Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

5. december 2002


Politisk omskæring
Hvordan kan det være, at netop Dansk Folkeparti har så travlt med at indføre en ny lov og tvangsfjernelse som midler til at straffe forældre til omskårne piger? De skrækscener, der den senere tid i tv, er uacceptable Det er imidlertid ikke alle, der bifalder den lynchstemning, som medierne har været med til at skabe. Siden hvornår er Dansk Folkeparti begyndt at varetage somaliske pigers interesser?
Somaliske forældre fremstilles som onde væsner, der ønsker at undertrykke deres pigebørn. Omskæring er blevet sammenlignet med sociale problemer – såsom alkoholiske forældre, der slår deres børn. Omskæring af piger er vold, men er i modsætning til alkoholiske forældre, der slår deres børn, en kulturel praksis. Omskæring er en del af den somaliske kultur – om end under udvikling.
Tvangsfjernelse har store omkostninger for de fleste børn. Hvordan skulle de omskårne piger have interesse i at blive fjernet fra deres familier? Det vil være med til at fremmedgøre somalierne for det danske samfund. For hvornår har nogen givet slip på deres traditioner på kommando? Omskæringsdebatten er uhyre vigtig, men man kunne mistænke DF for at misbruge den til at forvisse om, at de præhistoriske folk, der kommer fra et sted tilpas syd for Danmarks priste grænser, er barbariske væsener, som vi ikke kan rumme i vores danske bevidsthed og selvforherligelse. Og det på de somaliske pigers bekostning.
Vil vi forbedre de somaliske pigers situation, skulle vi overveje, hvor vi er på vej hen.
(Fork. af red.)

Tine Kristensen
Mai Green Petersen

Banalt Konvent
Helle Thorning-Schmidt besvarer (23. november) mit indlæg (15. november). Bl.a. skriver hun, at den kommende EU-grundlov vil skabe en mere gennemskuelig kompetencefordelig og gøre det klart, hvad EU’s formål er. Med hensyn til det sidste har hun ret. Formålet har siden Rom-traktaten været »en stadig tættere union« og med den nye EU-Grundlov vil vi have den tættest mulige union: EU-staten! Mht. kompetencefordelingen, så er det også korrekt, når Helle Thorning-Schmidt anfører, at Konventet er enig i det banale udsagn, at EU’s kompetencer skal gøres gennemskuelige. Hvis man vender udsagnet på hovedet og spørger, hvem der ikke går ind for dette, så vil svaret ganske givet være ingen. Men ord er taknemmelige, og sådanne banale udsagn er en hel sportsgren i Konventet. Andre discipliner er bl.a. forenkling, demokratisering osv., hvor banaliteten blomstrer.
For at komme bag disse udsagn bliver man nødt til at se på, hvad der foreslås gennemført, og her vil et massivt flertal opretholde gummiparagraffen, hvormed EU kan optage nye områder under sig uden traktatændringer først. Allerhelst med flertalsafgørelser, så EU kan optage nye områder på trods af enkelte landes modstand. Dette er ikke en gennemskuelig kompetencefordeling!

Jakob Lindblom
Rue du Viaduc 147, Bruxelles

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu