Læsetid: 2 min.

Miljøhensyn er for optimister

Kan-det-betale-sig-mentaliteten står i et spændingsforhold til miljøhensyn
Debat
9. december 2002

Værdier
Vi véd alle sammen, at miljøproblematikken udspringer af vores egne levede liv i forbrugssamfundets behagelige spændetrøje. Vi nages af dårlig samvittighed, men lever med det. Hvorfor? Forklaringen må være at vores identitets-skabelon – en materiel selvrealisering – har skabt et fælles grundperspektiv i vores tanker og handlinger: Den økonomiske rationalitet styrer ubevidst vores hverdag. Det er ikke miljødirektør Lomborg, vi skulle grine af, men vores egen ’indre Lomborg’, som er blevet regissør i dagligdagen. .

Værdier udskiftes
Gud’s ’død’ og naturvidenskabens instrumentelle logik skabte i 1800-tallet et eksistentielt tomrum, som selvrealisering skulle råde bod på. Det kom ikke til at holde stik: Det er vanskeligt at finde mening i tilværelsen, når værdier og betydning kan udskiftes efter forgodtbefindende. Den eksistentielle usikkerhed blev i stedet forstærket. Denne rod- og rastløshed ser erhvervslivet tidligt som en nærmest uendelig mulighed for at producere identitets-skabende mærkevarer og statussymboler. Mekanismen i forbrugersamfundet bliver hurtigt tydelig: Lønarbejde betyder penge, penge muliggør forbrug og forbrug er identitetsopbyggende. Arbejde, forbrug og den materielle selvrealiserings er hinandens forudsætning. Individualisering har skabt en større grad af personlig frihed, men samtidig medført, at det vigtigste i livet er – én selv. Det stemmer godt overens med den liberale ideologi, hvor man skal tilstræbe maksimal egennytte. Men den materielle selvrealisering har ikke formået at skabe mening i tilværelsen. Tværtimod bliver vi mere og mere enstænkende, vi har høje skilsmisse- og selvmordstal og et stort forbrug af psykopharmaka.

Egennytte-tænkning
Den økonomiske rationalitet har reduceret os til nærsynede cost-benefit-analytikere: Regissøren råber straks op, når man henne i Brugsen ser på tre øko-bananer til 19 kr. Så hviskes: »du kan få tre gange så mange.. ungerne skal jo ikke spise skrællen.. det er nok bare snyd..«. Hvis samfundet skal drejes i bæredygtig retning, må vi gradvist etablere en konkurrence-dygtig ny ‘mentalitet’. Men det bliver vanskeligt – vi er knap nok klar over i hvor høj grad kortsigtede økonomiske kalkuler styrer vores virkelighedsopfattelse. Regeringen er et godt eks.; »Mest muligt for pengene« lige meget hvad de taler om. Hvorfor? Fordi de ved at kræve økonomisk ansvarlighed, skattestop og bedre sygehuse, bevidst vil tækkes den enkeltes egoistiske egennytte-tænkning.
Imidlertid efterspørger vi uegennyttige værdier og ny eksistentiel mening i hverdagen – og det er miljøsagens store chance. Miljøhensyn er eksistentiel livsmening og optimisme – som peger ud over maksimal egenvinding.

Et gladere liv
Naturen og miljøet er et meningsskabende perspektiv, der overskrider den materielle selvoptagethed: En tier mere for en pose Havelaar-kaffe, er en meningsfuld handling. 10’eren er en dagsløn for en familie i et u-land, og den symboliserer et ønske, en mere lige verden. Økologiske varer tillægger dyrevelfærd, fremtidens drikkevand og vores børns nuværende sundhed værdi – hvad kan være mere meningsfuldt? Problemet er, at det lader den indre regissør os ikke tænke. I stedet tager vi fem poser kaffe for 100 kr.
Miljøansvar åbner til et mere rigt liv, men vi ved det ikke pga. den selvforstærkende økonomiske mentalitet, som vi alle reproducerer hver dag. Miljøsagen skal ikke formidle ’triste’ miljøproblemer, men – simpelthen – tilbyde et bedre liv. Det forudsætter dog et gevaldigt opbrud i vores grundlæggende tankebaner. Det kan kun gøres ved, at vi kollektivt italesætter miljøansvar som et bedre alternativ – en ny livsoptimisme, som overskrider den glædesløse og meningstomme selvrealisering.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her