Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

5. december 2002


Markedets logik og velfærdsstaten
Kendetegnende for en velfærdsstat er, at staten er ansvarlig for den sociale service, herunder sundhedspleje, postvæsen, massemedier, politi, skoler, universiteter m.m. En af årsagerne er, at disse instanser derved er under demokratisk kontrol og kan være ’upartiske’ i forhold til privatpersoner.
Denne logik er imidlertid blevet anfægtet af markedstænkningen, der til stadighed søger at udbrede det højt besungne private initiativ ud fra en betragtning om, at det er mere effektivt med privatiseringer. Med hvad er det for en logik? Ja, først og fremmest er det en logik, som sætter lighedstegn mellem effektivitet og økonomisk rentabilitet. Derved bliver økonomien altså styrende indenfor en række områder, som berører det enkelte menneskes humane livsverden. Et tydeligt eksempel herpå er den måde, hvorpå alt i samfundet måles ud fra en økonomisk målestok. Beslutninger indenfor alle områder af staten træffes i dag med økonomiske betragtninger som fundament. Skal velfærdsstaten danne grundlag for menneskelig velfærd eller for kapitalens velfærd?

Christian Ydesen
Malurtvej 12, Aalborg

Arne er formanden
Hvordan kan det være at ingen før mig har nævnt dette helt oplagte emne til formandsposten i Socialdemokratiet, der endnu er vort lands største arbejderparti?
Den fhv. Sundhedsminister, der sætter mennesket først, kan bedre end alle andre samle det arbejdende folk mod den fælles fjende: den multinationale kapitalist. De røde faner og folkets røde blod skal vinde over lakajerne med blå jakker og blåt blod i årerne. Arne Rolighed er manden der kan og vil !

Niels Stubkjær
H.C. Lumbyesgade 10

EU på vej mod stat
Helle Thorning-Schmidt hævder (23. november), at EU ikke er ved at lave en statsforfatning. Samtidig hævder Helle Thorning-Schmidt, at man er »ved at give borgerne rettigheder i forhold til EU«. Netop nødvendigheden af at skulle give borgerne »rettigheder« er beviset for, at EU er ved at blive en stat, og det er en reel statsforfatning, man laver i EU-konventet.
En forfatning, herunder også den danske grundlov, er fastsættelsen af, hvilke rettigheder og pligter borgerne i et land har. Det er lige præcist det, der er i EU-konventets første skitse til en forfatning. EU »giver« ikke borgerne rettigheder, som Helle Thorning-Schmidt hævder. Derimod »flyttes« rettighederne fra den danske grundlov til EU’s grundlov. F. eks. får vi i EU-statsforfatningen ret til at gå til EU-domstolen, som samtidig vil kunne underkende en afgørelse fra f.eks. den danske Højesteret.
JuniBevægelsens forslag til et slankere og mere demokratisk samarbejde nødvendiggør ikke, at borgerne skal have overflyttet rettigheder, fordi basis i vores vision for et samarbejde netop ligger der, hvor rettighederne allerede er nu. Således er det Højesteret, der har sidste ord, ikke EU-domstolen.

Kristian Groth
Rue des Moissonneurs 25
Bruxelles

Efter Sakajev
Nu må det være Danmarks
opgave sammen med det øvrige Europa at forklare Rusland forskellen mellem terrorisme og statsterrorisme.

Nicolai Larsen,
Kbh. Ø

Klar til krig
Tag ansvaret fra vennerne og giv det til fjenderne!

Bent Windeløv,
Tranbjerg J.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu