Kronik

Vejen fra Auschwitz

I dag udnævnes sociologen Zygmunt Bauman til æresdoktor på Københavns Universitet. Vi præsenterer den polskfødte jøde, der har lært af et grusomt århundrede
21. november 2002

Kronikken
En af Zygmunt Baumans seneste bøger har titlen Liquid Modernity, som på dansk kan oversættes til ’den flydende modernitet’ eller den ’likvide modernitet’.
Den likvide modernitet er ganske enkelt nutidens tilstand, hvor vi i tiltagende grad rives ud af vore vante omgivelser for i stedet at blive kastet ud i en livssituation, hvor vi uden støtte fra sikre omgivelser og institutioner må forsøge at skabe os et liv på åbent hav; vi må forsøge at navigere uden sikkerhed og uden søkort over grundt vand og sejlrender.
For mange mennesker er den likvide modernitet en stor befrielse: Her kan man endelig sætte sig sine egne mål ude at være bundet af de sociale bånd.
Men den mere fritsvævende kulturelle og sociale tilstand rejser også en række problemer:
Det enkelte menneske mister kontakten til forud givne institutioner, som kunne give det enkelte menneske en orientering i det samfundsmæssige liv. Vi er ikke som før spundet ind i et netværk af familie og venner, men kan dermed også miste nære relationer overhovedet.
Vi skal alle være fuldstændig fleksible i vores arbejde og være beredt på at flytte os og arbejde på alle tider af døgnet. Det kan være udmærket, men udsætter os også for et hårdt pres, hvor man aldrig har fri og risikerer at blive slidt op.
Den likvide modernitet er med andre ord et ambivalent forhold, som kan pege mod en større frihed, men som også meget nemt kan føre til et tab af frihed og livsmuligheder for det enkelte menneske. Man spindes ind i andre, usynlige net.
Baumans analyse kan måske ved første øjekast forekomme overspændt, fordi meget i vores samfund trods alt kører videre, som om ingenting var hændt.
Dog beskriver Baumanns diagnose en samfundsmæssig udvikling, som vi vist alle kan genkende, når vi tænker lidt over det. For eksempel kan den danske indvandrerdebat udmærket ses som et forsøg på at undslippe den likvide modernitet ved at ville fastholde det gamle homogene og lukkede Danmark, som er ved at forsvinde. I et fortvivlet forsøg på at opretholde vores identitet kaster vi os i denne debat over inferiøre minoriteter med skikke, der er os fremmede, for enten at ekskludere dem eller at afrette dem til at blive ligesom ’os’.

Det hjælper blot ingenting:
Vi kan ifølge Bauman ikke unddrage os den likvide modernitet.
Baumans kritik af den modernitet vi alle er en del af, er skånselsløs. I centrum af denne kritik står Baumans ’hovedværk’, Modernitet og Holocaust, som med kirurgisk skarphed viser, at holocaust ikke var et beklageligt tilbagefald til et førmoderne barbari, men netop en konsekvens af moderniteten.
Det moderne samfunds gennemrationaliserede forsøg på at tvinge alle ind under det samme velordnede system udøves med videnskabelig præcision og rationalitet:
For enden af alle Europas samlede jernbanelinjer ventede bødlerne i Auschwitz, som ingen af os ønsker at møde. Men ikke mindre interessant er det, at på vejen til Auschwitz gav mange pæne stationsforstandere høfligt dødstogene grønt signal, som om det drejede sig om en almindelig persontrafik – som bekendt havde man sørget for, at passagererne faktisk også selv havde ’betalt’ en enkeltbillet til destinationen...
De fleste af os er som de ’pæne stationsforstandere’: Vi hejser signalet, når vi får ordre til det. Vi har overladt ansvaret til dem, som giver ordren, og vi passer vort arbejde rationelt og velordnet.
Men Bauman kan fortælle os, at det moderne forsøg på at skabe en rationelt begrundet orden har en stærk tendens til at udgrænse alt andet liv, som leves af mennesker.
Problemet er, at vi i mange situationer kan have svært ved at handle på anden måde, fordi vores handlen netop er rationelt begrundet. Ingen tvivler vel på, at den såkaldte kamp mod terrorismen er rationelt begrundet; men i kampens hede kan man overse, at terrorismens problemstilling også er et tegn på, at der er noget fundamentalt galt i det moderne samfund. Måske burde der også investeres energi i at diskutere disse fundamentale problemer.
I sine mange bøger bidrager Zygmunt Bauman selv til denne diskussion og fremlægger diagnoser på en mangfoldighed af livsområder og problemstillinger. Derfor er der også så mange forskellige mennesker med vidt forskellige fagområder, der finder inspiration i hans værk.
Det for mig overbevisende ved Bauman er, at han i de mest forskelligartede sammenhænge er i stand til at gå ind i en diskussion og sætte en helt ny dagsorden for diskussionen.

Bauman er ikke nogen ny gæst i Danmark. Han har de sidste ti år været gæsteprofessor på en række danske universiteter, og jeg er selv så heldig at have fået mulighed for at afholde en række Phd-kurser sammen med Bauman på Handelshøjskolen i København. Her har jeg lært Bauman personligt at kende og er ikke i tvivl om, at der er en nøje sammenhæng mellem Baumans livshistorie og hans værk.
Bauman er født i 1925 i en jødisk familie i Polen. I 1939, lige før det nazistiske Tyskland besatte Polen, flygtede familien til Sovjetunionen. Her nåede Bauman til det nordlige Ural, blev som 18-årig uddannet til officer, kom med den polske brigade på felttog gennem Europa og deltog i det sidste slag om Berlin.
Efter krigen kom Bauman tilbage til Polen og var som medlem af det kommunistiske parti med til opbygningen af det såkaldte socialistiske samfund, hvor han havde en strålende karriere som professor i sociologi ved Warszawa Universitet.
Men i 1968 kom der en stærk antisemitisk bevægelse i Polen. Bauman blev frataget sit embede og forvist fra universitet. Bauman emigrerede følgelig til Israel med sin familie, men kunne ikke forlige sig med den zionistiske politik i forhold til palæstinenserne og drog efter nogle år videre til England, hvor han i 1971 blev professor i sociologi ved universitetet i
Leeds. Her blev han, til han naturligt gik af i 1991.
Også i sin personlige skæbne inkarnerer Zygmunt Bauman altså historien om den moderne europæiske jøde, som er på ‘evig vandring’, en vandring som i realiteten har været en gentagen eksklusion fra de forskellige samfundsmæssige sammenhænge, hvor han forsøgte at finde sin plads og give sit bidrag til det almindelige sociale liv og til opbygningen af samfundets institutioner.
I sig selv er historien jo tragisk, én, som vi andre ‘fastboende’ umiddelbart betragter med medfølelse og vrede: Netop fordi historien ikke er vores egen, men ‘den Andens’, den, der til stadighed er lukket ude fra majoritetens sociale liv.
Sådan kan det altså se ud. Baumans pointe fra sine mange bøger gennem de sidste ti år er blot, at Den vandrende Jøde er blevet billede på det moderne menneskes livssituation i den flydende modernitet.
Vi er alle på vandring.

Imidlertid har Bauman i sidste ende det samme problem som alle vi andre med at pege på, hvorledes vi så kommer ud af miséren. Man skal derfor ikke forvente sig endegyldige løsninger i Baumans værk.
Men selve diagnosen kan måske være en del af medicinen. Baumans budskab er, at vi skal besinde os på selve moderniteten, fordi den i sig rummer totalitære tendenser, som er dødsens farlige for os alle.
I disse år står vi over for en rationaliseringsiver og effektiviseringstro, som aldrig før set i historien. Bauman advarer mod denne stærke tendens til, at alt i samfundet skal effektiviseres og gøres nyttigt og peger på, at det i det moderne samfund må være væsentligt at skabe institutioner, hvor den moralske besindelse står i centrum.
Når Bauman i dag udnævnes til æresdoktor på Københavns Universitet, taler rektor fra universitets talerstol, hvorpå der på græsk står in pneumati kai aleteia, ‘i ånd og sandhed’.
Disse ord kunne også være Baumans: Vi bør alle besinde os på den likvide modernitet. I ånd og sandhed.

Øjvind Larsen er
Lektor i filosofi og sociologi på Handelshøjskolen i København. Han har afholdt en række PhD-kurser med Zygmunt Bauman og har senest udgivet bogen
Administration, Ethics and Democracy

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer