Kronikken
Rudyard Kipling påstod, at »Øst er Øst, og Vest er Vest«, at der er en verden til forskel på Europa og Asien. Englænderen Jerry Brottons påstår imidlertid i bogen The Renaissance Bazaar. From the Silk Road to Michelangelo fra i år, at Øst og Vest ikke har været skarpt adskilte verdner.
Synet på Øst og Vest som adskilte, og Vesten som Østen overlegen, opstod i 1800-tallet. Da skildrede man perioden 1400-1600 som en renæssance, en genfødsel af den græske og romerske verden. Jerry Brotton godtager ikke det gængse billede af renæssancen som kun forståelig på baggrund af forhold i Vesten.
Det gør han gennem analyser af tidens malerkunst. I dem ser han østlige, orientalske træk, og at malere har værdsat Østens kulturelle m.m. frembringelser. Det gælder brødrene Gentile og Giovanni Bellinis maleri Skt. Markus prædiker i Alexandria (1504-07) malet på bestilling af et broderskab i Venedig til udsmykning af deres nye residens.
Billedets indhold er kun til dels kristent Skt. Markus grundlægger den kristne kirke i Alexandria. På billedet er, ud over venetianske adelsfolk, også orientalske kvinder indhyllet i hvide gevandter, egyptiske mamelukker, nordafrikanske morer, tyrkere, persere og tatarer. I baggrunden ser man bygninger af orientalsk tilsnit ud af vinduerne hænger islamiske tæpper minareter, kameler og en giraf.
Som et tegn på de gode relationer og den yppige kulturelle udveksling mellem Øst og Vest havde dogen i Venedig nogle tiår forinden udlånt Gentile Bellini til den ottomanske hersker Mehmed i Konstantinopel. Her malede Bellini et portræt af muslimen Mehmed.
Et gennemført eksempel på udvekslingen mellem Orienten og Europa er italieneren Costanzo da Ferreras Siddende skriver malet på en rejse i Østen i 1470erne og perseren Bihzads Portræt af en maler malet lidt senere. Ferraras maleri er tydeligt inspireret af persisk og ottomansk kunst. Bihzad har til gengæld haft Ferraras Siddende skriver som forlæg. Renæssancemaleriernes stærke blå og røde farver skyldes importerede farvestoffer fra Østen.
I dag er Vesten det arabisk-muslimske område overlegen på mange felter, men endnu i 1400 og 1500-tallet stod europæerne i et lærlingeforhold til arabere og indere. De hindu-arabiske tal var mere håndterlige end romertallene. Af araberne lærte europæerne det dobbelte bogholderi og at bruge papirpenge. Ordet check kommet af det arabiske ord sakk.
Oprindelig brugte den katolske kirke malerier for at gøre kristendommen lettere forståelig for folk. Men der kom nye momenter ind i billedkunsten i det 15. og 16. århundrede. Også her er forbindelsen til Østen afgørende. De italienske købmænd blev rige af handlen med Øst, og de viste deres magt og vælde ved at hyre kunstnere til at tegne og udsmykke deres residenser. Kunstnerne efterlignede antikkens arkitektur og fyldte malerierne med antikke bygninger og motiver fra den græske gudeverden, ikke en afkræftet Jesus på et kors.
Især nordeuropæiske malere fjernede sig fra den kristne forkyndelse i malerkunsten. Flamlænderen Jan van Eyck gav i Arnolfini dobbeltportrættet en realistisk og indgående skildring af et velstående nygift par med udstyr. Som i meget renæssancekunst er kvinden bly og manden selvsikker.
Endnu et nyt træk i renæssancekunsten, kunstnerens fremhævelse af sig selv, er iøjnefaldende i Arnolfini portrættet. Van Eyck ses i et spejl midt i billedet. Van Eyck demonstrerer også overlegen beherskelse af perspektivet, som på sin side forudsatte indgående indsigt i matematik og naturvidenskab, som var umulig uden kontakter med Østen.
Brotton godtager altså ikke det indgroede billede af den kristne og muslimsk-ottomanske verden som adskilte i 1400 og 1500-tallet. Der var ikke tale om adskillelse, men heller ikke om samarbejde. Derimod om konkurrence, udveksling og skiftende alliancer. Det viser reaktionen på muslimen Mehmeds erobring af det ortodokst kristne Konstantinopel i 1453.
Traditionelt er det blevet hævdet, at Vesten opfattede erobringen som en katastrofe. Men begivenheden blev af nogle europæere opfattet som en mulighed. Venedig indgik en fredsaftale med Mehmed i 1454, der gav Venedig handelsprivilegier. De indbyrdes opgør i det kristne Europa var tit mere indædte end opgørene mellem det kristne Vesten og de muslimske ottomaner.
Englands Henrik den ottende og Frankrigs Frans den første var eksempelvis allieret med sultan Suleyman i Istanbul imod paven og habsburgeren Karl den femte. Katolikken Karl og paven kunne dog ikke enes, hvilket i 1527 kostede 25.000 romere livet.
Hovedstriden i det kristne Europa stod mellem Luther og katolske magthavere. »Søg fjenden i Italien, ikke i øst!« hed det i lutheranske pamfletter. Luther overvejede en strategisk alliance med de muslimske ottomanere vendt mod katolikken Karl den femte. Luther studerede også Koranen indgående og var med til at udgive flere tekster på tysk om islam. Suleyman støttede på sin side lutheranerne for at afværge et habsburgsk angreb og opfordrede Istanbuls moskeer til at prise lutheranismen og splittelsen blandt habsburgerne.
Selv om Øst var Vest overlegen på de fleste felter ved indgangen til 1400-tallet, endte det alligevel med, at Vest 200 år senere overhalede Øst. Allerede i det 15. århundrede kunne Firenze eksportere forarbejdet silke til Orienten, hvor Firenze hidtil kun havde importeret silkevarer.
Det viser også tilfældet Kopernikus. Vi kan takke arabere (og jøder) for, at grækeren Aristoleles værker blev bevaret for eftertiden. De blev tilgængelige for europæerne, da de blev oversat fra arabisk til latin i lærdomscentrene i Spanien under arabisk herredømme.
Aristoteles mente, at jorden var centrum i verden. Gennem metodiske observationer og analyser nåede den nysgerrige Kopernikus imidlertid frem til, at jorden kredsede om solen. Hvorfor var det en europæer og ikke en araber, der nåede frem til den erkendelse?
Svaret finder Jerry Brotton i udbredelsen af trykketeknikken i Vest. Trykte bøger muliggjorde udbredelse og udveksling af nye ideer og videnskabelige resultater hurtigere og sikrere end håndskrevne manuskripter. Men af religiøse årsager var islamiske herskere modvillige imod trykkepressen.
Luther jublede til gengæld over trykketeknikken. Den gjorde det lettere at udbrede pavekritiske synspunkter. Men Luther hidsede sig som de fleste protestanter og katolikker op over Kopernikus solcentrerede verdensbillede: »Dette fjols vil vende op og ned på hele astronomien«.
Der er mange kvinder på renæssancemalerierne. Som mand kan man glæde sig over de kælne, næsten lokkende blikke Botticellis, Lippis m.fl.s kvinder, sender en. Kvinder må i renæssancekunsten finde sig i at være objekter for mandens attrå.
Brotton berører renæssancens kvindesyn. Renæssancekunstnerne mente, at kvindens plads var i hjemmet. Enkelte kvinder skabte sig alligevel intellektuelle karrierer. Isotta Nogarola skrev som svar på et angreb på kvinder for at være snakkesalige, at kvinder overgik mænd i veltalenhed og dyd. I et anonymt skrift blev hun derpå beskyldt for at være seksuelt afsporet.
En anmelder har kaldt Brottons renæssancesyn multikulturelt, skønt ordet ikke findes i bogen. Til Brottons ros skal siges, at der næsten ingen romantik eller politisk korrekthed er over hans multikulturelle renæssance. Men vi mangler da oplysninger om sultanens »indsamling« af kristne drenge på Balkan. I Konstantinopel blev de omskåret, tvangskonverteret til islam og gjort til janitsharer, soldater i imperiets tjeneste.
Brotton har skrevet en tværfaglig bog. Han mestrer naturvidenskab, økonomi, geografi, arkitektur, kunst, religion og politik. Det gør han, fordi det engelske skolesystem har givet ham specialviden inden for de syv fagområder. Tværfaglighed forudsætter systematisk opbygget viden inden for enkelte videnskabsgrene.
Jeg tror ikke, en dansker kunne skrive en bog som Brottons, da det danske undervisningssystem ikke hidtil har stillet præcise krav i de enkelte fag. Det giver frihedsgrader for elever og lærere, men man kommer let til at gå i små sko.
Nu debatteres det voldsomt, om Tyrkiet, efterfølgeren for Osmannerriget, kan blive medlem af EU. Hvis vi udelukkende lægger Jerry Brottons bog The Renaissance Bazaar. From the Silk Road to Michelangelo til grund for vurderingen, taler den for Tyrkiets optagelse i EU.
*Jerry Brotton: The Renaissance Bazaar. From the Silk Road to Michelangelo. Oxford University Press, 2002, 242 sider, £ 16,99
Jørgen Grimstrup Lektor, cand.mag. i historie og geografi i gymnasieskolen
