Læsetid: 4 min.

Nobels mænd er slet altid ikke så noble

Nobels fredspris blev for nylig givet til USA’s tidligere præsident Jimmy Carter, der har andet en fred på samvittigheden Også Hitler har været nomineret. Hvad er prisen egentlig værd?
16. december 2002

International
Da Nobels fredspris blev oprettet i 1900, var tanken, at den skulle tildeles mennesker, som gik fuldt og fast ind for fredelige løsninger og ikke-vold.
I tråd med denne tanke var det første hold, som modtog prisen, den schweiziske grundlægger af Røde Kors, Jean Henry Dumont samt den franske drømmer Frédéric Passy som grundlagde Den Internationale Liga for Permanent Fred. Lignende modtagere blev søgt og fundet i de næste fire år.
En forgæves kamp må være blevet udkæmpet kort tid efter, for i 1906 gik prisen til den daværende amerikanske præsident Theodore Roosevelt. Retfærdigvis skal det siges, at den fandenivoldske, aggressive leder aldrig lagde skjul på sin forkærlighed for krig og eventyr. I The Rough Riders (1899), en fængslende beretning om den spansk-amerikanske krig (som førte til etablering af basen ved Guantanamo-bugten), beskriver Teddy et sammenstød med den spanske fjende på Cuba:
»På det tidspunkt deltog vi alle med liv og sjæl i kampen. Mændene hujede, mens de løb fremad mellem skudsalverne, og jeg vil aldrig glemme de henrykte ansigter på de forreste officerer, som f.eks. kaptajn C.J. Stevens fra det 9.ende kompagni, i spidsen for deres mænd.«

Hitler var indstillet
Den gamle krigers kejserlige viljestyrke beundres den dag i dag. Den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld har en mindeplade hængende på sit kontor med et citat fra Roosevelt, som lovpriser krig og imperium. Nobelkomiteens forudseenhed kan man kun beundre.
I 1930’erne blev verdenspolitikken domineret af fascisternes sejre i Italien, Tyskland og Spanien, den japanske besættelse af Machuria samt massernes ikke-voldelige kamp mod det britiske imperium i Indien. Disse begivenheder skabte splittelse i komiteen. I 1938 havde slutlisten Hitler og Gandhi øverst. Det viste sig at være for svært et valg for mandarinerne. I sidste ende gik prisen til Nansens Internationale Kontor for Flygtninge.
Det kan måske virke chokerende i dag, at komiteen havde Hitler med i betragtningerne, men på den tid blev den tyske Führer af mange i vesten betragtet som et værn mod bolsjevikkerne.
Tidligere havde den amerikanske forfatter Gertrude Stein opfordret til at tildele Hitler prisen. »Jeg mener, at Hitler bør have fredsprisen, fordi han fjerner alle elementer, som kan skabe strid og slagsmål fra Tyskland,« skrev hun i New York Times i 1934.
»Ved at uddrive jøderne og de demokratiske og venstreorienterede elementer, uddriver han alt, som kan føre til aktivitet. Det betyder fred. Ved at undertrykke jøderne satte han en stopper for prøvelserne i Tyskland.«
I 1938 udråbte Time magazine Hitler til ’Årets Mand’ med en indtagende profil og i Storbritannien nærede Times redaktør Geoffrey Dawson ingen tvivl om, at en anglo-tysk aftale var afgørende for verdensfreden.

Dele-priser
Også Hitlers pre-invasions-retorik fremhævede hans ønske om fred. Invasionerne blev udlagt som defensive, humanitære operationer, som var nødvendige p.g.a. den trussel som Tjekkoslovakiet, Polen, Norge, etc. udgjorde for det tredje rige og de etniske tyskere.
Komiteen besluttede, at hvis Hitler ikke var værdig til prisen, så var Gandhi heller ikke. Overvejede de nogensinde at give dem en fælles pris, som det blev normen senere i århundredet?
I 1973 var det Henry Kissinger og den nordvietnamesiske chefforhandler, Le Duc Tho (sidstnævnte nægtede at modtage prisen i dette selskab). I 1978 var det den tidligere israelske terrorist Menachem Begin og vendekåben, den egyptiske leder Anwar Sadat. I 1993 Nelson Mandela og F.W. de Klerk, i 1994 delte tre modtagere byttet nemlig Yasser Arafat, Shimon Peres og Yitzhak Rabin. Hvorfor fik Mother Teresa prisen alene i 1979? Skulle hun ikke have delt den med sin nære ven og rådgiver Papa Doc Duvalier fra Haiti?
I hævd med traditionen inkluderede dette års slutliste en fælles pris til George Bush og Tony Blair. Komiteen blev intimideret af 43.000 protestskrivelser fra hele verden og bukkede under for presset.

Carters bidrag til ’fred’
En anden gang, måske – efter besættelsen af Irak. En anden på listen var Hamid Karzai, marionetdukken i Kabul men uden hans sparringspartner Mullah Omar, som nægtede at involvere sig, hvilket var medvirkende årsag til, at krigen blev kortvarig. I stedet gik der panik i komiteen som tildelte prisen til en anden amerikansk præsident. Anbefalingerne som hylder Carter kunne lyde således:
*For at beordre CIA til at organisere lederne af Argentinas dødspatruljer til at træne de nicaraguanske contraer i Honduras og sende dem i kamp mod Sandinista-regeringen.
*For at give millioner i støtte samt oprørsudstyr til militæret i El Salvador samt sende amerikansk militær personnel til Panama for at træne salvadoranske officerer.
*For at sende Richard Holbrooks til Sydkorea, hvor arbejdere og studerende krævede demokrati. Holbrook gav Sydkoreas militær amerikansk opbakning og opfordrede dem til at slå oprøret ned. Omkring 3.000 sydkoreanere blev dræbt i marts 1980.
*For at autorisere den hemmelige CIA-operation i Afghanistan som førte til grundlæggelsen af Mojahedin samt at give grønt lys til saudiarabisk religiøs, ideologisk og økonomisk indblanding, som startede under Osama bin Laden.
*For at genopruste Pol Pot og de Røde Khmerer i Thailand efter at de var blevet besejret af vietnameserne.’
*For at stå i spidsen for en kampagne med det formål at få frigivet løjtnant William Calley, som er fundet skyldig i massemord under My Lai-massakren i Sydvietnam.
*For støtte og våben til Indonesiens militærdiktatur efter den brutale besættelse af Øst-Timor.
På baggrund af disse mange bedrifter er det Nobelkomiteen en glæde at overrække prisen for 2002 til den tidligere amerikanske præsident, Jimmy Carter.

*Oversat af Runa Trosborg

*Tariq Ali er historiker, romanforfatter og international kommentator

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer