Læsetid: 2 min.

EU-forblændelsen

Når USA rykker sammen, gøres det til et problem. Det er omvendt med EU
2. december 2002

EU
Da George Bush vandt i midtvejsvalget i USA, lød mange bekymrede toner fra Europa. »En leder, ét parti, én stemme« lød overskriften i Dagen med let despekt for Bush og USA. Når USA står sammen, gøres det til et problem.
Samtidig betragtes det i Europa som det mest progressive at give Europa én stemme, én traktat, og én politik. I Europa gøres enheden identisk med fremskridtet. Men når amerikanerne samler sig bag præsidenten, fyres der i Europa op under hadet til USA.
Hylekor og tuderi, klagesang og skrækkampagne kalder Helle Thorning-Schmidt i Information det, når jeg forsvarer et Europa bestående af nationalstater. Men det er snarere Thorning-Schmidt, der har lidt for travlt med at skønmale og forklejne, hvad EU-konventets forfatningstraktat går ud på. EU skal være en juridisk person, hvilket kun stater er. Europæerne skal have et dobbelt statsborgerskab. Hvad det kommer til at betyde, kan vi gisne om.
Thorning-Schmidt skriver, at »det specielle ved EU’s forfatning er, at den underskrives af medlemslandene, som derved stadig har fat i den lange ende«. Jamen det er da ikke spor sikkert. Artikel 45 åbner op for »suspension af retten til medlemskab af Unionen, hvis en medlemsstat krænker Unionens principper og værdier«.
For nogle år siden blev Østrig boykottet uden at have gjort andet end at vælge en fuldt legal regering. Men EU’s ledere fandt det i strid med EU’s ’værdier’. Det samme skulle også være overgået Danmark, erklærede mange før det danske valg for et år siden.
Forbliver kritisk
Integrationen i EU bygger på, at suveræniteten udøves i fællesskab. Og hver gang suverænitet overføres til EU, svækkes nationalstaterne. Det er derfor på grænsen til det forkerte at fremstille det, som medlemslandene har fat i denne lange ende.
Hvis danskerne ikke vil ratificere EU’s forfatningstraktat om få år, kan vi smides ud. Er det et valg?
Thorning-Schmidt skriver, at forfatningstraktaten ikke er »en forfatning i amerikansk forstand, hvor det er »we the people«, der underskriver.«
Men konventets præsident Giscard d’Estaing mener faktisk, at en europæisk forfatning skal indledes med ordene »Vi, Europas folk«. Og EU-konventet er indrettet således, at det stort set ikke betyder noget, hvad et menigt medlem eller en stedfortræder som Thorning-Schmidt mener i forhold til præsidiet og præsidenten. Thorning-Schmidt kan ikke forlange afstemning eller få en mindretalsudtalelse tilføjet det endelige traktatudkast fra konventet. Hun kan kun juble over traktaten. Og det får hun sikkert rig lejlighed til. Jeg forbliver kritisk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu