Globalt
I sin leder den 17. december problematiserer David Trads den stigende sammenblanding af politik og religion. Han anfører: »Der er en ubehagelig tendens til, at politik og religion i stigende grad bliver blandet sammen i den offentlige debat. Temaer, der udelukkende burde anskues politisk, bliver sat ind i en religiøs sammenhæng, de slet ikke hører hjemme i.«
Det er en helt umulig mission, David Trads er ude i her, med mindre formålet er at fratage to tredjedele af verdens befolkning deres demokratiske ret til at involvere sig i politik, fordi de er religiøse. Religion er læren om livet, både det jordiske og det spirituelle liv. Hvis man i sin spiritualitet og tro finder svar på jordiske spørgsmål, så må man have al ret til at leve sit liv efter disse erkendelser. På samme måde må man naturligvis også have fuld ret til at blande sig i politik for at påvirke samfundsudviklingen ud fra sine holdninger, uanset om man har læst sig til sine holdninger i partihåndbogen eller koranen. Religion og politik vedrører begge grundlæggende moralske og etiske værdier, og det er umuligt at skille dem ad.
Socialt betinget
Religiøse mennesker er lige så forskellige som alle andre: Nogle er socialister andre er borgerlige. Der er ikke to mennesker, der læser eller forstår bibelen på helt samme måde. Problemet med fundamentalistiske holdninger er således ikke religiøst, men nærmere socialt betinget, idet fundamentalismen ofte har særlig grobund i samfundsgrupper, som oplever et pres udefra (eller indefra), og som reaktion herpå udvikles en højtråbende og aggressiv religiøs retorik. Fundamentalisme skal derfor bekæmpes gennem oplysning og ikke ved udelukkelse.
Det er forkert, når David Trads anfører, at stat og religion er klart adskilt i Grundloven. Vi har tværtimod en statsreligion i Danmark, hvilket fremgår af § 4 i Grundloven. Vi understøtter den kristne kirke over skattebilletten, og vores præster uddannes på universiteterne for skatteborgernes penge. Men hvis du vil være imam eller rabbiner, så er det slut med skattefinansieringen og universitetsuddannelse. Det er korrekt, at der findes en bestemmelse i Grundloven om at man ikke må diskriminere på baggrund af religion, men denne bestemmelse forhindrer ikke at nye trosretninger skal godkendes af et panel af luthersk-protestantiske præster, for at opnå lighed for loven, og at muslimer ikke kan få lov til at lave en gravplads i Danmark.
