Læsetid: 3 min.

Historien redigeres

’Kommunismens sorte bog’ falder enkelte steder igennem og bliver mere propagandistisk end oplysende
2. december 2002

Opgør om fortid
I sin ellers fine anmeldelse af Kommunismens sorte bog skriver Morten Thing, at sovjetafsnittet er bogens vægtigste (enig), men at heller ikke artiklerne om f.eks. »Latinamerika er kritisable eller ringe. De indeholder formentligt, hvad der er at sige om den sag nu« (26. november). Her er Thing dog for venlig.
At benægte, at der i kommunismens navn er begået enorme forbrydelser, vil historiefagligt svare til at benægte Holocaust (en konstatering der ikke medfører lighedstegn mellem »kommunisme« og »nazisme«). Ikke desto mindre er det stadig relevant og legitimt at diskutere misgerningernes og tragediernes karakter – f.eks.: Må hungerdøden i Sovjet 1932-
33 primært ses som et egentligt intentionelt folkemord, – eller bør hungeren i højere grad betragtes som en følgevirkning af den ulige og terroristiske krig mellem parti og bondestand, der udløstes af Stalin-regimets beslutning om forceret tvangstransforma-tion af industri og landbrug fra slutningen af 1920’erne?
Den slags åbne historiske spørgsmål skal fortsat stilles – og i besvarelsen må en konkret voldspolitik nødvendigvis ses i sammenhæng med forhistorien samt de indre og ydre forhold og betingelser. Således er det jo rimeligt at betegne f.eks. de britiske terrorbombninger af den tyske civilbefolkning fra 1942 som krigsforbrydelser, men naturligvis urimeligt og vildledende ganske at »glemme« konteksten – Hitlertysklands angrebskrig og voldspolitik –i en historisk fremstilling.
Og i dette selvfølgelige krav om kontekst falder i hvert fald min (engelske) udgave af Sortbogen enkelte steder igennem og bliver mere propagandistisk end oplysende.

Stærkt kritisabelt
Under en tvivlsom overskrift (Nicaragua: The Failure of a Totalitarian Project) behandler Pascal Fontaine således perioden, hvor sandinisterne tog magten fra diktator Somoza og forsøgte at udvikle det ødelagte land under den efterfølgende borgerkrig. Dette forløb beskrives ved at opregne en række sandinistiske undertrykkelsesforanstaltninger. Og at sandinisterne begik eklatante overgreb er ubestrideligt og må klarlægges – men det er stærkt kritisabelt, at forfatteren ikke finder det nødvendigt her at omtale USA’s afgørende betydning for borgerkrigens opkomst, forløb og hele brutaliserende karakter. En enkelt sætning om, at konflikten udviklede sig til »en konfrontation mellem Øst og Vest«, og en enkelt bemærkning om, at USA indførte handelsblokade i 1985. Det er alt!

Intet om USA’s rolle
Intet om forhistoriens nordamerikanske invasioner, besættelser og støtte til diktaturerne. Intet om Præsident Reagans erklæringer fra 1981 om at ville fjerne Sandinist-styret, eller om USA’s såkaldt »snigende blokade« fra samme år. Ikke et ord om CIA’s støtte til etablering af de højreorienterede contrastyrker, eller om USA’s efterfølgende afgørende støtte til disses blodige krig og sabotage mod den nicaraguanske regering. Intet om den ellers bekendte Iran-Contra-afsløring af Det Hvide Hus’ våbensalg til Iran og overførsel af overskuddet til contraerne. Og intet om, at USA indklagedes for Den internationale domstol i Haag for bl.a. at minere nicaraguanske havne, at angribe olieinstallationer og kystvagtskibe, at yde støtte til væbnede oprørere. Domstolens kendelse i 1986 var klar: den nordamerikanske politik var international aggression, og supermagten pålagdes at indstille ulovlighederne og yde Nicaragua skadeserstatning. USA nægtede efterfølgende at rette sig efter domstolen, nedlagde veto i FN’s sikkerhedsråd imod en opfordring til at følge dommen, og negligerede en lignende resolution fra FN’s generalforsamling.
Alt dette og mere til vælger Fontaine med sikker hånd at bortredigere. Men kan ikke komme uden om noget forvirret at notere, at de totalitære sandinister faktisk overdrog magten fredeligt i 1990 – efter et valg. At valgresultatet så var stærkt præget af USA’s økonomiske og politiske indblanding samt af krigstrætte vælgeres frygt for fortsat nordamerikansk støtte til væbnede »freedom fighters« – det husker forfatteren dog at glemme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu