men Davis Trads vil det tilsyneladende helt anderledes. I lederen den 1. november skriver Trads således om »den politiske godkendelse« af anholdelsen, at »Fogh har tilladt politiet at fortolke retsplejelovens bestemmelser om begrundet mistanke lempeligt«, og at anholdelsen fandt sted i »forlængelse af et møde i regeringens sikkerhedsudvalg«. Konklusion: »Regeringen blandede sig«.
Vel gjorde den ej. Regeringen tog ganske enkelt til efterretning, at politiet ud fra en politimæssig vurdering fandt, at der var grundlag for anholdelse af Sakajev.
Nye spilleregler?
Jeg kan kun forstå David Trads sådan, at han mener, regeringen skulle have blandet sig, nemlig ved at omgøre politiets beslutning om anholdelse. Det rejser unægtelig et skræmmende perspektiv. Når Trads skriver, at jeg skulle have tilladt politiet en bestemt fortolkning af retsplejeloven, hvad er det så egentlig Trads er ude på? Mener Informations chefredaktør og ansigt udadtil, at landets statsminister skal foretage politimæssig efterforskning? Mener Trads i ramme alvor, at politikere skal tilsidesætte politiets beslutninger om anholdelser?
Faktum er jo, at i det øjeblik politiet har truffet en beslutning om at ville foretage en anholdelse, så vil enhver anden handling end at tage dette til efterretning være lig med politisk indblanding.
Men det er jo det, David Trads reelt efterlyser. Måske fordi han af rent politiske årsager ikke bryder sig om anholdelsen af den pågældende person. Men hvor er vi så henne? Og hvor er Information så henne? Er der indført nye demokratiske principper og spilleregler på Information? Mener Information virkelig, at adskillelsen af magt i det danske samfund skal ophæves i situationer, hvor Information eller andre af politiske årsager er uenige i en given beslutning? Har Information pludselig fået sympati for politiske systemer, hvor politi og politik er så filtret ind i hinanden, at det er regeringens farve, som kan være udslaggivende for, hvem der anholdes?
Det rejser et uhyggeligt perspektiv, som burde få Informations læsere op af stolene. Accepterer vi at gradbøje juridiske beslutninger udfra politiske motiver, så er vi godt nok i gang med at underminere selve grundlaget for vort retssamfund og jo også hele den grundtanke og filosofi, som er Informations oprindelse. Tankevækkende ...
Intrigante spekulationer
Lad mig endelig korrigere en række faktuelle misforståelser fra David Trads side:
Chefredaktøren skriver: »Er det sandsynligt, at Lene Espersen venter fra en gang mandag eftermiddag til natten til onsdag med at orientere sin chef, statsministeren, om sin viden om den forestående anholdelse? Nej, det er usandsynligt.«
Tja. Det retoriske spørgsmål er i sig selv afslørende for chefredaktørens indsigt i sagen. Mandag eftermiddag var der ingen forestående anholdelse. Tværtimod. Der orienterede politiet jo netop Justitsministeriet om, at man ikke fandt noget grundlag for en anholdelse. Men på luftkasteller kan man bygge mange spændende og intrigante spekulationer. Trads øvrige spørgsmål i lederartiklen er ligeledes baseret på manglende indsigt i sagens faktiske forløb, hvilket man kan forvisse sig om ved at studere justitsministerens grundige redegørelse.
SVAR: Statsminister Anders Fogh Rasmussen angriber undertegnede for to forhold: For det første at min leder den 1. november var fuld af faktuelle fejl. For det andet min påstand om, at regeringen politisk godkendte anholdelsen af Sakajev.
Til Foghs første anklage er blot at sige, at han i indlægget benytter en klassisk retorisk metode, idet han flere gange i generelle vendinger nævner de mange fejl og faktuelle misforståelser uden derefter at påtale dem konkret. Ja, der er faktisk kun et eksempel i indlægget, nemlig i de sidste to afsnit. Her refererer han, at jeg finder det usandsynligt, at justistsminister Lene Espersen venter fra mandag eftermiddag til natten til onsdag med at orientere Fogh om den kommende anholdelse. Han afviser, at Espersen skulle have haft nogen grund til at kontakte ham, fordi der ikke var noget at sige.
Men det passer jo ikke, Fogh. Mandag eftermiddag henvendte Justitsministeriets departementchef, Michael Lunn, sig til Statsministeriets departementchef, Nils Bernstein, der efterfølgende i kodesprog telefonisk fortalte Fogh, der var i Helsingfors, at noget var i gære. Det er i hvert fald den forklaring, som Foghs pressechef, Michael Kristiansen, har givet mig. Konklusion: Den eneste fejl, som Fogh konkret peger på i min leder, var slet ikke nogen fejl.
Til Foghs anden anklage, der har baggrund i, at jeg har skrevet, at regeringen på dets møde i sikkerhedsudvalget, der begyndte kl. 23.30 tirsdag den 29. oktober, politisk godkendte anholdelsen af Sakajev, har jeg et kort svar: Mødet varede mellem en halv time og tre kvarter og alene dette antyder, at mødet ikke kun bestod i en indstilling fra politiet, som de samlede ministre blot tog til efterretning. Mere væsentligt er det dog at erindre om, at Hanne Bech Hansen, politidirektør i København, efter anholdelsen af Sakajev fastslog, at hun forstod, at sagen skulle nyde politisk fremme. Hvem havde mon ladet hende det for stå?
Jeg henviser gerne til justitsministerens redegørelse på www.jm.dk for dem, der vil have den officielle version. Der er intet i den redegørelse, der tilbageviser et eneste ord i min leder.
David Trads, ansv. chefredaktør
