Læsetid: 2 min.

Bush og Banjomusen

Besynderlig leder i Information: Bush og Banjomus arm i arm
Debat
18. december 2002

Globalt
Den engelske dramatiker Harold Pinter er blevet udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Torino, og i den anledning holdt han en takketale, som beskæftiget sig med USA’s Irak-politik. Pinter ser med bekymring på denne politik, som vil føre til en optrapning af vold og ødelæggelse.
Han forholder sig skeptisk over for Tony Blairs ukritiske accept af USA’s krigskurs.
Informations Bjørk (Kristen Bjørnkjær) har læst talen og er også meget skeptisk – over for Pinters USA-kritik. Ugerningen i New York var forudsigelig, siger Pinter, men for USA er det de 3.000 dræbte amerikanere, som betyder noget, andre dødsofre er tilsyneladende betydningsløse. USA synes at overse, at der er dræbt langt flere end 3.000, som et resultat af USA’s statsterrorisme gennem mange år; de millioner, som blev dræbt i Guatemala, Chile, El Salvador, Laos, Cambodja og flere andre steder i verden, enten ved USA-støttede militæraktioner eller ved direkte militær indgriben som i Vietnam og nu i Afghanistan. Siden det er Irak, som nu står for tur, så omtaler Pinter også den amerikanske brug af forarmet uran under Golfkrigen – et kapitel som mærkeligt få journalister har gravet i.

Overraskende belæring
Men dette optager ikke Bjørk, men at talen er trykt med store typer i Politiken, får en kommentar med på vejen.
Og så får vi overraskende en belæring om Anden Verdenskrig, hvor vi bliver mindet om, at Europa undlod at gribe ind mod Hitler på et tidligt tidspunkt, men takket være USA og England blev vi ikke rendt over ende. Derfor må vi nu være glade for, at de to lande igen er ansvarlige og griber ind før al-Qaeda(!) forårsager en verdenskatastrofe. Så er sammenhængen klar, Bush & Blair er vores redningsmænd, og Pinter får en over næsen for sin ’USA-
bashing’.

Pinters opråb skudt ned
Til sidst refererer Bjørk en artikel, som blev trykt i Information dagen før, hvor en tidligere EU-kommissær giver antiglobalister og eventuelle demonstranter ved topmødet i København tørt på, de er dobbeltmoralske og hykleriske, fordi de ikke forstår, at den globale markedsmekanisme er baseret på demokrati og menneskerettigheder. EU-kommissæren nævner ikke Irak, og det er Bjørk så glad for, at han får lyst til at synge med på Otto Brandenburgs Søren Banjomus. Det er en besynderlig ledende artikel i Information, hvor udgangspunktet er Pinters alvorligt opråb om, at Europa bør finde intelligensen, modet og viljen til at modstå og udfordre USA’s magt og kurs mod en krig, som vil optrappe volden, dræbe titusinder af uskyldige civile og i sidste instans vil skabe nye terrorister.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her