Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

2. december 2002


Tavshed om undertrykkelse?
Poul V Jensen mener ikke (23.-24. november), at ’danskerne’ i debatten interesserer sig for undertrykkelse i debatten. Det forstår jeg nu ikke. Et stort flertal af debatindlæg i dette blad, men også i de fleste andre, handler i bund og grund om misforholdet mellem lande, regeringer contra befolkninger, interne grupperinger i forhold til lokale magthavere og storpolitiske magthaveres unilateralisme. Et er, hvad debattører viser interesse, det har oftest (som omskærelsesdebatten) rod i den populistiske debatform, der jævnligt popper op. Et andet er, hvad landets magthavere signalerer politisk ved at sende »diplomatiske signaler« og her har fraværet hos danske regeringer overfor USA, Iran, Israel og Rusland stort set været fraværende, bortset fra et par »svipsere« overfor Israel (Lykketoft og Per Stig Møller). Politikerne har altid viet handelen størst interesse (Fetaost, svinekød osv.) og med hensyn til det sidste, indførsel af »anti-terrorlov« (læs unilateral Sharia-lov) med den politiske fængsling af Sakajev, dæmpes de menneskerettighedsværdier, vi tidligere har sat højt, noget. Med hensyn til iraneren Aghajari, betyder en officiel beklagelse fra Udenrigsministeriet meget mere end det, vi med skrivekløe overøser aviserne med.

Bent Brogaard
Provstevænget 5, Galten

Ny opera – Ja Tak!
»OPERA VAR et burgøjsermodelune i 1990’erne..« skriver dr i sin leder den 11. november 02, men det burgøjsermodelune er faktisk over 400 år gammelt.
At dr ikke kender til opera og heller ikke til den gave, A.P. Møller-fonden vil give København er tydelig. Det var nemlig ikke Mærsk Mc Kinney Møller, der fandt på at bygge en opera. Det gjorde Folketinget, der i 1999 besluttede først at bygge et skuespilhus og dernæst et operahus.
Allerede i 1996 vandt den norske arkitekt Sverre Fehn konkurrencen om skuespilhuset, men projektet mødte voldsom kritik og blev droppet. Samme år sendte Operaens Venner et åbent brev til kulturminister Jytte Hilden (og Information), hvor vi foreslog en ny opera. På et efterfølgende møde sagde ministeren, at der var syv mio. til et nyt operahus. I 2000 foreslog Mærsk Mc Kinney Møller at give København et museum. Men Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen foreslog ham at bygge et nyt operahus.
Hvorfor en ny opera? Jo, til at spille de operaer, balletter og koncerter der kræver et stort orkester, som f.eks. Richard Wagner, Richard Strauss og Gustav Mahler. Har vi kunstnere nok, Ja, får vi publikum nok, Ja.
Danmark er blevet ’mindre’ så publikum fra provinsen kan komme frem og tilbage til Det Kongelige Teater samme dag.
En anden mæcen, Brygger Jacobsen, gav os Ny Carlsberg Glyptoteket.

Inez Gilvad
Bygholmvej 8
2720 Vanløse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu